Rotorua - Hobbiton, Volcanic Valley og Mauri show

Billeder

Der er kommet lidt nye billeder til her https://photos.app.goo.gl/4omQYa1W8s44lz3T2

Rotorua - Hobbiton (28. marts)

Efter at have spist morgenmad på hotellet, slappede vi lidt af, inden vi hen på formiddagen satte kursen mod Matamata - dog synes Anja lige vi skulle have en lille snack med, så vi fandt den lokale Dunkin Dounuts inden vi kørte.

Matamata er den nærmeste større by til Hobbiton, som var dagens udflugtsmål. Fra Matamata blev vi kørt i bus ud til “The Shire”, som er et stykke land 3 km. væk fra hovedvejen på en fåre-farm. Vi fik lidt baggrundsinfo og så lidt filmklip undervejs i bussen.

Til Ringenes Herre blev Hobbiton bygget i almindelige kulisse-materialer, hvilket betød, at de ikke kunne holde, og langt de fleste blev aktivt pillet ned efter filmen var færdig. Men stedet var stadig populært blandt turister, og derfor gik Peter Jackson sammen med fåre-farmens ejere om at lave det til et permanent sted, da det hele alligevel skulle genopbygges til Hobbitten. Det tog omkring 2 år at bygge det hele op igen, hvilket siger lidt om hvor meget der er gjort ud af det.

Vi blev læsset af bussen, og så var der en guided gåtur rundt i hele “The Shire”. Der er store og små Hobbit huller, så de kunne filme med både “Gandalf størrelser” og Hobbit størrelser, og få det til at se rigtigt ud med størrelsesforholdet. Selvom langt fra det hele er med i filmene, så er der sørget for detaljer over det hele, så alle scener skudt i området ville kunne bruges, hvis det blev aktuelt.

Hoved-attraktionen er selvfølgelig “Bag End” huset der ligger øverst oppe, men der var mange andre søde små Hobbit huller, festpladsen osv. 

Vi sluttede af på “The Green Dragon”, hvor der blev serveret en øl eller vand. 

Små 3 timer senere var vi tilbage i Matamata, hvor vi nød en let frokost-snack, inden vi kørte knap en time retur til Rotorua.

Om aftenen var vi en tur nede i hotellets Spa pool og slappe lidt af.

Rotorua - Volcanic Valley og Mauri aften (29. marts)

Dagens lille udflugt gik til Waimangu Volcanic Valley en lille halv times kørsel fra Rotorua. De kalder stedet for verdens yngste geotermiske system. Stedet var udsat for et stort vulkanudbrud i 1886, som fjernede alt plante- og dyreliv. Så det man ser nu, er hvordan naturen har genskabt sig selv i området, hvordan søen er blevet større og der er nogle gejsere osv.

Normalt går de fleste turister fra toppen af den valley, og så ned til søen små 4 km. væk fra indgangen. Men vi gjorde det omvendt, så vi tog en bus (der kører på en lille grusvej) ned til søen, da vi så kunne få det til at passe med en sejltur på søen, uden at skulle sidde og vente. Sejlturen var hyggelig nok, men det meste af turen bød ikke på noget voldsomt spændende. Mod slutningen kom vi dog forbi en lille gejser, der skyder hvert 12. minut. Og det var let at få en god plads på båden til at se noget, da vi var de eneste der var med på den afgang :-)

Efter sejlturen begyndte de 4 km gåtur tilbage mod indgangen. Der var lidt varme kilder undervejs, vandløb med både koldt og varmt vand, og nogle vulkan kraterer.

De mest specielle syn var “Inferno Crater” og “Frying Pan Lake”.

Lige da vi var færdige, begyndte det at regne, hvilket passede fint med, at vi skulle tilbage til hotellet til lidt selvforkælelse i hotellets spa, hvor den stod på massage m.v.

Sidst på eftermiddagen var vi lige en tur ude i byen og få en lille snack, inden vi blev hentet på hotellets til aftenens “Mauri experience”.

Det var, lidt som forventet, selvfølgelig lidt turist-agtigt, men dog stadig gjort på en måde, så vi både lærte lidt nyt om deres historie/kultur, og fik noget udmærket mad.

Selve rundvisningen i deres lille “village”, foregik med den gruppe vi var kørt i bus med, og så var der forskellige små hytter, hvor vi hørte om deres lege/tidsfordriv, danse, tilberedning og opbevaring af mad osv. Herefter var der et lille show, hvor de sang og dansede for os, inden vi sluttede af med en buffet.

