onsdag den 5. august 2015

Vancouver - Gastown, Robson Street

Tirsdag den 4. august

Vi sov længe, inden vi begyndte en lille gåtur mod den gamle bydel Gastown. Undervejs fik vi en lækker gang morgenmad. Der var en halv times ventetid for overhovedet at få et bord, men heldigvis var maden så god, at det faktisk var ventetiden værd.

I Gastown, der mest består af butikker og restauranter/pubs, kom vi bl.a. forbi den lokale sko-designer John Fluevog butik (og designværksted), og endte med begge at få købt et par sko :-)
Vi var også forbi "Canada Place" (en af hovedbygningerne fra World Expo i 86), hvor vi tog en 4D tur i "FlyOver Canada".

Vi fik også prøvet en af de mange pubs i forbindelse med en lille eftermiddagssnack/øl, inden vi bevægede os i retning af lejligheden. Inden vi nåede så langt var vi dog lige en tur forbi shoppingdelen af Robson Street. Jeg tror snart, Anja har fået indhentet det shopping der ikke var mulighed for ude i naturen :-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar