29. - 30. august - hjemrejsen

Lige et sidste blogindlæg vedr. USA 2010 for at runde turen helt af.

Vi spiste en gang morgenmad tæt på hotellet, inden vi tog byens "light train" til lufthavnen. I forhold til en taxa, så var det vist en god deal, da det kun kostede $2,5 pr. person.

Vel fremme ved lufthavnen blev vi mødt at et vældig menneske-kaos. Hold da op hvor var der mange mennesker og lange køre. Vi fandt senere ud af, at det er den normale situation i Seattles lufthavn når der lige er kommet et krydstogtskib ind - så det var sørme "heldigt" vi også lige kunne opleve det.

Vi havde heldigvis tjekket ind og printet boardingpass på hotellet, så vi slap for at stå i kø til selvbetjeningscomputerne. Vi fik os faktisk også placeret i den rigtige kø i første omgang, men for at være sikker spurgte vi en af de relativ mange synlige ansatte der gik rundt i terminalen. Hun sagde, at det vil være hurtigere at gå ud af døren og bruge den "bagage drop" der var lige udenfor. Så der gik vi ud. Der var også en rimelig lang kø, så for at være sikker på at vi nu stod rigtigt snød jeg mig op foran for lige at spørge. Og minsandten om ikke han sagde vi skulle tilbage i den kø vi kom fra....som selvfølgelig var blevet en del længere mens vi havde været udenfor.
Frem og tilbage er lige langt - og vi fik ikke meget ud af at spørge. Retfærdigvis skal det siges, at vi godt kan forstå der opstår lidt uklarheder en gang imellem. For hold da op hvor skal de ansatte svare på mange spørgemål, og forklare de rejsende de samme ting igen og igen. Og der er rigtig mange - på trods af skilte, opråb fra de ansatte med instrukser m.v. der stadig ikke har deres papirer klar som forventet - uden at have fordomme, så er det specielt asiatiske turister der koger godt rundt i det (men det vil vi nok også gøre, hvis vi skulle læse deres skilte ;-)).

Det lykkedes at afleveret bagagen, og som man kunne forvente, så skulle den selvsamme store menneskemængde også igennem sikkerhedskontrollen, så der var (mindst) lige så lang kø. Men vi nåede dog frem til vores gate i rimelig tid.

Flyet kom af sted til tiden, og nåede også som forventet til Amsterdam planmæssigt - men Anja synes lige vi skulle have lidt mere spænding inden vi var helt hjemme.

I Amsterdam var der også mange mennesker, og det betød endnu engang en lang kø ved den pas- og sikkerhedskontrol vi skulle igennem for at komme hen til det næste fly.
Sikkerhedsscanneren bippede af Anja da hun gik igennem, så en ung "sikkerhedsvagt-inde" foretog en kropsvisitering for god ordens skyld.
Vel igennem sikkerheden overvejede vi (eller måske mest mig!), om vi skulle have en kop kaffe og lidt at spise. Men der var ret lang kø ved Starbucks (og de andre steder), så det droppede vi. Vi satte derfor kursen mod næste gate, som lå ret langt væk.
Efter et par rulletrapper var vi nået til den lange "D-gate" gang, og valgte at tage det rullende fortov. Vi var ikke nået ret mange rullende meter, før Anja pludselig udbryder "Hvor er den lille kuffert"?? Vores ene "carry-on" har været en lille rejsekuffert, hvor vi bl.a. har haft kamerataske(r) og andet elektronik (bortset fra Mac´en) i. Og den har Anja trukket rundt efter sig i lufthavnene, men nu var den pludselig væk.