Rafting, Tongariro National Park og Glowworms

Billeder

Der er kommet lidt (mange) nye billeder til her https://photos.app.goo.gl/4omQYa1W8s44lz3T2 

Napier til Tongariro (25. marts)

Anja havde dagen før fået den geniale ide, at vi kunne tage ud på noget White Water Rafting - så sådan en eftermiddagstur havde vi booket med start i Turangi i den sydlige ende af Lake Taupo. Der var et par times køretur til Taupo byen, hvor vi besluttede ikke at stoppe som først planlagt, men i stedet bare fortsætte ned til Turangi, så vi havde tid til lidt frokost inden sejlturen. Heldigvis var vejret, med blå himmel og sol, noget bedre end hvad vejrudsigten havde sagt, så alt lovede godt til en tur på Tongariro floden.

White Water Rafting turen var kanon. Vi var 20 mand afsted i 3 både. Rigtig flot tur, og nogle udmærkede class 3+ rapids. Der var mange rapids, men alle mand kom med hele vejen uden at ryge i vandet ufrivilligt. Undervejs stoppede vi et sted, hvor der var mulighed for at springe i vandet fra en klippe - det fik jeg prøvet. Vandet var 8-10 grader, så det var pænt forfriskende. Heldigvis var våddragter og andet udstyr relativ hurtig til at få genskabt lidt varme, da der på det tidspunkt stadig var langt til endestationen.

Der blev også tid til en lille pause imellem to rapids, hvor der blev serveret varm kakao og skumfiduser.  Udover de sjove rapids, så var selve det at være på floden en oplevelse i sig selv, i de meget smukke omgivelser.

Vel tilbage på firmaets adresse, fik vi et varmt bad og sluttede af med øl og hotdogs - en herlig afslutning på en fed eftermiddag.

Fra Turingo satte vi kursen mod hotel Chateu, der er vores base de næste par dage.

Tongariro Alpine Crossing (26. marts)

Selvom vi havde haft godt vejr til sejlturen dagen før, så havde der været lovet så meget uvejr, at de populære shuttlebusser der fragter turister til starten af Alpine Crossing (og henter igen i den anden ende) havde været aflyst dagen før. Og dagen før igen havde det regnet rigtig meget.

Derfor var det fantastisk at stå op kl. 6, gøre os klar, og mens vi spiste morgenmad, langsomt se solen komme op til en flot skyfri himmel.

I stedet for bare at gå turen selv (vi vil selvfølgelig ikke være alene på stien - der var mange andre turister), så havde vi booket en guided tur primært af 2 grunde. Dels for at høre lidt mere om de ting vi måtte se undervejs, og nok så vigtigt til at sikre Anja var med på at gå hele vejen, fremfor at begære skilsmisse halvvejs, og insistere på at gå tilbage ;-) (Spøg til side - hun klarede turen til UG).

Vi mødtes hos guide-firmaet, og det viste sig at vi vil være en meget lille gruppe på kun 4 + vores guide, Tahi.

Vel fremme på P-pladsen, hvor turen starter var der godt fyldt med andre, der havde samme plan for dagen - at forcere de 19,4 km, som den officielle rute er, og undervejs nyde den enestående natur.

Vi startede ud i 1100 meters højde, og det første stykke tid var det nogle ganske lette små stigninger vi fulgte. Så ramte “Devils staircase”, som fik os godt op i højden til omkring 1600 meter. 

Herfra var der et lille fladt stykke i “South Crater”, inden det igen gik opad mod Red Crater, som er i ca. 1900 meters højde. Selvom der var sol og blå himmel, så havde vi hue, vanter og vindjakke på, da der blæser en god vind på toppen. 

Undervejs havde vi konstant smukt udsyn til Mt Ngauruhoe (måske bedre kendt som Mt Doom fra Ringenes Herre), og minsandten ikke om vi også kunne kigge direkte ned til Mordor :-)

Fra Red Crater var der en spændende tur ned på den anden side - her gjaldt det om at finde passager, hvor underlaget var blødest, så man ikke skred på de hårde stykker dækket af små sten. Det lykkedes nogenlunde - Anja var dog lige på rumpen (eller tæt på) nogle gange.

Vel nede ved Emerald Lakes og Blue Lake, var det tid til frokost. En velfortjent pause syntes vi selv, og godt at få lidt at spise sådan cirka halvvejs på ruten.

Efter frokost var der en lille stigning igen, inden turen ned begyndte. Vi holdt en lille pause igen ved “Ketetahi Hut”, som ikke længere kan bruges til overnatning. Den har hul i taget og andre skader, til minde om det udbrud der var på stedet i 2012.

