Onsdag den 5. august
Feriens sidste hele dag startede overskyet og lidt regn, så efter morgenmaden tog vi bussen til Stanley Park, hvor vi besøgte Vancouver Aquarium.
Som man kunne forvente på sådan en dag, var vi ikke de eneste der havde fået den ide, så der var pænt mange mennesker.
Det var som sådan noget nu er oftest - en masse fisk og andre dyr i vand. Højdepunktet var odderne :-)
Efter et par timer tog vi bussen retur til Gastown området, og fik en god burger frokost, inden vi gik tilbage mod lejligheden (i tørvejr). Der var tid til at lille kaffe-stop undervejs - peoplewatching er jo også en hel turistattraktion i sig selv!
Tilbage i lejligheden fik vi pakket sammen, så vi er klar til afgang i morgen tidlig (vi skal overdrage nøglen kl. 8.30).
Aftensmaden nød vi på en af de mange lækre restauranter i området, og nu er vi nået dertil, hvor vi gerne bare vil knipse og så være hjemme i DK - men så let er det jo desværre ikke....
Billeder fra turen kan findes her (i fuld opløsning)
torsdag den 6. august 2015
onsdag den 5. august 2015
Vancouver - Gastown, Robson Street
Tirsdag den 4. august
Vi sov længe, inden vi begyndte en lille gåtur mod den gamle bydel Gastown. Undervejs fik vi en lækker gang morgenmad. Der var en halv times ventetid for overhovedet at få et bord, men heldigvis var maden så god, at det faktisk var ventetiden værd.
I Gastown, der mest består af butikker og restauranter/pubs, kom vi bl.a. forbi den lokale sko-designer John Fluevog butik (og designværksted), og endte med begge at få købt et par sko :-)
Vi var også forbi "Canada Place" (en af hovedbygningerne fra World Expo i 86), hvor vi tog en 4D tur i "FlyOver Canada".
Vi fik også prøvet en af de mange pubs i forbindelse med en lille eftermiddagssnack/øl, inden vi bevægede os i retning af lejligheden. Inden vi nåede så langt var vi dog lige en tur forbi shoppingdelen af Robson Street. Jeg tror snart, Anja har fået indhentet det shopping der ikke var mulighed for ude i naturen :-)
Vi sov længe, inden vi begyndte en lille gåtur mod den gamle bydel Gastown. Undervejs fik vi en lækker gang morgenmad. Der var en halv times ventetid for overhovedet at få et bord, men heldigvis var maden så god, at det faktisk var ventetiden værd.
I Gastown, der mest består af butikker og restauranter/pubs, kom vi bl.a. forbi den lokale sko-designer John Fluevog butik (og designværksted), og endte med begge at få købt et par sko :-)
Vi var også forbi "Canada Place" (en af hovedbygningerne fra World Expo i 86), hvor vi tog en 4D tur i "FlyOver Canada".
Vi fik også prøvet en af de mange pubs i forbindelse med en lille eftermiddagssnack/øl, inden vi bevægede os i retning af lejligheden. Inden vi nåede så langt var vi dog lige en tur forbi shoppingdelen af Robson Street. Jeg tror snart, Anja har fået indhentet det shopping der ikke var mulighed for ude i naturen :-)
Vancouver - cykeltur
Mandag den 3. august
Anjas mave besluttede i løbet af natten, at det Sushi vi havde fået dagen før, skulle op igen - så det kom det desværre af et par omgange i løbet af natten.
Heldigvis - når det nu skulle være - var det "kun" en let gang madforgiftning, og ikke Roskildesyge.
Så da dagen startede, var Anja nogenlunde klar til den 5 timer lange guidede cykeltur vi skulle på.
Vi var en lille gruppe på 8 personer, og vores guide Josh var god til at stoppe op og fortælle en masse - både de åbenlyse "turist-info ting", men også flere lokale detaljer omkring Vancouvers byplanlægning, bævere, fældning af træer m.v. Så alt i alt en rigtig god tur, der faktisk endte med at tage 6 timer, og som bragte os på en god tur i Stanley Park, Frokost på Granville Island, og igennem bydele som China Town, Gastown, West End og Olympic City (fra Vinter OL 2010).
På grund af Anjas manglende nattesøvn, tog vi efter cykelturen retur til lejligheden, hvor hun fik sig en god eftermiddagslur.
Aftensmaden blev indtaget på en Japansk restaurant - det var lidt en blandet oplevelse. Det vi rent faktisk fik bestilt smagte fint, men tjeneren snakkede ret begrænset engelsk, så det var svært at få hjælp til at forklare hvordan det hele hænger sammen. Men vi fik da spist :-)
Dagen sluttede af med en tur i biografen for at se den nye Mission Impossible.
Anjas mave besluttede i løbet af natten, at det Sushi vi havde fået dagen før, skulle op igen - så det kom det desværre af et par omgange i løbet af natten.
Heldigvis - når det nu skulle være - var det "kun" en let gang madforgiftning, og ikke Roskildesyge.
Så da dagen startede, var Anja nogenlunde klar til den 5 timer lange guidede cykeltur vi skulle på.
Vi var en lille gruppe på 8 personer, og vores guide Josh var god til at stoppe op og fortælle en masse - både de åbenlyse "turist-info ting", men også flere lokale detaljer omkring Vancouvers byplanlægning, bævere, fældning af træer m.v. Så alt i alt en rigtig god tur, der faktisk endte med at tage 6 timer, og som bragte os på en god tur i Stanley Park, Frokost på Granville Island, og igennem bydele som China Town, Gastown, West End og Olympic City (fra Vinter OL 2010).
På grund af Anjas manglende nattesøvn, tog vi efter cykelturen retur til lejligheden, hvor hun fik sig en god eftermiddagslur.
Aftensmaden blev indtaget på en Japansk restaurant - det var lidt en blandet oplevelse. Det vi rent faktisk fik bestilt smagte fint, men tjeneren snakkede ret begrænset engelsk, så det var svært at få hjælp til at forklare hvordan det hele hænger sammen. Men vi fik da spist :-)
Dagen sluttede af med en tur i biografen for at se den nye Mission Impossible.
mandag den 3. august 2015
Vancouver - hængebro og shopping
Søndag den 2. august
Lige ved siden af indgangen til vores lejlighedskompleks ligger en Starbucks - meget belejligt, og noget vi nød godt af denne morgen, da vi gerne ville have en let/hurtig gang morgenmad, inden vi satte kursen mod det nordlige Vancouver - nærmere bestemt "Capilano Suspension Bridge".
Det er en lille "park" (som man betaler for at komme ind i), som udover den berømte hængebro, også byder på mulighed for at gå rundt i "trætoppene" og på en lille træsti bygget ind i klippen.
Hængebroen er det størte trækplaster - den er 140 meter lang, og hænger 70 meter over Capilano floden. Bortset fra at man følte sig lidt beruset, sådan som man slingrede hele vejen over i takt med at den gyngede, så var det ikke nogen stor grænseoverskridende oplevelser (men det var sjovt at se på de besøgende som var knap så stolte ved situationen :-).
Fordelen ved at vi var nået rimelig tidligt frem til parken var, at vi nåede igennem det meste inden det begyndte at vælte ind med mange turister - godt vi er sådan nogle A-mennesker ;-)
Efter denne lille turistfælde tog vi ud til en stor mall, da jeg lige skulle kigge lidt på nogle nye solbriller (til cykling), og Anja skulle lige se på en Pandora butik. Så dér gik det meste af eftermiddagen, inden vi kørte ud til lufthavnen og fik afleveret bilen. Med de ting vi ellers regner med at se nærmere på de næste dage i byen, så har vi ikke noget at bruge den til mere.
Det blev til lige omkring 2500 km. i den.
Aftensmaden blev indtaget på en lille Sushi restaurant tæt på hvor vi bor (der er mange restauranter m.v., da vi bor meget centralt i Downtown) - det var lækkert!
Lige ved siden af indgangen til vores lejlighedskompleks ligger en Starbucks - meget belejligt, og noget vi nød godt af denne morgen, da vi gerne ville have en let/hurtig gang morgenmad, inden vi satte kursen mod det nordlige Vancouver - nærmere bestemt "Capilano Suspension Bridge".
Det er en lille "park" (som man betaler for at komme ind i), som udover den berømte hængebro, også byder på mulighed for at gå rundt i "trætoppene" og på en lille træsti bygget ind i klippen.