Vild panik....der var trods alt samlet for temmelig mange penge elektronik i den lille kuffert. Vi løb den modsatte vej på det rullende fortov og kom hurtigt af det. Anja var sikker på, at hun ikke havde haft kufferten siden sikkerhedskontrollen, så jeg gav hende rygsækken og satte i løb den lange vej tilbage mod den kontrol. Vældig stakåndet (ja, det har jo ikke været en motionsferie) nåede jeg frem til den unge pige der havde visiteret Anja, og spurgte om de havde set en lille sort kuffert. Og til vores store held lå den stadig på rullebåndet og ventede på at blive taget med!
Men sikke en grim oplevelse - og jeg tror aldrig jeg har løbet så hurtigt igennem en lufthavn. Undervejs på løbeturen nåede jeg at ærgre mig over de mange kroners udstyr der måske var væk - men samtidig glæde mig over, at Mac´en trods alt indeholdt alle billederne - de er jo umulige at erstatte!
Men heldigvis endte det godt - og resten af vejen hjem foregik uden problemer.

De udvalgte billeder fra turen kan ses her

28. august - Seattle

Dagen startede lidt skidt...Jeg vågnede med meget tidligt med ondt i både maven og hovedet. Et par panodiler og en lur til op af formiddagen fik mig dog på højkant igen.

Vores frokost havde været planlagt nogle dage - nemlig i restauranten i Space Needle. Lækker mad og en rigtig god udsigt over hele området - restauranten drejer rundt (indeni). Når man spiser i restauranten så inkluderer det også adgang til "observation deck", som ligger på etagen ovenover restauranten.

Resten af dagen blev brugt på at slentre rundt i byens gader - et er let at komme rundt i byen på gåben, og hvis man bliver træt, så er busserne i centrum gratis at køre med. I forhold til f.eks. Chicago, så har vi set mange hjemløse på gaderne. Om der rent faktisk er flere, eller om det "bare" er fordi de er mere synlige her vides ikke.
Men bortset fra det, så er det en hyggelig by - og én ting er sikker - man kan altid finde en kop kaffe. Vi har sågar set Starbucks hvor man kan se direkte fra den ene hen til den anden - det er mærkeligt at det kan løbe rundt med så mange caféer i samme by.

27. august - Seattle

Efter dagens morgenmad tog vi byens Monorail ud til "Seattle Center", hvilket er området omkring Space Needle. Her tog vi en tur på EMP (Experience Music Project) samt Sci-Fi museum. De er placeret i samme bygning, og en kæmpe del af det er betalt af Paul Allen, en af Microsoft stifterne. Sci-Fi museet kom vi forholdsvis hurtigt igennem - der var nogle interessante ting, men en stor del af det kendte vi ikke rigtig noget til.
På samme måde var der i EMP museet meget fokus på Jimi Hendrix, som Paul Allen tilsyneladende er stor fan af. Der var også en del omkring Grunge fra 90´erne - men ikke så meget som forventet. Så på en måde var det lidt som en Hard Rock café med en masse artikler fra forskellige kunstnere. Der var også mulighed for nogle interaktive musik oplevelser, men da vi ikke kan spille andet end instrumenter i Guitar Hero, så var det ikke så meget for os.

Efter de par museer var vi lige en tur forbi en kamerabutik, hvor jeg fik købt en ny taske til kameraet. Efter en tur forbi hotellet gik vi hen til "Smith Tower", som engang var byens højeste bygning. Der var en flot udsigt - desværre var der lidt skyer lidt længere væk, så vi kunne ikke se Mt. Rainier.

Herfra tog vi hen til Pikes place Market, hvor vi dagen før var blevet anbefalet "The pink door" restauranten - og vi blev ikke skuffet, det var lækker (italiensk) mad.

26. august - turistoplevelser i Seattle

Vi startede ud med en tur med "Seattle Duck Tours", hvor vi kom godt rundt i byen, samt en lille tur ud på vandet. Det var en underholdende og informativ tur - bl.a. havde vores guide/chauffør krydret det hele med lidt passende musik, og sørgede for at det hele blev sjovt uden at blive plat. Samtidig fik vi sat et par krydser på vores kort med steder vi skal tilbage og se lidt nærmere på.

Efter turen var vi lige en tur tilbage på hotellet for at få lange bukser på, da det ikke var så varmt i vejret.

