Onsdag den 5. august
Feriens sidste hele dag startede overskyet og lidt regn, så efter morgenmaden tog vi bussen til Stanley Park, hvor vi besøgte Vancouver Aquarium.
Som man kunne forvente på sådan en dag, var vi ikke de eneste der havde fået den ide, så der var pænt mange mennesker.
Det var som sådan noget nu er oftest - en masse fisk og andre dyr i vand. Højdepunktet var odderne :-)
Efter et par timer tog vi bussen retur til Gastown området, og fik en god burger frokost, inden vi gik tilbage mod lejligheden (i tørvejr). Der var tid til at lille kaffe-stop undervejs - peoplewatching er jo også en hel turistattraktion i sig selv!
Tilbage i lejligheden fik vi pakket sammen, så vi er klar til afgang i morgen tidlig (vi skal overdrage nøglen kl. 8.30).
Aftensmaden nød vi på en af de mange lækre restauranter i området, og nu er vi nået dertil, hvor vi gerne bare vil knipse og så være hjemme i DK - men så let er det jo desværre ikke....
Billeder fra turen kan findes her (i fuld opløsning)
Tak for nogle gode blogindlæg. Godt at I fik set bjørne...og butikker :-)
SvarSletGod rejse hjem til det gamle land...det ligner vist sig selv.
Selv tak - hyggeligt at der er minimum en der har læst med :-)
SletVi fik set alt det vi havde håbet på - måske endda en anelese flere butikker end visakortet synes om ;-)
Jeg er lidt irriteret over, at jeg ikke kunne uploade mine billeder til Picasaweb direkte fra Aperture (Ja, det er et dødt produkt, men jeg har ikke fået skiftet til noget andet endnu...). Jeg vil gerne have beriget bloggen med billeder indimellem, og det er bare lidt lettere fra Google end fra Flickr.
Nå, men så er der jo noget jeg kan få styr på inden næste ferie :-)