Hængebroen er det størte trækplaster - den er 140 meter lang, og hænger 70 meter over Capilano floden. Bortset fra at man følte sig lidt beruset, sådan som man slingrede hele vejen over i takt med at den gyngede, så var det ikke nogen stor grænseoverskridende oplevelser (men det var sjovt at se på de besøgende som var knap så stolte ved situationen :-).
Fordelen ved at vi var nået rimelig tidligt frem til parken var, at vi nåede igennem det meste inden det begyndte at vælte ind med mange turister - godt vi er sådan nogle A-mennesker ;-)
Efter denne lille turistfælde tog vi ud til en stor mall, da jeg lige skulle kigge lidt på nogle nye solbriller (til cykling), og Anja skulle lige se på en Pandora butik. Så dér gik det meste af eftermiddagen, inden vi kørte ud til lufthavnen og fik afleveret bilen. Med de ting vi ellers regner med at se nærmere på de næste dage i byen, så har vi ikke noget at bruge den til mere.
Det blev til lige omkring 2500 km. i den.
Aftensmaden blev indtaget på en lille Sushi restaurant tæt på hvor vi bor (der er mange restauranter m.v., da vi bor meget centralt i Downtown) - det var lækkert!
På vej mod sidste destination - Vancouver
Lørdag den 1. august
Vi sov lidt længe og nød endnu en god gang morgenmad på den hyggelige cafe lidt "rundt om hjørnet". Herefter gik vi rundt i byen - bl.a. China Town og flere små baggårde med lokale butikker (hvilket betyder lokalt fremstillet varer).
Vi mødtes med vores AirBnb vært midt på eftermiddagen, og fik afleveret nøgle og parkeringstilladelse igen, og så satte vi turen mod Vancouver. Færgen var en halv times tid forsinket, hvilket vi fik kommunikeret til hende vi skulle mødes med, for at få nøglen til lejligheden i Vancouver.
Det er en ret ny bygning, og lejlighden ser faktisk ud til, at der nærmest aldrig har boet nogen iden den. Den er på 17. etage, så vi har en udmærket udsigt ud over dele af byen.
Lørdag aften viste sig også at være sidste dag for "Honda Celebration of Light", så vi gjorde ligesom mange andre i byen, og gik ned til "English Bay" for at se Canadas bidrag til fyrværkeri konkurrencen. Der blev brændt noget krudt af, og på trods af lidt uheldig vindretning, så det halvvejs igennem showet begyndte at være så røget, at vi ikke kunne se alle raketterne lige tydeligt, så var det så flot et show, at Canada endte med at vinde (http://www.cbc.ca/news/canada/british-columbia/team-canada-wins-2015-celebration-of-light-in-vancouver-1.3177121)
Vi sov lidt længe og nød endnu en god gang morgenmad på den hyggelige cafe lidt "rundt om hjørnet". Herefter gik vi rundt i byen - bl.a. China Town og flere små baggårde med lokale butikker (hvilket betyder lokalt fremstillet varer).
Vi mødtes med vores AirBnb vært midt på eftermiddagen, og fik afleveret nøgle og parkeringstilladelse igen, og så satte vi turen mod Vancouver. Færgen var en halv times tid forsinket, hvilket vi fik kommunikeret til hende vi skulle mødes med, for at få nøglen til lejligheden i Vancouver.
Det er en ret ny bygning, og lejlighden ser faktisk ud til, at der nærmest aldrig har boet nogen iden den. Den er på 17. etage, så vi har en udmærket udsigt ud over dele af byen.
Lørdag aften viste sig også at være sidste dag for "Honda Celebration of Light", så vi gjorde ligesom mange andre i byen, og gik ned til "English Bay" for at se Canadas bidrag til fyrværkeri konkurrencen. Der blev brændt noget krudt af, og på trods af lidt uheldig vindretning, så det halvvejs igennem showet begyndte at være så røget, at vi ikke kunne se alle raketterne lige tydeligt, så var det så flot et show, at Canada endte med at vinde (http://www.cbc.ca/news/canada/british-columbia/team-canada-wins-2015-celebration-of-light-in-vancouver-1.3177121)
lørdag den 1. august 2015
Victoria og Hvalsafari
Fredag den 31. juli
Ulempen ved at bo meget centralt, hvilket i Victoria også betyder, at vi bor tæt på havneområdet, er, at der er en del naturlig støj om morgenen. Når vi så samtidig valgte at sove med vinduerne åbne, så fik de lokale måget os ret tidligt op :-)
Vi fik os en god gang morgenmad, inden vi gik omkring 2 km langs havnen over til Fishermans Wharf, hvorfra vi skulle på bådtur ud og se hvaler.
Det var en lækker båd - god plads til alle, og samtidig hurtig, så vi nåede ret hurtigt frem til første stop - Race Rock klippen, der udover et gammelt fyrtårn også er hjemsted for mange sølover.
Personalet på båden fortalte en masse fakta om havets dyr undervejs - og selvom vi sikkert snart har glemt det meste af det igen, så var det et stort plus.
Videre fra søløverne, var der blevet spottet et par pukkelhvaler i nærheden, så dem ledte vi efter ved at kigge efter enten en stor hale eller vandsøjle. Det lykkedes, og vi kom relativ tæt på (bådene skal holde 100 meters afstand på den Canadiske side af grænsen, og 200 meter, hvis vi krydsede ind i amerikansk farvand. Kommer hvalerne tættere på - de kender jo ikke reglerne ;-) - så skal båden enten sejle væk eller slukke motoren.
På et tidspunkt dukkede den store pukkelhval op lige 10-15 meter fra båden - den er sgu ret stor (og jeg havde desværre ikke lige kameraet klar til skud i det korte øjeblik den kiggede op).
Videre fra pukkelhvalerne gik jagten ind på at se nogle "killer whales" (som lyder bedre end spækhuggerer :-) ), så vi sejlede et godt stykke inden der var gevinst med en hel familie (de følges ad og har meget tætte familiebånd).
Dem fulgte vi igennem længere tid - desværre var der ikke lige nogen af dem, der havde lyst til at hoppe op over vandet - de kiggede kun op i ny og næ (altså hvor de står lodret i vandet).
Efter omkring 4 timer på vandet var vi sikkert tilbage på land, og havde fået set de hvaler vi havde håbet på - så det var en god tur!
For at komme retur til lejligheden fra Fishermans Wharf fik vi prøvet de små hyggelige vandtaxaer der suser rundt i havnen - det var både praktisk og hurtigt.
Resten af dagen blev brugt med bare at gå lidt rundt i byen, inden vi nød en fantastisk lækker gang mad på en italiensk restaurant. Faktisk fik vi spist så meget, at der var brug for en lille gåtur bagefter - så vi tog en tur langs havnen, hvor der var et late-night marked, og vi fik set den oplyste parlementsbygning.
Ulempen ved at bo meget centralt, hvilket i Victoria også betyder, at vi bor tæt på havneområdet, er, at der er en del naturlig støj om morgenen. Når vi så samtidig valgte at sove med vinduerne åbne, så fik de lokale måget os ret tidligt op :-)
Vi fik os en god gang morgenmad, inden vi gik omkring 2 km langs havnen over til Fishermans Wharf, hvorfra vi skulle på bådtur ud og se hvaler.
Det var en lækker båd - god plads til alle, og samtidig hurtig, så vi nåede ret hurtigt frem til første stop - Race Rock klippen, der udover et gammelt fyrtårn også er hjemsted for mange sølover.
Personalet på båden fortalte en masse fakta om havets dyr undervejs - og selvom vi sikkert snart har glemt det meste af det igen, så var det et stort plus.
Videre fra søløverne, var der blevet spottet et par pukkelhvaler i nærheden, så dem ledte vi efter ved at kigge efter enten en stor hale eller vandsøjle. Det lykkedes, og vi kom relativ tæt på (bådene skal holde 100 meters afstand på den Canadiske side af grænsen, og 200 meter, hvis vi krydsede ind i amerikansk farvand. Kommer hvalerne tættere på - de kender jo ikke reglerne ;-) - så skal båden enten sejle væk eller slukke motoren.
På et tidspunkt dukkede den store pukkelhval op lige 10-15 meter fra båden - den er sgu ret stor (og jeg havde desværre ikke lige kameraet klar til skud i det korte øjeblik den kiggede op).
Videre fra pukkelhvalerne gik jagten ind på at se nogle "killer whales" (som lyder bedre end spækhuggerer :-) ), så vi sejlede et godt stykke inden der var gevinst med en hel familie (de følges ad og har meget tætte familiebånd).
Dem fulgte vi igennem længere tid - desværre var der ikke lige nogen af dem, der havde lyst til at hoppe op over vandet - de kiggede kun op i ny og næ (altså hvor de står lodret i vandet).
Efter omkring 4 timer på vandet var vi sikkert tilbage på land, og havde fået set de hvaler vi havde håbet på - så det var en god tur!
For at komme retur til lejligheden fra Fishermans Wharf fik vi prøvet de små hyggelige vandtaxaer der suser rundt i havnen - det var både praktisk og hurtigt.
Resten af dagen blev brugt med bare at gå lidt rundt i byen, inden vi nød en fantastisk lækker gang mad på en italiensk restaurant. Faktisk fik vi spist så meget, at der var brug for en lille gåtur bagefter - så vi tog en tur langs havnen, hvor der var et late-night marked, og vi fik set den oplyste parlementsbygning.
fredag den 31. juli 2015
Victoria
Torsdag den 30. juli
For lige at opsummere onsdagens program, så var det morgenmad efterfulgt af shopping i en Premium Outlet Mall - dvs. ind i butikker, prøve lidt tøj, købe noget af det, og ud igen...videre til næste butik osv. :-)
I dag forlod vi USA igen - en hurtig tur på Starbucks til lidt morgenmad, og så ellers kurs mod grænsen. Belært af den lange tid det tog at få lov at komme fra Canada til USA, sørgede vi for at komme tidligt afsted, så vi var sikker på at nå den færge kl. 13 vi havde bestilt billet til.
Men det var ret let at komme retur til Canada, så vi nåede frem i god tid. Desværre var der ikke plads på færgen kl. 12, så vi fik lidt ekstra ventetid i færgeterminalen - men den tid brugte vi på frokost (og en en lækker is!).
Sejlturen var flot og gik uden problemer - bortset fra at vi var omkring 20 min forsinket. Men AirBnb udlejeren (Terry) ventede tålmodigt på os, så han kunne give os nøglen, vise hvor vi kan parkere osv. En flink fyr der bl.a. kom med gode tips til restauranter, gav os et gavekort til et bageri/cafe lige rundt om hjørnet osv. Og lejligheden ligger rigtig godt placeret - det er vist som centralt som det kan blive (i forhold til de ting vi gerne vil rundt til).
Eftermiddagen brugte vi på en lille gåtur rundt i området - sjovt nok var der en skobutik næsten lige uden for døren, så Anja fik lige købt et par sko. Ret skal være ret, der var ikke så mange gode skobutikker hvor vi var i går, så hun er lidt bagud på sko-indkøbene. Og nu skal det jo nydes at vi er tilbage i "civilisationen" efter "lang" tid i bjergene. :-)
Vi kom også en tur forbi det gamle "The Empress" hotel (endnu et hotel i Fairmont kæden), og parlementsbygningen.
Vi fulgte et af Terrys råd til valg af restaurant til aftensmaden - Mums for et lækkert måltid!
For lige at opsummere onsdagens program, så var det morgenmad efterfulgt af shopping i en Premium Outlet Mall - dvs. ind i butikker, prøve lidt tøj, købe noget af det, og ud igen...videre til næste butik osv. :-)
I dag forlod vi USA igen - en hurtig tur på Starbucks til lidt morgenmad, og så ellers kurs mod grænsen. Belært af den lange tid det tog at få lov at komme fra Canada til USA, sørgede vi for at komme tidligt afsted, så vi var sikker på at nå den færge kl. 13 vi havde bestilt billet til.
Men det var ret let at komme retur til Canada, så vi nåede frem i god tid. Desværre var der ikke plads på færgen kl. 12, så vi fik lidt ekstra ventetid i færgeterminalen - men den tid brugte vi på frokost (og en en lækker is!).
Sejlturen var flot og gik uden problemer - bortset fra at vi var omkring 20 min forsinket. Men AirBnb udlejeren (Terry) ventede tålmodigt på os, så han kunne give os nøglen, vise hvor vi kan parkere osv. En flink fyr der bl.a. kom med gode tips til restauranter, gav os et gavekort til et bageri/cafe lige rundt om hjørnet osv. Og lejligheden ligger rigtig godt placeret - det er vist som centralt som det kan blive (i forhold til de ting vi gerne vil rundt til).
Eftermiddagen brugte vi på en lille gåtur rundt i området - sjovt nok var der en skobutik næsten lige uden for døren, så Anja fik lige købt et par sko. Ret skal være ret, der var ikke så mange gode skobutikker hvor vi var i går, så hun er lidt bagud på sko-indkøbene. Og nu skal det jo nydes at vi er tilbage i "civilisationen" efter "lang" tid i bjergene. :-)
Vi kom også en tur forbi det gamle "The Empress" hotel (endnu et hotel i Fairmont kæden), og parlementsbygningen.
Vi fulgte et af Terrys råd til valg af restaurant til aftensmaden - Mums for et lækkert måltid!
onsdag den 29. juli 2015
Whistler (og på tur til USA)
Tirsdag den 28. juli
I går havde vi købt billetter til at køre med lifterne på bjergene - med henblik på at tage derop fra morgenstunden og nyde den flotte udsigt.
Som sagt, så gjort - og også i Whistler gælder det vist, at turisterne kommer lidt sent i gang. Lifterne åbnede i hvert fald 9.30, og da vi stod der 10 min. senere, var der stort set ingen kø.
Vores første mål, da vi steg af første lift langt oppe på bjerget, var at prøve "Peak 2 Peak" liften - den har indtil flere verdensrekorder, bl.a. længste afstand (ca 3 km) mellem 2 tårne, og højeste punkt over jorden (434 meter), så man skal ikke lide af højdeskræk. Da der ikke var kø til den, besluttede vi os for at vente på én af de 2 gondoler der har en glasbund. Det var dog ikke noget at råbe hurra for - det var blot en glasplade i midten af gondolen, så man også kunne kigge lige ned - men udsigten var bedre ud af sideruderne.
Vi kom helskindet over de 3 km (bonusinfo - det tager 11 min), og fik nydt udsigten fra Blackcomb mountain, inden vi kørte retur med Peak 2 Peak til Whister mountain. Herfra var der en stolelift, der kørte endnu højere op - helt op på toppen, så vi kunne nyde frit udsyn 360 grader rundt - wauw, det var flot (specielt når man er lidt fascineret af bjerge :-)
Anja var ret vild med "hiking i bjergene", når det bare foregår med lifte, og kan egentlig ikke forstå hvorfor det ikke bare har været sådan alle de steder vi har været ;-)
Vel nede igen, fik vi spist frokost, inden kursen gik sydpå på "Sea to Sky" vejen, som ruten mellem Vancouver og Whistler kaldes (dvs. vi kørte den som "Sky to Sea") Vi gjorde et enkelt stop ved Shannon Falls undervejs, og så var vi så heldige at ramme Vancouver lige i "rush hour" - det var surt! Det tog i hvert fald en del tid at komme igennem - og vi var egentlig bare på gennemfart, da vi havde kursen sat mod Everett i USA.
Før vi nåede så langt skulle vi dog lige over grænsen, og det var også en tidskrævende process.
Det tog et kvarters tid at nå frem til en grænsevagt, der tjekkede vores pas, og sendte os så indenfor, da vi lige skulle betale for et 90 dages visum (det er gratis når man ankommer i lufthavnen). De grænsevagter der var på arbejde indenfor, skal ikke have skyld for at arbejde hurtigt....det tog 40 min i kø (som egentlig var ret kort), og så 3 min at få vores papirer klaret.
Men vi blev da lukket ind i landet, og nu er vi grydeklar i et værelse i et parcelhus (via AirBnB), så vi kan lade batterierne op til i morgen, hvor den står på Outlet shopping (jeg har lidt på fornemmelsen, at Anja glæder sig til den del ;-) )
Der er kommet lidt nye billeder til her
I går havde vi købt billetter til at køre med lifterne på bjergene - med henblik på at tage derop fra morgenstunden og nyde den flotte udsigt.
Som sagt, så gjort - og også i Whistler gælder det vist, at turisterne kommer lidt sent i gang. Lifterne åbnede i hvert fald 9.30, og da vi stod der 10 min. senere, var der stort set ingen kø.
Vores første mål, da vi steg af første lift langt oppe på bjerget, var at prøve "Peak 2 Peak" liften - den har indtil flere verdensrekorder, bl.a. længste afstand (ca 3 km) mellem 2 tårne, og højeste punkt over jorden (434 meter), så man skal ikke lide af højdeskræk. Da der ikke var kø til den, besluttede vi os for at vente på én af de 2 gondoler der har en glasbund. Det var dog ikke noget at råbe hurra for - det var blot en glasplade i midten af gondolen, så man også kunne kigge lige ned - men udsigten var bedre ud af sideruderne.
Vi kom helskindet over de 3 km (bonusinfo - det tager 11 min), og fik nydt udsigten fra Blackcomb mountain, inden vi kørte retur med Peak 2 Peak til Whister mountain. Herfra var der en stolelift, der kørte endnu højere op - helt op på toppen, så vi kunne nyde frit udsyn 360 grader rundt - wauw, det var flot (specielt når man er lidt fascineret af bjerge :-)
Anja var ret vild med "hiking i bjergene", når det bare foregår med lifte, og kan egentlig ikke forstå hvorfor det ikke bare har været sådan alle de steder vi har været ;-)
Vel nede igen, fik vi spist frokost, inden kursen gik sydpå på "Sea to Sky" vejen, som ruten mellem Vancouver og Whistler kaldes (dvs. vi kørte den som "Sky to Sea") Vi gjorde et enkelt stop ved Shannon Falls undervejs, og så var vi så heldige at ramme Vancouver lige i "rush hour" - det var surt! Det tog i hvert fald en del tid at komme igennem - og vi var egentlig bare på gennemfart, da vi havde kursen sat mod Everett i USA.
Før vi nåede så langt skulle vi dog lige over grænsen, og det var også en tidskrævende process.
Det tog et kvarters tid at nå frem til en grænsevagt, der tjekkede vores pas, og sendte os så indenfor, da vi lige skulle betale for et 90 dages visum (det er gratis når man ankommer i lufthavnen). De grænsevagter der var på arbejde indenfor, skal ikke have skyld for at arbejde hurtigt....det tog 40 min i kø (som egentlig var ret kort), og så 3 min at få vores papirer klaret.
Men vi blev da lukket ind i landet, og nu er vi grydeklar i et værelse i et parcelhus (via AirBnB), så vi kan lade batterierne op til i morgen, hvor den står på Outlet shopping (jeg har lidt på fornemmelsen, at Anja glæder sig til den del ;-) )
Der er kommet lidt nye billeder til her
Fra Kamloops til Whistler
Mandag den 27. juli
Kamloops, hvor vi overnattede, var kun et hurtigt stop på vejen, for ikke at skulle køre hele dagen. Så vi stod tidligt op, og efter en hurtig gang morgenmad på hotellet, var vi på vejen igen - med kursen sat mod Whistler.
Vi kunne ikke helt forstå, at GPS´en mente vi først ville være fremme i Whistler omkring kl. 13, men den kendte åbenbart ruten bedre end os. Det var nemlig ikke bare 300 km. lige ud af landevejen - næh, det var snørklede bjergveje - op i fart, ned i fart, rundt i sving, op af bakke, ned af bakke osv., i hvad der føltes som en uendelighed. Landskabet var flot, men det blev en anelse ensformigt til sidst.
Vel fremme i Whistler fik vi tjekket ind på hotellet, og gik så ud for at se hvad denne hyggelige/anderledes by havde at byde på.
Det er efter sigende et af verdens bedste ski-steder, og var med-vært (sammen med Vancouver) ved Vinter OL i 2010.
Selvom det er sommer nu, så er der stadig fuld gang i byen, der er fyldt med friluftsmennesker - en del der løber, hiker og cykler rundt i området, og så rigtig mange der kører "Downhill" (på cykel, forstås). Whistler Bike Park er vist næsten lige så verdenskendt som vinterens sneklædte pister.
Jeg skal da indrømme, at jeg var fristet til at leje en Downhill cykel (og andet udstyr), for at prøve en tur - men dels var der ikke rigtig tid til at gøre det, og dels havde jeg ikke lyst til at ende ferien på skadestuen. Da vi ankom til hotellet, var der en mand i receptionen, der var ved at finde ud af, hvordan han kunne få pengene retur for sin reservation på 2 ugers ophold. Det var hans første dag, og han havde revet sin albue af led, og skulle nu hjem og opereres!
I stedet for Downhill mountainbikes, lejede vi et par mere almindelige mountainbikes, og tog på et par timers tur på de lidt fladere stier rundt i landskabet omkring byen. Det var hyggeligt, og lidt hurtigere end at gå rundt.
Der blev også tid til at kigge på lidt butikker, inden vi nød en (lidt spicy) gang mexicansk aftensmad.
Der er kommet lidt nye billeder til her
Kamloops, hvor vi overnattede, var kun et hurtigt stop på vejen, for ikke at skulle køre hele dagen. Så vi stod tidligt op, og efter en hurtig gang morgenmad på hotellet, var vi på vejen igen - med kursen sat mod Whistler.
Vi kunne ikke helt forstå, at GPS´en mente vi først ville være fremme i Whistler omkring kl. 13, men den kendte åbenbart ruten bedre end os. Det var nemlig ikke bare 300 km. lige ud af landevejen - næh, det var snørklede bjergveje - op i fart, ned i fart, rundt i sving, op af bakke, ned af bakke osv., i hvad der føltes som en uendelighed. Landskabet var flot, men det blev en anelse ensformigt til sidst.
Vel fremme i Whistler fik vi tjekket ind på hotellet, og gik så ud for at se hvad denne hyggelige/anderledes by havde at byde på.
Det er efter sigende et af verdens bedste ski-steder, og var med-vært (sammen med Vancouver) ved Vinter OL i 2010.
Selvom det er sommer nu, så er der stadig fuld gang i byen, der er fyldt med friluftsmennesker - en del der løber, hiker og cykler rundt i området, og så rigtig mange der kører "Downhill" (på cykel, forstås). Whistler Bike Park er vist næsten lige så verdenskendt som vinterens sneklædte pister.
Jeg skal da indrømme, at jeg var fristet til at leje en Downhill cykel (og andet udstyr), for at prøve en tur - men dels var der ikke rigtig tid til at gøre det, og dels havde jeg ikke lyst til at ende ferien på skadestuen. Da vi ankom til hotellet, var der en mand i receptionen, der var ved at finde ud af, hvordan han kunne få pengene retur for sin reservation på 2 ugers ophold. Det var hans første dag, og han havde revet sin albue af led, og skulle nu hjem og opereres!
I stedet for Downhill mountainbikes, lejede vi et par mere almindelige mountainbikes, og tog på et par timers tur på de lidt fladere stier rundt i landskabet omkring byen. Det var hyggeligt, og lidt hurtigere end at gå rundt.
Der blev også tid til at kigge på lidt butikker, inden vi nød en (lidt spicy) gang mexicansk aftensmad.
Der er kommet lidt nye billeder til her
mandag den 27. juli 2015
Jasper, bjørne og en længere køretur
Søndag den 26. juli
Det var blevet tid til at forlade Jasper, så vi fik os pakket sammen og forlod "Amandas Guesthouse" omkring kl. 9. Inden vi satte kursen mod vest, tog vi dog først en tur lidt mod syd (ikke ad samme vej som dagen før) til "Maligne Lake". Det var en køretur på 45-50 min, og det var egentlig ikke så meget for selve søen (og de smukke omgivelser), men mere fordi at vejen dertil skulle være et godt sted at spotte "wildlife".
Vi så dog ingenting på vej til søen - udover en masse brændte træer grundet en stor skovbrand for små 2 uger siden. Det regnede da vi nåede søen, så vi havde ikke lyst til at gå en tur, så det blev til en kort visit i deres cafe/souvenirbutik, inden vi kørte samme vej retur. På tilbagevejen lykkedes det rent faktisk at se et rådyr (af en slags, tror vi :-) ) - men ingen bjørne.
Målet for dagens køretur var at nå frem til Kamloops - en tur på omkring 500 km. Men vi gjorde et enkelt stop undervejs - et sidste desperat forsøg på at se en bjørn.
Inden vi nåede så langt, holdt vi en lille frokostpause ved det højeste bjerg i "Canadian Rockies" - Mt. Robson. Vi var så heldige at toppen af bjerget kiggede frem fra skyerne mens vi var der :-)
Nå, tilbage til det desperate forsøg på at se en bjørn - Anja havde fundet en lille reklame for noget "River safari" halvvejs mod Kamloops, og at dømme ud fra Tripadvisor, så var de rigtig gode til at spotte bjørne på deres sejltur.