Herefter gik turen til Pikes Place Market - et berømt "Farmers market", hvor man kan købe alverdens lækre friske råvarer. Mest berømt er nok de mange blomsterboder, samt "Pike Place Fish Market", hvor de ansatte synger, råber og kaster med fisk. Jeg kan bl.a. huske at vi på HH så en film om arbejdsglæde, hvor "The Fish Culture" var med.

Udover fiskene var der utrolig mange andre lækre råvarer, buketter i lange baner samt alverdens mystiske ting og sager.

Samme sted ligger også den allerførste Starbucks cafe, som vi var inde for at se og købe os en kop kaffe. I Seattle er der i alt 416 Starbucks - i USA er der i alt ca. 11.000. Så men skal ikke gå langt her i byen, for at få en god kop kaffe eller en af de andre spændende drikke. I Danmark har de 2 cafeer - og de ligger begge i Kastrup Lufthavn!

Fra Pikes Place Market gik vi hen til Pioneer Square (ironisk nok er det en trekant), som er byens oprindelige centrum. Her tog vi på "Seattle Underground tour", og så en lille del af gamle by under de nuværende gader.
Selvom det var ret begrænset hvilke store bygningsværker man kunne se under jorden, så er hele historien spændende, og blev godt fortalt af vores turguide.

Aftensmaden blev en omgang Fish'n'Chips ved byens Waterfront.

25. august - Boeing og shopping

Efter en udmærket morgenmad på hotellet tog vi hen til Boeings "Future of Flight Aviation", hvor vi startede med deres 90 min "Boeing Factory tour".

Vi startede med en kort introfilm, og herfra blev vi kørt i bus over til deres KÆMPE bygning ("the world's biggest building by volume"), hvor Boeing 747, 777 og 787 (deres nyeste model - også kaldet "Dreamliner") bliver bygget. Det var spændende både at høre om, samt se, hvordan sådan nogle kæmpe fly bliver bygget.
Modsat de andre fly, så er 787´eren lidt anderledes i processen, da 70% af flyets dele bliver bygget rundt om i verden, og derefter fløjet (i deres kæmpe "Dreamlifter fly", som de har 4 af), sejlet, kørt med tog, lastbil m.v., til fabrikken i Everett, hvor det hele så samles.
Når de når op på fuld speed med Dreamliner, forventer de at kunne samle et fly på 3 dage på fabrikken - altså ca. den samme tid som det tager at samle IKEA møbler - forhåbentlig bare uden alle de ekstra dimser, som ingen ved hvor skal bruges.

Udfra hvad de fortalte, så vil det med overskydende dele næppe finde sted. De har en intern joke om, at når papirarbejdet for et fly vejer lige så meget som flyet, så er det klar til afgang fra fabrikken. Hver lille dims (der er omkring 6 millioner dele til en 747´er) bliver dokumenteret, så de ved præcis hvornår og hvem der har sat den i, og derudover dokumenteres det hvem der har tjekket det, og hvem der har tjekket den der har tjekket det...Rart at se at de er grundige :-)

Der var desværre forbud mod elektronik på turen, så ingen billeder derfra, men her kan ses en video af hvad der foregår.

Der arbejder omkring 30.000 på fabrikken i Everett. En af personale goderne er, at dem med mere end 25 års anciennitet kan parkere lige ved fabrikken, mens alle andre må parkere et stykke derfra, og tage med en shuttlebus det sidste stykke på arbejde.

Efter rundturen så vi deres udstilling, hvor man bl.a. kan se lidt flere detaljer om hvordan jet-motorer virker m.v.

Fra Boeing kørte vi tilbage til Premium Outlet for lige at få købt lidt mere. Sidst på eftermiddagen kørte vil til Downtown Seattle for at aflevere bilen og finde vores hotel.

Hertz kontoret lukkede kl. 18, og pga. myldretid var vi der 17.57 - fin timing.
Vi har kørt 5429 km (3393 miles).

Hotellet vi skal være på de næste 4 dage ligger meget centralt placeret i byen, så vi kan gå rundt til stort set alle de ting vi regner med at se.

24. august - ankomst til Seattle (næsten)

Turens sidste lange køretur startede i Spokane og endte lidt nord for Seattle i Everett. Første del af turen var igennem noget ret kedeligt landskab, mens det blev lidt mere interessant længere mod nord - bl.a. dukkede Mt. Rainier pludselig op i vores synsfelt, inden vi kørte igennem nogle lidt mindre bjerge.

Vi kørte udenom centrum af Seattle, og fortsatte nordpå. Første lille stop var hos Boeing. Vi havde bestilt billetter til en Boeing factory tour, og ville lige være sikre på at vi kunne finde det, samt få udleveret vores billetter.
Fra Boeing gik turen videre til Seattle Premium Outlet, hvor eftermiddagen blev brugt, inden vi tog til hotellet og slappede af.

I forhold til de til tider lidt øde veje vi har kørt på tværs over midt-vesten, så kunne vi godt se på trafikken, at vi pludselig er ved en storby igen. Men takket være gps´en nåede vi fint frem til alle stederne uden problemer.

23. august - transportdag

Efter 3 lange dage med mange fantastiske oplevelser trængte vi til at tage den lidt med ro. Så vi sov længe på hotellet i Butte, og tjekkede først ud kl. 11. Herefter var vi lige en tur i Walmart efter forsyninger - samt lidt mere medicin til Anja. Hun har været temmelig snottet, og pga. de høje luftlag vi har været i, døjer hun en del med propper i ørerne (hun siger i hvert fald det er derfor hun ikke altid hører hvad jeg siger). En flink apoteker i Walmart fandt nogle et par forskellige piller der gerne skulle hjælpe - og ved hjælp af hendes pas, ville han godt sælge dem uden recept.

Ellers har dagen i dag budt på en køretur fra Butte til Spokane i Washington. Selvom vi "bare" har fulgt I-90, så har det været en ganske flot tur igennem bjerge.

I Spokane har vi bare slappet af, samt fået vasket lidt tøj.

22. august - Yellowstone dag 2

Vi vågnede til et trist regnvejr i West Yellowstone, men heldigvis så himlen lidt lysere ud når vi kiggede mod øst indover parken. Morgenens første mål var en køretur igennem en del af "Hayden Valley" - et område der skulle være godt til at se dyr, da de ofte tager derhen for at spise. Og ganske rigtigt fandt vi også en del flok bisons - dem har vi efterhånden set en del af.

Efter Hayden Valley kørte vi hen for at se lidt på "Grand Canyon of Yellowstone River". Der er lavet veje inkl. en del lookouts på både nord- og sydsiden af den canyon, og specielt er der rig mulighed for at se de to flotte vandfald fra mange forskellige vinkler. Upper Fall, som er det mindste, har et fald på 33 meter, mens Lower Fall har et fald på 93 meter.
Der er også indtil flere vandreture - dem vi gik var ikke specielt lange, men ret stejle, da man kommer et stykke ned i kløften.
Det hele var imponerende flot - selvom vi har taget (rigtig) mange billeder, så er det noget helt andet at se det rigtigt! Vi så også en rede med et par Osprey fugle - samt hvordan de svævede rundt i dalen - desværre var de ikke lige i gang med at fange fisk, hvilket de ellers skulle være rigtig gode til.

Vi brugte ret lang tid i den Canyon for at få det hele med :-) Derefter kørte vi lidt nordpå og tog en kort gåtur for at se endnu et vandfald - nemlig Tower Fall.
Videre nordpå tog vi en lille sviptur ud mod "Lamar Valley" - endnu en valley der skulle være et godt sted at spotte dyr.
På vej derhen var der pludselig en masse biler parkeret langs siden af vejen, samt en park-ranger der sørgede for at ingen stod og blokerede trafikken. Så vi kunne godt gætte, at der måtte være spottet noget spændende.
En Black bear lå og hvilede sig nede ved floden - desværre var den gemt bag en sten, så man kunne kun se lidt af den når den bevægede sig ind imellem. Den var åbenbart ret doven, så efter noget tid uden action valgte vi at køre videre. I Lamar Valley var der endnu engang rig mulighed for at se en masse bisons.