Siden det udbrud har stien fra hytten og ned også ændret sig, men Tahi havde en lille overraskelse i ærmet. Den gamle sti går ind på privat område, og fordi turisterne manglede respekt for naturen, har ejeren (en beskyttelses-fond) valgt at lukke ruten.

Men den fond bestyres af Tahis far, og han må gerne fortsat gå der. Så vi forlod den normale sti, og drog ud på den gamle sti, hvor naturen flere steder er ved at fjerne spor af, at der rent faktisk har været en sti. En lækker lille ekstra oplevelse, der pludselig gjorde det hele meget mere øde, da stien jo var ryddet for andre turister. 

Den gamle sti går tæt forbi nogle Termiske huller, som vi lige slog et smut forbi, inden vi fortsatte turen ned, hvor vi til sidste ramte den forventede p-plads i 750 meters højde. 

En god lang, men fantastisk, dag i naturen. Turen var i øvrigt vores guide Tahi’s tur nr 538 over Tongariro Alpine Crossing!

Det er umuligt at beskrive selve det at gå der - så lille man føler sig og hvor smukt det samlede landskab tager sig ud, uanset hvor man kigger hen. For slet ikke at tale om så store forskelle, fra at starte i nogle lyngplaner, henover tørre bjerge med smukke søer og lava, for så til sidst at ende i en regnskov.

Nu forstår vi hvorfor den kaldes en af New Zealands bedste endags vandreture.

Waitomo glowworms og mudderbad (27. marts)

Dagens mål var at komme til Rotorua, og vi havde egentlig regnet med at køre samme vej retur mod Lake Taupo, som vi var kommet, men ombestemte os, og tog i stedet en lille omvej vest om Tongariro National Parken for at komme til Waitomo.

Men inden vi nåede så langt, gjorde vi et lille stop ganske tæt på hotellet, hvor det smukke Tawhai Falls er. Det vandfald er nu også kendt som “Gollums Pool”.

Det var heldigvis en ganske kort gåtur for at komme dertil - benene er lidt ømme efter den lange gåtur i går.

Herefter gik turen mod Waitomo. Undervejs gik turen igennem smukt bakket landskab med køer og får. 

Waitomo er primært kendt for deres mange grotter/drypstenshuler, der bl.a. indeholder “Glowworms”, og dem skulle vi da se.

Vores guidebog nævner det som en af nordøens mest populære turistmål - men vi var ikke specielt imponeret - måske primært pga. en lidt hamper pris på 200 kr. Pr person. For det beløb blev det til en lille gåtur i en grotte, hvor vi så diverse naturlige formationer, samt et par små “lys-dioder” (også kendt som glowworms). Sidste del består af en lille sejltur, da koncentrationen af glowworms er størst over vand. Så vi flød rundt i en helt mørk grotte, med en masse grønne prikker på “loftet”. Det så da meget fint ud, og ikke noget vi har set før. Sejlturen (som mest bare var at dreje lidt rundt om os selv i den grotte vi var i) tog ca. 5-7 min, og i alt var vi vel under jorden i 45 min. Men så fik vi set det :-)

Efter en frokost på stedet, fortsatte vi mod Rotorua. Efter tjek ind på hotellet, slappede vi lidt af, inden vi tog i et nærliggende Spa, hvor vi havde bestilt tid til et mudderbad. En dejlig afslappende måde at slutte dagen af på.

Napier

Billeder

Albummet er opdateret https://photos.app.goo.gl/4omQYa1W8s44lz3T2

Wellington til Napier (23. marts)

Efter en rolig morgen, med endnu en god omgang morgenmad, forlod vi Wellington omkring kl. 11, og satte mod Napier. Vi gjorde et par stop undervejs - bl.a. i den lille by Otaki, hvor der langs hovedvejen er en række Outlet shops. Her fik vi også købt lidt proviant med, så vi senere kunne holde en lille frokostpause.

Landskabet vi kom igennem er stadig flot, men ikke helt så spektakulært som mange steder på sydøen.

Vi var først fremme i Napier sidst på eftermiddagen, så efter at være tjekket ind og lige slappet lidt af efter køreturen, fandt vi noget aftensmad. På restauranten faldt vi i snak med et lokalt par, der kunne give os et par ideer til at opleve byen dagen efter.

Napier (24. marts)

Efter morgenmaden var vi en tur forbi byens turistinformation for at få fat i et kort til en selv-guided “Art Deco” tur. Det er netop Art Deco stilen byen er kendt for, så det ville vi da ikke gå glip af. I vores eget tempo kunne vi gå en tur rundt i den hyggelige midtby, og læse lidt info om de bygninger vi fandt mest interessant. 

Der var en hyggelig stemning i gaderne i byens centrum - flot vejr med høj sol gjorde det kun endnu bedre, og Anja var da også lige forbi en butik eller to undervejs.

Hen på eftermiddagen lejede vi et par cykler, og havde som mål at cykle lidt nord for byen til en vingård med tilhørende restaurant. Desværre lukkede de kl. 15 (normalt kl. 17), pga. et bryllup, og vi nåede frem kl. 16 - men så vendte vi da bare om og cyklede de 10-12 km. retur igen. Modsat turen ved Queenstown var den her ret flad - til gengæld var der en god vind langs vandet. På vejen retur fandt vi en anden bar, hvor vi kunne nyde en øl og en snack.

Wellington

Billeder

Albummet er opdateret https://photos.app.goo.gl/4omQYa1W8s44lz3T2

Fra Nelson til Wellington 20. Marts 

Det blev endnu en morgen i Nelson, hvor vi skulle tidligt op. Denne gang for at nå færgen fra Picton til Wellington, og dermed også sige farvel til sydøen. Det var en flot sejltur, som efter lidt mere end 3 timer bragte os til Wellington, hvor vi hurtigt fandt hen til hotellet.

Herefter gik vi en tur ud i byen - ned omkring havneområdet, en tur med Cable car op til den botaniske have, og videre til en masse butikker. 

Efter aftensmaden var vi en tur i biografen og se den nye Tomb Raider. Lidt nørdet, så var vi i den store sal i Embassy Theater, hvor “Kongen vender tilbage” og “Hobitten - en uventet rejse” begge havde verdenspræmiere.

Lord of The Rings tur, Wellywood og lidt flere butikker (21. Marts)

Vi havde holdt lidt øje med vejrudsigten, og da de lover regn senere på ugen, havde vi til denne dag booket en halv dags “Lord of the Rings” tur. Så vi blev hentet på hotellet, hvorefter vi kørte til toppen af Mt. Victoria, og nød den flotte udsigt over byen.

Kort derefter stoppede vi igen, og gik en lille tur på de offentlige sti-systemer, og kom til nogle af de lokationer der blev brugt til de allerførste optagede scener. Guiden havde billeder med fra filmen, så det var let at se præcis hvilke træer/grene der rent faktisk var en del af scenen.

Herefter kørte vi videre til “Wellywood”, for at besøge WETA Cave. WETA er dem der stod for alle kostumer og special-effekts til både LOTR og Hobitten (og en masse andre film). Her så vi først en dokumentar om firmaet og deres arbejde, inden vi kom på en guided tur, og fik forklaret mere om hvordan de arbejder, samt set noget af deres imponerede arbejde.

Tilbage i centrum var vi begge ret trætte, så det blev lidt til et hurtigt powernap, inden vi gik ud i byen igen - så lidt flere butikker og nød et par øl.

Regnvejr og museer (22. Marts)

Vejrprognoserne viste sig at holde stik, så det var heldigt at vi havde holdt øje med dem siden vi ankom til Wellington. Det betød nemlig, at vi forventede regn i dag, og derfor havde gemt museumsbesøgene.

Anja sprang dog over det ene, så mens jeg startede dagen med det meget veludførte “The Great War Exhibition” (som bl.a. Peter Jackson står bag), så fik Anja ordnet negle.

Efterfølgende mødtes vi på “Te Papa” (New Zealands nationalmuseum), og brugte en god del af eftermiddagen der.

Efter et par Happy Hour øl besluttede vi os for endnu en tur i biografen - denne gang dog en anden biograf, hvor de tilbyder “Gold Lounge”. Det skulle da prøves - store sæder inkl. Små borde, og så med mulighed for at bestille både mad, drikke og snacks til at blive serveret i løbet af filmen. Ikke dårligt - og Black Panther var også en god film.

Abel Tasman og Nelson

Billeder
Albummet er opdateret https://photos.app.goo.gl/4omQYa1W8s44lz3T2

Abel Tasman National Park (18. marts)

Vi skulle tidligt op for at være i stand til at “tjekke ind” til den planlagte kajaktur i Kaiteriteri ved Abel Tasman kl. 8.45, og der var ca. en times kørsel fra Nelson.

Så vi snuppede en hurtig gang morgenmad med fra McD, og nåede frem i god tid.

Vi var en lille gruppe på 8 mand, der skulle afsted sammen, og efter en lille intro, var vi klar. Herefter gik de næste to timer rundt langs den flotte kystlinie i Abel Tasman - dog er det selvfølgelig begrænset, hvor langt vi rent faktisk kunne nå, da vi skulle slutte af samme sted som vi startede. Men vi nåede da bl.a. hen til “Split Apple Rock”.