Så selvom det var en ret dyr sejltur (generalt tager de godt ved, uanset om det er leje af kano, en gondola tur, en sejltur eller lignende), så var det bestemt pengene værd.
Det lykkedes nemlig at komme ret tæt på hele 3 Black bears. Først så vi en fuldvoksen en på omkring 8,5 år - den gik langs søens bred og ledte efter mad, og vi flød med den i noget tid og så hvad den lavede.
Derefter så vi et par yngre bjørne, som højst usædvanligt (i følge guiden) følges ad, selvom de ikke er søskende, og de har nået en alder, hvor de er blevet smidt ud hjemmefra - og bjørne lever alene. Men de her to følges altså ad - det var sjovt at følge dem lidt.
Så det lykkedes at få set nogle bjørne i det fri - dog ikke en Grizzly, men man kan jo ikke få det hele :-)
Resten af turen til Kamloops var "lige ud af landevejen"....
Der er kommet lidt nye billeder til her
Der er kommet lidt nye billeder til her
søndag den 26. juli 2015
Columbia Icefield og Jasper
Lørdag den 25. juli
Dagen startede med, at vi faktisk kørte sydpå igen - nærmere bestemt omkring 100 km syd for Jasper, hvor Columbiaa Icefield ligger.
Her havde vi booket en "Ice Explorer" tur til kl. 10, og med hastigheder mellem 50-90 km på landevejen derned, skulle vi lidt tidligt afsted.
Fordelen ved at det var "allerede" kl. 10 er, at mange turister vist ikke laver ret meget så "tidligt" på dagen, så der var god plads på p-pladsen da vi ankom.
Først skulle vi med en almindelig bus 5 min op af en lille vej, hvorefter vi skulle skifte over i en "Ice Explorer" (også en slags bus - bare med kæmpe hjul/dæk, og sikkert også en noget anden motor, da vi kørte på nogle ret stejle strækning - 30% stigning/fald).
Nå, men vi kørte langsomt videre ud på Athabasca Glacier, mens chaufføren fortalte lidt om get geologiske vidunder vi nu kørte på.
Det er ret farligt at færdes på sådan gletcher - derfor har de lavet en lille plads et stykke oppe, som de så vedligeholder dagligt, så man kan færdes nogenlunde sikkert på den. I hvert fald så sikkert, at de huller der måtte være, ikke er de store huller (jeg har glemt hvad de kaldte dem), som man ellers kan opleve udenfor det sikre område. De farlige huller kan være op til 30 meter dybe, og der er iskoldt vand i bunden, så man overlever ikke ret lang tid dernede.
Nå, men vi kunne gå lidt rundt på det sikre område - det var lidt trist vejr med skyer og regn, men alligevel lidt specielt at være på sådan en gletcher. Der var en enkelt fra vores bus, der fik trådt ned i et lille hul (som man ikke kan se, før isen giver efter) i det "sikre" område, og fik dermed våde sko og bukser op til knæene.
Efter den tur ud på isen, var vi også en tur forbi den nærligende "Skywalk", som er en glasbro bygget ud over Sunwapta floden et sted, hvor den løber i en lille kløft. Udover at hjernen lige skulle forstå, at det var helt sikkert at gå på en glasbro, så er det vist mere en lille turist-gimmick. Måske det havde været bedre i solskin - ofte kan man vist se bl.a. bjerggeder langt under sig men de var ikke synlige mens vi var der.
Vi havde madpakke med i bilen (rester fra pizza vi havde fået dagen før), så det nød vi på en af de mange små p-pladser på vej retur til Jasper. Her regnede det også da vi kom retur, så vi tog en slapper på vores værelse, inden vi sidst på eftermiddagen tog en tur til den flotte "Maligne Canyon" lige uden for byen.
Aftensmaden nød vi på "Evil Dave's cafe" - rigtig lækker mad - sådan noget moderne "Fusion" køkken, som bl.a. bød på "Cowboy Sushi" til forret :-)
Se billeder
Lidt efterrationalisering....
Af de mange steder vi nu har besøgt i "The Canadian Rockies", så har det kun været ved "Banff Condola" og så "Columbia Icefield", at det har føltes sådan rigtig turistet, hvor man pænt står i kø, mens man venter på en masse andre turister bliver flyttet fra a til b. De fleste andre steder er attraktioen jo "bare" den smukke natur, så det består af en p-plads, og så er det spændende at se om toilettet er med træk og slip samt en håndvask, eller om det er et hul i jorden og en flaske håndsprit.
På trods af, at vi jo rent faktisk er afsted i højsæsonen, så har det indtil videre ikke føltes totalt overrendt - dejligt!
Vi har også lært lidt om bjerge og gletchere de sidste par dage - specielt i forhold til vejret :-)
Et protip: Hvis du en dag kommer forbi på disse kanter, og overvejer at tage turen op ad "Parker Ridge Trial" (som vi gjorde i går), så undlad at smile (og ryste på hovedet i skjul), hvis du ser nogen på vej ned, der både har hue og vanter på i juli måned. Det er faktisk dem der ler sidst, når de ser et par danske tursiter i shorts og en tynd jakke på vej op på toppen af et bjerg i 2300 meters højde, på en dag hvor det blæser ret meget, og samtidig regner - sådan på grænsen til små hagl/sne.
Dagen startede med, at vi faktisk kørte sydpå igen - nærmere bestemt omkring 100 km syd for Jasper, hvor Columbiaa Icefield ligger.
Her havde vi booket en "Ice Explorer" tur til kl. 10, og med hastigheder mellem 50-90 km på landevejen derned, skulle vi lidt tidligt afsted.
Fordelen ved at det var "allerede" kl. 10 er, at mange turister vist ikke laver ret meget så "tidligt" på dagen, så der var god plads på p-pladsen da vi ankom.
Først skulle vi med en almindelig bus 5 min op af en lille vej, hvorefter vi skulle skifte over i en "Ice Explorer" (også en slags bus - bare med kæmpe hjul/dæk, og sikkert også en noget anden motor, da vi kørte på nogle ret stejle strækning - 30% stigning/fald).
Nå, men vi kørte langsomt videre ud på Athabasca Glacier, mens chaufføren fortalte lidt om get geologiske vidunder vi nu kørte på.
Det er ret farligt at færdes på sådan gletcher - derfor har de lavet en lille plads et stykke oppe, som de så vedligeholder dagligt, så man kan færdes nogenlunde sikkert på den. I hvert fald så sikkert, at de huller der måtte være, ikke er de store huller (jeg har glemt hvad de kaldte dem), som man ellers kan opleve udenfor det sikre område. De farlige huller kan være op til 30 meter dybe, og der er iskoldt vand i bunden, så man overlever ikke ret lang tid dernede.
Nå, men vi kunne gå lidt rundt på det sikre område - det var lidt trist vejr med skyer og regn, men alligevel lidt specielt at være på sådan en gletcher. Der var en enkelt fra vores bus, der fik trådt ned i et lille hul (som man ikke kan se, før isen giver efter) i det "sikre" område, og fik dermed våde sko og bukser op til knæene.
Efter den tur ud på isen, var vi også en tur forbi den nærligende "Skywalk", som er en glasbro bygget ud over Sunwapta floden et sted, hvor den løber i en lille kløft. Udover at hjernen lige skulle forstå, at det var helt sikkert at gå på en glasbro, så er det vist mere en lille turist-gimmick. Måske det havde været bedre i solskin - ofte kan man vist se bl.a. bjerggeder langt under sig men de var ikke synlige mens vi var der.
Vi havde madpakke med i bilen (rester fra pizza vi havde fået dagen før), så det nød vi på en af de mange små p-pladser på vej retur til Jasper. Her regnede det også da vi kom retur, så vi tog en slapper på vores værelse, inden vi sidst på eftermiddagen tog en tur til den flotte "Maligne Canyon" lige uden for byen.
Aftensmaden nød vi på "Evil Dave's cafe" - rigtig lækker mad - sådan noget moderne "Fusion" køkken, som bl.a. bød på "Cowboy Sushi" til forret :-)
Se billeder
Lidt efterrationalisering....
Af de mange steder vi nu har besøgt i "The Canadian Rockies", så har det kun været ved "Banff Condola" og så "Columbia Icefield", at det har føltes sådan rigtig turistet, hvor man pænt står i kø, mens man venter på en masse andre turister bliver flyttet fra a til b. De fleste andre steder er attraktioen jo "bare" den smukke natur, så det består af en p-plads, og så er det spændende at se om toilettet er med træk og slip samt en håndvask, eller om det er et hul i jorden og en flaske håndsprit.