På vej retur fra Lamar Valley var der stadig mange mennesker omkring bjørne-stedet, så vi stoppede for at se om der var sket noget nyt. Og minsandten om ikke bjørnen havde rørt på sig. Den var nu på den anden side af floden, og netop som vi var ankommet så vi den løb den op mellem træerne og gemte sig.

Sidste stop i parken var Mammoth Hot Springs. Det var sent på eftermiddagen da vi nåede dertil, og den lille "by" der er i det område var blevet invaderet af mange rådyr der lå og slappede af rundt omkring mellem bygningerne. Et par rangers holdt øje med, at ingen gik for tæt på dem.
Vi gik en tur rundt blandt de forskellige "terrasser" - en masse aflejringer med forskellige former og farver. Knap så imponerende som de andre ting vi havde set, men alligevel ganske flot.

Det var vores sidste stop i Yellowstone. For at få en kortere tur dagen efter, havde vi planlagt at køre til byen "Butte" - en tur på omkring 260 km. Så det brugte vi aftenen på. Det var en ganske spændende køretur - indenfor de første 60 km. havde vi været tæt på at ramme et par rådyr to gange, og senere på turen, efter det var blevet mørkt, begyndte det også at regne temmelig meget. Samtidig foregik en del af kørslen i bjerge - men det syn kunne vi så ikke rigtig nyde.
Vi nåede dog helskindet frem til Butte omkring kl. 22, og var klar til at sove ovenpå endnu en begivenhedsrig dag.

21. august - Yellowstone dag 1

Vi startede tidligt ud fra Jackson, og satte turen nordpå, men kørte udenom Grand Teton parken da fartgrænsen var lidt højere på den vej (en vej der løber parallelt med parken). Der var dog stadig mulighed for at stoppe ind på diverse Lookouts, hvilket vi benyttede os af, så vi også kunne nyde udsigten i den flotte morgensol.

Yellowstone, som var USAs/verdens første National Park har 5 indgange, og er på størrelse med Sjælland og Lolland-Falster tilsammen, så man suser ikke bare lige rundt fra det ene sted til det andet (fartgrænsen er også tilpas lav, for at forhindre for mange ulykker med dyr der bliver kørt ned). Parken har 2 "loops", der tilsammen danner et 8-tal, og den første dag var det den sydlige del vi udforskede.

Vores første stop var "West Thumb", som er et område med nogle gejsere og hot pools lige ud til "Yellowstone lake". En del af de pools så ret indbydende ud til en svømmetur, men når vandet næsten er kogende, og de flotte farver bl.a. skyldes bakterier, så er det knap så lækkert. Tilsæt dertil en ret dårlig lugt (måske er det jorden der prutter den vej? :-)), og så mister man lidt badelysten - men flot ser det ud.

Næste stop var området omkring "Old Faithful" (den meste berømte af parkens gejsere). I snit sprøjter Old Faithful med 90 min. mellemrum, og det er noget der trækker mange folk til. Der var forholdsvis mange samlet for at se dens "show". Vi ramte ret heldigt, da den gik i gang små 20 min. efter vi var ankommet.
Hele området omkring Old Faithful er fyldt med gejsere, hot pools og andre spøjse naturfænomener. Det hele er bundet sammen med en lang træ-sti (så man ikke går og ødelægger naturen), og vi tog en rundtur på 4,5 km og så en masse flotte hot pools m.v. Der var også et par mindre gejsere der boblede og sprøjtede lidt, men vi kom ikke lige forbi nogle af de andre store gejsere mens de var i gang.

Vi nåede også at stoppe forbi "Fountain Paint Pot", som er et område med en del mudderhuller (med varmt boblende mudder-snask). De var knap så flotte i farverne som de hot pools vi havde set tidligere.