Tilbage på land, var min bagdel blevet lidt våd, så jeg måtte lige skifte tøj, inden vi skulle ombord i en catamaran. Den tog os noget længere op ad kysten, forbi lækre små strande (i lavvande), og Tonga Island, hvor en flok sæler holder til.

Herefter blev vi sat af, og så var der en 4,5 km gåtur tilbage til “Medlands Beach”, hvor vi kunne slappe af en times tid, inden vi blev samlet op i båden igen, og sejlet retur til Kaiteriteri.

Alt I alt en dejlig dag i godt vejr i Abel Tasman. Vi sluttede af med aftensmad på en restaurant i Kaiteriteri - maden var god, men ventetiden på at få maden var enorm lang.

Nelson (19. marts)

Vi startede morgenen med lige at få vasket lidt tøj, inden vi gik en tur ud for at opleve byen.

Lige rundt om hjørnet fra hotellet ligger “Jens Hansen” - guldsmeden der står bag “The Ring” fra Ringenes Herre. Vi slog lige et smut ind for at kigge, og tage billeder af udstillingsmodellen, inden vi fandt et hyggeligt sted til morgenmad.

Efter maden ville vi lige op og se katedralen - undervejs blev jeg stoppet af et par amerikanske tursister, der spurgte om jeg lige ville tage et billede af dem. Jeg lagde mærke til, at de havde nye ringe på, og de forklarede, at de havde købt nogle (relativ) billige sølv-ringe (med samme form og indgravering som fra filmen) hos Jens Hansen.

Vi havde ikke kigget så grundigt på udbudet hos Jens Hansen, så vi ville lige en hurtig tur tilbage og kigge på sådan en fin souvenir…..ahem….det endte så med, at vi købte nye vielsesringe, som bliver sendt til et hotel vi bor på i næste uge. 

Det blev en lidt dyrere “souvenir”, end jeg lige havde forestillet mig :-)

Resten af dagen tullede vi lidt rundt i byen, og da der er en lille øl-festival i byen, kom vi tilfældigvis også forbi et sted, hvor vi lige kunne få en god øl.

På vej tilbage til hotellet, var vi lige forbi Jens Hansen igen, for lige at dobbelt tjekke de størrelser vi var nået frem til. Da butikken, udover hende der havde ekspederet os tidligere (sublim service i øvrigt), var tom, fik vi lov til lige at komme ud og se deres værksted, hvor de laver det hele. Og så fik Anja også lige købt endnu en ring - denne gang “The Ring” med den rigtige indgravering (vi får et elver-love-poem på vielsesringene) samt en “Frodo kæde”.

Franz Josef og Pancake rocks

Billeder
Albummet er opdateret https://photos.app.goo.gl/4omQYa1W8s44lz3T2

Franz Josef (16. marts)

Vi fik pakket sammen igen, efter en enkelt nat på det lille hotel i Franz Josef Village, og spist lidt morgenmad, inden vi kørte hen til selve Franz Josef gletcheren.

Der var skyet til at starte med, og vi forventede egentlig der ville komme regn, mens vi gik den flotte tur mellem bjerge, og langs brusende vandmasser. Men det holdt tøjrvejr, og da vi nåede endestationen for stien, klarede det faktisk så meget op, at vi kunne se både gletcheren og lidt blå himmel.

Vi nød en lille pause med den flotte udsigt, inden turen gik tilbage mod bilen - dog med en enkelt lille afstikker til endnu et udsigtssted. Det var en smule skræmmende at se, hvor hurtigt gletcheren forsvinder - det er ikke mange år siden, at det så helt anderledes ud, og man kunne komme helt hen til isen samme vej som vi gik. I dag kan man kun komme ud på isen via helikopter.

Turen gik herefter videre nordpå mod Hokitika - vejene var knap så kringlede, og vejret var bedre, så vi nød også en medbragt sandwich på en rasteplads undervejs.

Hokitika har en del jade produktion, men ellers er det vist ikke verdens navle, så udover aftensmaden, var vi lige ved stranden og se solnedgangen, mens aftenen bruges på ren afslapning på hotellet.

Vestkysten inkl. Pancake Rocks (17. marts)

Vi havde endnu en lang køredag foran os, hvor endestationen er Nelson.

Det større planlagte stop var for at se de fascinerende pancake rocks og blowholes, hvor en let lille gåtur bragte os rundt til de forskellige huller og formationer.

Senere på ruten, tog vi en lille strække-ben pause, ved en lille hængebro, som de hæver er landets længste.

Alt I alt en lang køredag - men naturen er fantastisk smuk, og de små kringlede veje har også sin charme.