På trods af, at vi jo rent faktisk er afsted i højsæsonen, så har det indtil videre ikke føltes totalt overrendt - dejligt!
Vi har også lært lidt om bjerge og gletchere de sidste par dage - specielt i forhold til vejret :-)
Et protip: Hvis du en dag kommer forbi på disse kanter, og overvejer at tage turen op ad "Parker Ridge Trial" (som vi gjorde i går), så undlad at smile (og ryste på hovedet i skjul), hvis du ser nogen på vej ned, der både har hue og vanter på i juli måned. Det er faktisk dem der ler sidst, når de ser et par danske tursiter i shorts og en tynd jakke på vej op på toppen af et bjerg i 2300 meters højde, på en dag hvor det blæser ret meget, og samtidig regner - sådan på grænsen til små hagl/sne.
lørdag den 25. juli 2015
Fra Yoho Til Jasper
Fredag den 24. juli
Vi kom relativt tidligt op, fik pakket sammen og sat kursen mod Jasper via den smukke Icefields Parkway, som er den 232 km landevej fra Lake Louise i syd til Jasper i nord.
Vi gjorde flere stops undervejs - nogle var korte, med ganske korte gåture fra p-pladsen til forskellige vandfald og smukke søer. Og så var der en lidt længere gåtur ved Parker Ridge Trail.
Helt præcist er det en 2,4 km tur (hver vej) der stiger 250 meter. Vi startede godt ud, og det gik egentlig fint, indtil vi nåede op hvor stien blev lidt flad. Der var det begyndt at småregne lidt, og vinden var også ret kold. Da stien delte sig, hvoraf den ene steg yderligere, mens den anden gik mere lige ud, spurgte vi et andet hold turister, hvor man skulle hen for at få den bedste udsigt over "Saskatchewan Glacier", som var gåturens formål. Desværre pegede de os op af stigningen, og her blev det virkelig skidt med vejret - kold hård blæst og regn. Og så kunne man faktisk ikke se noget som helst spændende, da vi nåede derop. Så lidt slukøret gik vi retur til y-krydset, og selvom vi var blevet lidt kolde og våde, besluttede vi os for at give den anden sti et forsøg.
Det var heldigvis en god ide, da vi så rent faktisk nåede frem til det mere "officielle lookout", som på trods af vejret gav en flot udsigt.
Vi nåede ned til bilen lige som regnen tog endnu mere til - det er rigtig nok, når de lokale siger, at vejret kan ændre sig på "ingen tid" - så man skal være forberedt på lidt af hvert!
Vi nåede frem til Jasper, og fandt det lille Guesthouse, hvor vi skal bo de næste 2 nætter. En vældig flink (hollandsk) dame (hendes mand er ikke hjemme), der har givet os et par ideer til hvad vi kan se her. Samtidig var hun så flink at vaske tøj for os, mens vi var ude at spise - det er sgu god service!
Se billeder
Vi kom relativt tidligt op, fik pakket sammen og sat kursen mod Jasper via den smukke Icefields Parkway, som er den 232 km landevej fra Lake Louise i syd til Jasper i nord.
Vi gjorde flere stops undervejs - nogle var korte, med ganske korte gåture fra p-pladsen til forskellige vandfald og smukke søer. Og så var der en lidt længere gåtur ved Parker Ridge Trail.
Helt præcist er det en 2,4 km tur (hver vej) der stiger 250 meter. Vi startede godt ud, og det gik egentlig fint, indtil vi nåede op hvor stien blev lidt flad. Der var det begyndt at småregne lidt, og vinden var også ret kold. Da stien delte sig, hvoraf den ene steg yderligere, mens den anden gik mere lige ud, spurgte vi et andet hold turister, hvor man skulle hen for at få den bedste udsigt over "Saskatchewan Glacier", som var gåturens formål. Desværre pegede de os op af stigningen, og her blev det virkelig skidt med vejret - kold hård blæst og regn. Og så kunne man faktisk ikke se noget som helst spændende, da vi nåede derop. Så lidt slukøret gik vi retur til y-krydset, og selvom vi var blevet lidt kolde og våde, besluttede vi os for at give den anden sti et forsøg.
Det var heldigvis en god ide, da vi så rent faktisk nåede frem til det mere "officielle lookout", som på trods af vejret gav en flot udsigt.
Vi nåede ned til bilen lige som regnen tog endnu mere til - det er rigtig nok, når de lokale siger, at vejret kan ændre sig på "ingen tid" - så man skal være forberedt på lidt af hvert!
Vi nåede frem til Jasper, og fandt det lille Guesthouse, hvor vi skal bo de næste 2 nætter. En vældig flink (hollandsk) dame (hendes mand er ikke hjemme), der har givet os et par ideer til hvad vi kan se her. Samtidig var hun så flink at vaske tøj for os, mens vi var ude at spise - det er sgu god service!
Se billeder
Afslapning på Emerald Lake Lodge
Torsdag den 23. juli
En dag uden planer, og ingen kørsel :-)
Vi sov længe og fik startet dagen med en lækker morgenbuffet, med en fantastisk udsigt til den smukke Emerald Lake sø.
Efter morgenmaden tog vi en times kanotur rundt på søen, og nåede retur til land lige inden det begyndte at regne. Da det ikke ligefrem var vejr til at være ude, tog en en slapper på værelset, inden det sidst på eftermiddagen klarede op igen.
Derfor gik vi rundt om søen (eller dvs. vi gik halvvejs, og samme vej retur, da den sidste del var blevet meget mudret pga. regnen) for lige at gøre plads til en god gang aftensmad.
Efter maden fik vi smagt lidt forskellige øl og drinks i baren :-)
Se billeder
En dag uden planer, og ingen kørsel :-)
Vi sov længe og fik startet dagen med en lækker morgenbuffet, med en fantastisk udsigt til den smukke Emerald Lake sø.
Efter morgenmaden tog vi en times kanotur rundt på søen, og nåede retur til land lige inden det begyndte at regne. Da det ikke ligefrem var vejr til at være ude, tog en en slapper på værelset, inden det sidst på eftermiddagen klarede op igen.
Derfor gik vi rundt om søen (eller dvs. vi gik halvvejs, og samme vej retur, da den sidste del var blevet meget mudret pga. regnen) for lige at gøre plads til en god gang aftensmad.
Efter maden fik vi smagt lidt forskellige øl og drinks i baren :-)
Se billeder
Johnston Canyon og Yoho National Park
Onsdag den 22. juli
Det var tid til at sige farvel til Banff som base, så vi fik tjekket ud, og satte derefter kursen mod dagens første stop - Johnston Canyon. Her bød dagen på en 2,7 km (hver vej) tur ind i Johnston Canyon, som skjuler et par flotte vandfald - henholdsvis Lower og Upper falls (meget opfindsomme navne). Vi var nået tidligt frem, så vi fik nydt turen hele vejen op til Upper falls uden at vade i gåsegang blandt alt for mange andre turister. Stien er relativ smal mange steder - og flere steder er den bygget ind i klippevæggen, så det er svært f.eks. at overhale dem der går (meget) langsomt - så selvom Anja ikke er noget A-menneske, var hun også glad for, at vi var stået tidligt op :-)
Fra Johnston kørte vi videre til Yoho nationalparken, hvor vi først besøgte “byen” Field. Det er parkens “hovedkvarter” - en samling huse, der bl.a. gemmer på en cafe, en restaurant, og informationscentret - og så omkring 150 indbyggere.
Efter at have fundet et kort over området, og fået spist lidt, kørte vi ad en, hvad der her i landet betegnes som en “narrow road” op til Takkakaw Falls - et af de højeste vandfald i Canada. Det var flot, og der var pænt meget tryk på vandet, så det så imponerende ud.
Videre derfra satte vi kursen mod Emerald Lake, hvor vi skal bo på Lodgen, der ligger helt ned til søen. Fra vores værelse har vi flot udsigt udover søen, og her skal vi slappe af hele dagen i morgen, uden det helt store på programmet.
Aftensmaden spiste vi i en af lodgens 3 restauranter. Til forret delte vi en lækker tapas-lignende tallerken, og til hovedret havde Anja bestilt en kyllingesalat, mens jeg havde bestilt en “ribs sandwich”. Desværre kom tjeneren efter lidt tid og sagde, at de desværre var løbet tør for kødet til sandwichen, så jeg endte med også at bestille kyllingesalaten. Da maden så endelig dukkede op, så kom tjeneren med en (lækker) burger og en kyllingesalat. Jeg forklarede, at jeg jo også havde ændret min bestilling til salaten, og hun undskyldte mange gange, og tilbød straks at få lavet en salat til mig. Men jeg er meget imod madspild, så jeg “ofrede” mig, og gik med til at spise burgeren (den blev serveret åben, så der lå bacon og smilede til mig!) - den skulle jo nødig gå til spilde.
Moralen er, at jeg nu har lært det ikke kan betale sig at bestille salat (og at jeg måske ligner en der er mere til burgere end salat) :-)
Se billeder
Se billeder
Banff - Lake Louise m.v.
Tirsdag den 21. juli
Vi stod endnu engang tidligt op, og gjorde os klar til at køre lidt nordpå til Lake Louise. Og i dag var vejret med os.
Vi nåede frem, mens det stadig var til at få en parkeringsplads, og efter at have taget de første (obligatoriske) billeder af den smukke sø, startede vi dagens første gåtur - en 3,6 km (hver vej) op til et lille te hus ved “Lake Agnes”.
Heldigvis foregik en stor del af turen i skygge fra træerne, så det blev ikke ulideligt varmt. Stien var fremkommelig, og bortset fra nogle passager med ret stejle stigninger, nåede vi frem uden problemer. På de 3,6 km steg vi også omkring 400 højdemeter.
Vi havde selv medbragt lidt snacks, så vi nød en lille pause ved søen, inden vi påbegyndte turen ned igen - her gjorde vi også holdt ved den lidt mindre sø “Mirror lake”.
Den friske gåtur blev fejret med en lækker frokost på det kæmpe Hotel Fairmont der ligger lige ned til Lake Louise. Efter maden fik jeg lokket Anja med på hvad jeg troede var en næsten flad 1 km tur til “Fairmont view” - et lille sted der skulle have en flot udsigt over søen og hotellet. Det viste sig, at turen nærmere var 1,8 km hver vej, og den var bestemt ikke flad - men vi kom da både frem og tilbage :-)
Fra Lake Louise satte vi kursen mod “Lake Moraine”, som er endnu en fantastisk smuk sø lige i nærheden. Her tog vi en lidt kortere gåtur op på toppen af “The rock pile”, hvorfra der er en flot udsigt over søen, og de mange bjergtoppe som baggrund.
Med lidt trætte ben, og mange flotte indtryk på nethinden, kørte vi retur til hotellet i Banff, fik en gang aftensmad, og mødtes derefter med Jesper og Maria og fik et par øl.
Se billeder
Se billeder
tirsdag den 21. juli 2015
Banff og Sunshine Village/Meadows
Vi stod tidligt op, og havde planer om, at køre nord på til en af parkens store turistmagneter - Lake Louise. Men efter vi havde spist morgenmad, og kiggede ud af vinduet, var det begyndt at regne en del, og vejrudsigten sagde pludselig høj risiko for tordenbyger. Da Lake Louise med sin flotte farve, skulle gøre sig bedst i sollys, ændrede vi planerne lidt.
Små 10 km fra Banff er ligger Sunshine Village, der er et skisportssted - om sommeren er der mulighed for at blive kørt op til "Sunshine Meadows" i 2300 meters højde, hvorfra der er nogle gode vandreture.
Uheldigvis begyndte det at regne, netop som vi stod af shuttlebussen oppe i "ski byen".
Jer der kender Anja...prøv at forestille jer, at hun har været tidligt oppe, og i en helt fyldt gammel skolebus, hvor der var mange flerdags-vandrere med store rygsække med, kom hun til at sidde ved siden af en snaksaglig ældre mand, der både spurgte og fortalte en masse - kl. 9 om morgenen! Samtidig ved hun, at hun skal ud at vandre 7-8 km (i naturen, ikke i et shoppingcenter), og så begynder det samtidig at regne bedst som vi er klar til at påbegynde gåturen....dét sætter de rigtige tordenbyger lidt i perspektiv! ;-)
Nå, men vi er da gift endnu, og det var faktisk kun lige den første halve times tid det regnede (og vi fik købt et par regnslag, inden vi begyndte gåturen). Det var et flot område at gå rundt i - vi kom omkring 3 små søer, inden vi retur ved "ski byen på toppen", fik spist frokost, mens vi ventede på at komme med næste shuttlebus ned igen.
På vej retur til Banff (i egen bil) kom vi forbi en lille flok bjerggeder, der over en længere distance ikke synes vi skulle overhale dem :-/ Retur i Banff slappede vi lidt af, inden vi gik ud for at finde lidt aftensmad.
Vi har før, på ret overraskende/uventede steder, mødt nogen vi kender, og Banff er nu med på listen hvor det er sket. På en restaurant stort set lige uden for vores hotel, fik vi pludselig øje på vores gamle HH kammerat, Jesper, og hans kæreste Maria. Verden er sgu lille :-)
Der er kommet flere billeder
Små 10 km fra Banff er ligger Sunshine Village, der er et skisportssted - om sommeren er der mulighed for at blive kørt op til "Sunshine Meadows" i 2300 meters højde, hvorfra der er nogle gode vandreture.
Uheldigvis begyndte det at regne, netop som vi stod af shuttlebussen oppe i "ski byen".
Jer der kender Anja...prøv at forestille jer, at hun har været tidligt oppe, og i en helt fyldt gammel skolebus, hvor der var mange flerdags-vandrere med store rygsække med, kom hun til at sidde ved siden af en snaksaglig ældre mand, der både spurgte og fortalte en masse - kl. 9 om morgenen! Samtidig ved hun, at hun skal ud at vandre 7-8 km (i naturen, ikke i et shoppingcenter), og så begynder det samtidig at regne bedst som vi er klar til at påbegynde gåturen....dét sætter de rigtige tordenbyger lidt i perspektiv! ;-)
Nå, men vi er da gift endnu, og det var faktisk kun lige den første halve times tid det regnede (og vi fik købt et par regnslag, inden vi begyndte gåturen). Det var et flot område at gå rundt i - vi kom omkring 3 små søer, inden vi retur ved "ski byen på toppen", fik spist frokost, mens vi ventede på at komme med næste shuttlebus ned igen.
På vej retur til Banff (i egen bil) kom vi forbi en lille flok bjerggeder, der over en længere distance ikke synes vi skulle overhale dem :-/ Retur i Banff slappede vi lidt af, inden vi gik ud for at finde lidt aftensmad.
Vi har før, på ret overraskende/uventede steder, mødt nogen vi kender, og Banff er nu med på listen hvor det er sket. På en restaurant stort set lige uden for vores hotel, fik vi pludselig øje på vores gamle HH kammerat, Jesper, og hans kæreste Maria. Verden er sgu lille :-)
Der er kommet flere billeder
Banff
Søndag den 19. juli
Vi vågnede relativt tidligt, og fik pakket de sidste ting i kufferten, inden vi forlod lejligheden. En lille gåtur igennem byen, et pitstop hos Starbucks, og så var vi afsted med lufthavnsbussen - ikke for at nå et fly, men for at komme ud og hente den bil vi har lejet.
For en gangs skyld mødte vi faktisk en både glad og serviceminded medarbejder hos et udlejningsselskab. Faktisk var han så tålmodig, at han tog os med ud blandt bilerne, så vi kunne se de 3 forskellige SUV's vi kunne vælge imellem :-)
Vi fik sat GPS kursen mod Banff, og så var det ellers afsted. Der var lidt langsom trafik på en del af strækningen, men vi nåede frem i løbet af formiddagen. Første stop var turistinformationen, så vi kunne få et kort over byen, samt de forskellige hiking stier der er omkring selve byen. Herefter gik vi forbi vores hotel, men værelset var ikke klar til os endnu.
Vi fik gået rundt i byen - det er en ret lille by, som egentlig udelukkende lever af turister - men det er ikke sådan en omgang "neon-skilte" facade - der er en ok blanding af souvenir butikker, "rigtige butikker", café´er og restauranter.
Derudover tog vi en lille gåtur på 2-3 kilometer langs Bow River i byen - hen til et lille vandfald. Tidligt på aftenen tog vi "Banff Gondola" op til toppen af "Sulphur Mountain", hvor der er en rigtig flot udsigt. Der var også en lille gåtur fra lift-basen og hen til en anden lille bjergtop. Bortset fra en lidt lang kø for at komme ned igen, så var det en flot tur derop.