Sent på eftermiddagen/tidlig aften, satte vi kursen mod vest indgangen, da vi skulle overnatte i West Yellowstone (en lille by lige udenfor parken).

I løbet af dagen fik vi set et par jordegern, et par "Elks" (ikke at forveksle med det vi kender som en elg, da det hedder en Moose), som er det andet største medlem af rådyr familien, samt flere bisons/buffalos (kært barn har mange navne).

20. august - Grand Teton

Vi tog tidligt afsted fra Cody og satte kursen mod Yellowstones øst indgang. Vi gjorde kun ganske få stop i Yellowstone - bl.a. fordi vi var tvunget til det mens et par bisons lige skulle over vejen - mens vi kørte mod sydindgangen.

Ude af parken igen kørte vi lidt længere mod syd hvor nabo nationalparken Grand Teton er. Vi gjorde en del stop ved de forskellige lookouts, og så de flotte bjerge (Grand Teton er det højeste af bjergene i parken) fra mange forskellige vinkler. Frokosten blev også nydt på en bænk ved vandet med flot udsigt. Ved Jenny Lake tog vi på en vandretur på 2,5 miles op til "Hidden Falls". På den smalle sti vi gik på, fik Anja pludselig øje på en lille slange - den var dog hurtig væk, så jeg så den ikke (men jeg hørte at hun så den ;-))
Vi tog den "dovne" tur retur fra vandfaldet, ved at tage med en lille båd retur over Jenny Lake.
Efter den varme vandretur fortsatte vi sydpå gennem parken, da vi skulle overnatte i byen Jackson syd for parken. Undervejs så vi en Coyote vandre lidt omkring, og da vi nåede til "Moose Junction" holdt der pludselig en masse biler i vejkanten, hvilket som regel betyder at der er spottet et dyr i nærheden. Og det var også tilfældet her - en "Moose" (en Elg som vi kender dem fra Sverige) stod godt gemt i buskene ved siden af floden.

19. august - fra Black Hills til Cody

Dagen var primært en køredag til at komme fra Black Hills til Cody, som ligger omkring 80 km øst for Yellowstone.

Køreturen tog da også det meste af dagen, men heldigvis var en stor del af turen i flot landskab. Vi startede med at køre en lille "omvej" for at komme forbi Devils Tower. Ret mystisk at sådan en underlig formet klippe står sådan lidt for sig selv midt i det hele. Devils Tower var i øvrigt USAs første "National Monument".

Tilbage på rette kurs kom vi over bjergene i Bighorn National Forest, hvilket var en flot, og lidt slingrende, tur. Herfra gik det igennem lidt fladere landskab indtil vi nåede Cody.

I Cody, hvor det meste handler om Buffalo Bill, boede vi på det fine hotel Irma, som var Bill's oprindelige hotel i byen. Cody kalder sig selv for "The Rodeo Capital of the world" - derfor synes vi det var en god ide at opleve sådan et Rodeo om aftenen.

Og Cody Nite Rodeo var en underholdende oplevelse. Det kræver vist lidt mandsmod at sætte sig op på enten en vild hest eller en tyr. Vi sad så vi kunne følge med mens de gjorde dem klar i de små båse de starter fra - og både heste og tyre sparkede fra sig og larmede godt mens de stod der. Ikke noget der indbød til "kom og sæt dig op på mig" - men det gør de cowboys så alligevel - velvidende at de få sekunder senere bliver kastet af. Der var da også flere der havde temmelig ondt når de forlod arenaen igen, men det var underholdende at se på.
Der var også andre discipliner - så som på tid at fange en kalv med lasso og få den bundet på alle 4 ben. Anja synes det var synd for de små kalve, men de bliver jo sluppet fri med det samme igen, så de lider vist ikke den helt store nød.

Alt i alt var vi godt underholdt hele aftenen.

