Columbia Icefield og Jasper

Lørdag den 25. juli

Dagen startede med, at vi faktisk kørte sydpå igen - nærmere bestemt omkring 100 km syd for Jasper, hvor Columbiaa Icefield ligger.
Her havde vi booket en "Ice Explorer" tur til kl. 10, og med hastigheder mellem 50-90 km på landevejen derned, skulle vi lidt tidligt afsted.

Fordelen ved at det var "allerede" kl. 10 er, at mange turister vist ikke laver ret meget så "tidligt" på dagen, så der var god plads på p-pladsen da vi ankom.

Først skulle vi med en almindelig bus 5 min op af en lille vej, hvorefter vi skulle skifte over i en "Ice Explorer" (også en slags bus - bare med kæmpe hjul/dæk, og sikkert også en noget anden motor, da vi kørte på nogle ret stejle strækning - 30% stigning/fald).
Nå, men vi kørte langsomt videre ud på Athabasca Glacier, mens chaufføren fortalte lidt om get geologiske vidunder vi nu kørte på.

Det er ret farligt at færdes på sådan gletcher - derfor har de lavet en lille plads et stykke oppe, som de så vedligeholder dagligt, så man kan færdes nogenlunde sikkert på den. I hvert fald så sikkert, at de huller der måtte være, ikke er de store huller (jeg har glemt hvad de kaldte dem), som man ellers kan opleve udenfor det sikre område. De farlige huller kan være op til 30 meter dybe, og der er iskoldt vand i bunden, så man overlever ikke ret lang tid dernede.
Nå, men vi kunne gå lidt rundt på det sikre område - det var lidt trist vejr med skyer og regn, men alligevel lidt specielt at være på sådan en gletcher. Der var en enkelt fra vores bus, der fik trådt ned i et lille hul (som man ikke kan se, før isen giver efter) i det "sikre" område, og fik dermed våde sko og bukser op til knæene.

Efter den tur ud på isen, var vi også en tur forbi den nærligende "Skywalk", som er en glasbro bygget ud over Sunwapta floden et sted, hvor den løber i en lille kløft. Udover at hjernen lige skulle forstå, at det var helt sikkert at gå på en glasbro, så er det vist mere en lille turist-gimmick. Måske det havde været bedre i solskin - ofte kan man vist se bl.a. bjerggeder langt under sig men de var ikke synlige mens vi var der.

Vi havde madpakke med i bilen (rester fra pizza vi havde fået dagen før), så det nød vi på en af de mange små p-pladser på vej retur til Jasper. Her regnede det også da vi kom retur, så vi tog en slapper på vores værelse, inden vi sidst på eftermiddagen tog en tur til den flotte "Maligne Canyon" lige uden for byen.

Aftensmaden nød vi på "Evil Dave's cafe" - rigtig lækker mad - sådan noget moderne "Fusion" køkken, som bl.a. bød på "Cowboy Sushi" til forret :-)

Se billeder

Lidt efterrationalisering....

Af de mange steder vi nu har besøgt i "The Canadian Rockies", så har det kun været ved "Banff Condola" og så "Columbia Icefield", at det har føltes sådan rigtig turistet, hvor man pænt står i kø, mens man venter på en masse andre turister bliver flyttet fra a til b. De fleste andre steder er attraktioen jo "bare" den smukke natur, så det består af en p-plads, og så er det spændende at se om toilettet er med træk og slip samt en håndvask, eller om det er et hul i jorden og en flaske håndsprit.
På trods af, at vi jo rent faktisk er afsted i højsæsonen, så har det indtil videre ikke føltes totalt overrendt - dejligt!

Vi har også lært lidt om bjerge og gletchere de sidste par dage - specielt i forhold til vejret :-)
Et protip: Hvis du en dag kommer forbi på disse kanter, og overvejer at tage turen op ad "Parker Ridge Trial" (som vi gjorde i går), så undlad at smile (og ryste på hovedet i skjul), hvis du ser nogen på vej ned, der både har hue og vanter på i juli måned. Det er faktisk dem der ler sidst, når de ser et par danske tursiter i shorts og en tynd jakke på vej op på toppen af et bjerg i 2300 meters højde, på en dag hvor det blæser ret meget, og samtidig regner - sådan på grænsen til små hagl/sne.