Efter en del kilometer til fods, blev vi tanket op igen med en god steak til aftensmads - og en lækker lokal øl :-)
Der er kommet flere billeder
Vi vågnede relativt tidligt, og fik pakket de sidste ting i kufferten, inden vi forlod lejligheden. En lille gåtur igennem byen, et pitstop hos Starbucks, og så var vi afsted med lufthavnsbussen - ikke for at nå et fly, men for at komme ud og hente den bil vi har lejet.
For en gangs skyld mødte vi faktisk en både glad og serviceminded medarbejder hos et udlejningsselskab. Faktisk var han så tålmodig, at han tog os med ud blandt bilerne, så vi kunne se de 3 forskellige SUV's vi kunne vælge imellem :-)
Vi fik sat GPS kursen mod Banff, og så var det ellers afsted. Der var lidt langsom trafik på en del af strækningen, men vi nåede frem i løbet af formiddagen. Første stop var turistinformationen, så vi kunne få et kort over byen, samt de forskellige hiking stier der er omkring selve byen. Herefter gik vi forbi vores hotel, men værelset var ikke klar til os endnu.
Vi fik gået rundt i byen - det er en ret lille by, som egentlig udelukkende lever af turister - men det er ikke sådan en omgang "neon-skilte" facade - der er en ok blanding af souvenir butikker, "rigtige butikker", café´er og restauranter.
Derudover tog vi en lille gåtur på 2-3 kilometer langs Bow River i byen - hen til et lille vandfald. Tidligt på aftenen tog vi "Banff Gondola" op til toppen af "Sulphur Mountain", hvor der er en rigtig flot udsigt. Der var også en lille gåtur fra lift-basen og hen til en anden lille bjergtop. Bortset fra en lidt lang kø for at komme ned igen, så var det en flot tur derop.
Efter en del kilometer til fods, blev vi tanket op igen med en god steak til aftensmads - og en lækker lokal øl :-)
Der er kommet flere billeder
søndag den 19. juli 2015
Afslappende dag i Calgary
Lørdag den 18. juli
Det lykkedes for os at sove relativ længe (omkring kl. 7) - vi håber det er et tegn på, at vi hurtigt kommer ind i en normal døgnrytme.
Vi var i hvert fald rimelig sultne da vi vågnede, så vi fandt en fin morgenmads restaurant på gaden hvor vi bor. Her kom vi til at sidde ved siden af et par lokale, der kom med lidt gode ideer til hvad vi kunne lave, samt hvordan vi lettest kom rundt.
Planen for dagen var bare, at gå lidt rundt i "down town" - så det gjorde vi. Vi var bl.a. en tur oppe i Calgary Tower, som, ligesom en del andre steder, også har et lille stykke med glas i gulvet, så man kan bruge lidt tid på at overbevise hjernen om, at det holder lige så godt som resten af gulvet :-)
Der var flot klar himmel, så vi kunne se langt omkring, og med en moderne "audiotur" - med touchskærm, så man kunne trykke på de ting man gerne ville høre om (mens man nu stod og så på det ud af vinduet), så lærte vi da lidt mere om området.
Frokosten blev indtaget på en hyggelig restaurant i centrum, og herefter bruge vi nogle timer i et shoppingcenter i samme område.
Der er et hav af lækre restauranter lige uden for døren, hvor vi bor, så det lykkedes også at få en lækker gang aftensmad - en meget populær lokal pizzabar, hvor vi kun skulle vente en halv time på at få et bord.
Så alt i alt, har det været en varm, men afslappende dag, med tid til lidt shopping, og masser af god mad - så er ferien ligesom skudt i gang! :-)
Billeder fra Calgary kan ses her https://www.flickr.com/gp/96074410@N06/39i7NP (ja, det blev lige til Flickr. Google har ødelagt et eller andet, så jeg ikke længere kan dele fra Aperture direkte til Picasaweb).
Det lykkedes for os at sove relativ længe (omkring kl. 7) - vi håber det er et tegn på, at vi hurtigt kommer ind i en normal døgnrytme.
Vi var i hvert fald rimelig sultne da vi vågnede, så vi fandt en fin morgenmads restaurant på gaden hvor vi bor. Her kom vi til at sidde ved siden af et par lokale, der kom med lidt gode ideer til hvad vi kunne lave, samt hvordan vi lettest kom rundt.
Planen for dagen var bare, at gå lidt rundt i "down town" - så det gjorde vi. Vi var bl.a. en tur oppe i Calgary Tower, som, ligesom en del andre steder, også har et lille stykke med glas i gulvet, så man kan bruge lidt tid på at overbevise hjernen om, at det holder lige så godt som resten af gulvet :-)
Der var flot klar himmel, så vi kunne se langt omkring, og med en moderne "audiotur" - med touchskærm, så man kunne trykke på de ting man gerne ville høre om (mens man nu stod og så på det ud af vinduet), så lærte vi da lidt mere om området.
Frokosten blev indtaget på en hyggelig restaurant i centrum, og herefter bruge vi nogle timer i et shoppingcenter i samme område.
Der er et hav af lækre restauranter lige uden for døren, hvor vi bor, så det lykkedes også at få en lækker gang aftensmad - en meget populær lokal pizzabar, hvor vi kun skulle vente en halv time på at få et bord.
Så alt i alt, har det været en varm, men afslappende dag, med tid til lidt shopping, og masser af god mad - så er ferien ligesom skudt i gang! :-)
Billeder fra Calgary kan ses her https://www.flickr.com/gp/96074410@N06/39i7NP (ja, det blev lige til Flickr. Google har ødelagt et eller andet, så jeg ikke længere kan dele fra Aperture direkte til Picasaweb).
lørdag den 18. juli 2015
Afrejse til Canada
Fredag den 17. juli
Det er lidt brutalt at blive vækket kl. 3 om natten - men det formilder omstændighederne lidt, at det er fordi man skal afsted på nye rejse eventyr....
Således kom vi tidligt af sted fra Aalborg til Amsterdam, hvor vi til gengæld havde rigtig god tid, inden turen til Calgary. Knap 5 timer - men det gik egentligt relativt hurtigt.
Anja havde valgt at opgradere vores flybilletter til "Economy plus", og det var ikke nogen dum ide. Der var god benplads, hvilket bl.a. gjorde det muligt at få sovet bare nogenlunde i et par timer.
Vel fremme i Calgary, fik vi lige tanket lidt Starbucks kaffe i lufthavnen, inden vi tog en taxa til den lejlighed vi har lejet i et par dage. Den ligger meget centralt på 17th Avenue, som har en overflod af spisesteder m.v. lige uden for døren. Inden vi tog ud for at finde noget mad, snuppede vi dog lige en lur, da vi var ret trætte efter en lang dag :-)
Alt i alt har det været en udmærket rejsedag - ingen forsinkelser, gode pladser i flyet, bagagen dukkede op og lejligheden er som forventet.
Vejret var gråt og blæsende (det virkede meget bekendt!), men i morgen skulle det blive godt igen, så det tror vi på.
Det er lidt brutalt at blive vækket kl. 3 om natten - men det formilder omstændighederne lidt, at det er fordi man skal afsted på nye rejse eventyr....
Således kom vi tidligt af sted fra Aalborg til Amsterdam, hvor vi til gengæld havde rigtig god tid, inden turen til Calgary. Knap 5 timer - men det gik egentligt relativt hurtigt.
Anja havde valgt at opgradere vores flybilletter til "Economy plus", og det var ikke nogen dum ide. Der var god benplads, hvilket bl.a. gjorde det muligt at få sovet bare nogenlunde i et par timer.
Vel fremme i Calgary, fik vi lige tanket lidt Starbucks kaffe i lufthavnen, inden vi tog en taxa til den lejlighed vi har lejet i et par dage. Den ligger meget centralt på 17th Avenue, som har en overflod af spisesteder m.v. lige uden for døren. Inden vi tog ud for at finde noget mad, snuppede vi dog lige en lur, da vi var ret trætte efter en lang dag :-)
Alt i alt har det været en udmærket rejsedag - ingen forsinkelser, gode pladser i flyet, bagagen dukkede op og lejligheden er som forventet.
Vejret var gråt og blæsende (det virkede meget bekendt!), men i morgen skulle det blive godt igen, så det tror vi på.
Abonner på:
Opslag (Atom)