18. august - Black Hills (Mt. Rushmore, Crazy Horse og Custer State Park)

Hele dagen var sat af til at udforske nogle af de spændende ting der findes i Black Hills.
Vi startede med at tage til Mount Rushmore (igen), for også at se det hele i fuld dagslys. Vi gik "The Presidential Trail" som kommer så tæt på ansigterne som muligt - og viser dem fra flere forskellige vinkler. Undervejs kom vi forbi "Sculptor's" studio, hvor modellen der blev arbejdet efter er udstillet. Derudover var der billeder fra processen - imponerende hvad de kunne lave med de værktøjer de havde til rådighed.

Efter at have set de fire præsidenter fra alle mulige vinkler kørte vi videre mod Crazy Horse Memorial - "The world's largest Mountain Carving". Crazy Horse er ikke finansieret af staten (de har fået tilbudt penge, men har afslået), men af penge fra turister og andre bidrag. Måske det var derfor det kostede $10 pr. person. For de penge har man kun adgang til deres visitor center, som dog indeholder mange flotte indianer ting, samt en spændende film om arbejdet på monumentet.
Det arbejde startede i 1948, og det er kun hovedet af Crazy Horse der er færdigt (det blev færdigt i 1998). Nu arbejder de på hestehovedet, og der går vist lang tid før de bliver færdig. Måske vi kan se hesten hvis vi kommer retur som pensionister.
Der er forholdsvis langt fra visitor centret og hen til selve figuren, så det var lidt svært at forholde sig til hvor kæmpe stor den er. Men se f.eks. gravemaskinerne på dette billede, og tænk samtidig på at hullet man ser er 10 etager højt.

Efter Crazy Horse kørte vi til "Jewel Cave", hvor vi havde håbet på en tur ned i en af de kæmpe store huler der er. Men der var 2 timers ventetid, og desuden var der kun billetter til deres lille 20 min. tur. Det gad vi ikke vente på, så i stedet spiste vi frokost i bilen inden vi satte kursen mod Custer State Park.
Den tur rundt i Black Hills følger "Needles Highway" og "Iron Mountain Road" - 2 rigtig flotte køreture i bjergene. De snor sig op og ned, og undervejs er der flere tunneller med kun ét spor, hvor man lige skal huske at dytte inden man kører ind. En rigtig flot køretur.

Custer State Park har en del "wildlife" - bl.a. omkring 1500 vilde Buffalos. Dem håbede vi på at støde på (i hvert fald nogle stykker af dem). De første dyr vi mødte var nogle nysgerrige og sultne æsler (De kaldes Burros pga. de er lidt mindre i det). De stod ved siden af vejen og ventede på turister der havde lidt snacks til dem. Det var ganske sjovt - selvom det var lidt svært at få deres hoved skubbet ud af bilen igen, da den først fik smag for vores kiks.

Men ellers forsøgte vi at spotte dyr undervejs - det blev dog kun til nogle få "Pronghorns", samt et par enlige Buffalos, der dog var ret langt væk fra vejen. Men bedst som vi troede, at vi ikke vil se flere dyr før vi begyndte turen retur til Keystone, dukkede der en stor flok Buffalos op lige ved siden af vejen (og på vejen). Så vi fik taget en masse billeder, og så bl.a. et par hanner der skulle prøve kræfter med hinanden. Men som alle advarsler foreskrev, så blev vi pænt siddende i bilen. Selvom de ser ganske sløve og fredelige ud når de kommer gående, så er det ikke nogen man ønsker at komme tæt på.

Alt i alt har det været en dag med flotte monumenter, spændende køreture i fantastisk natur samt mulighed for at komme tæt på forskellige dyr.
Så nu er vi trætte og klar til at smutte i seng og få ladet batterierne op igen.
Anja har vist fået sig en lille forkølelse og blev lidt sløj hen på eftermiddagen, så hun er allerede smuttet til drømmeland....

Billederne er opdateret her

Tirsdag den 17. august - Mitchell til Black Hills via Badlands

I dag var endnu en dag med omkring 500 kilometers kørsel. Vi kom tidligt afsted fra Mithcell og tog I90 med kurs vestpå.
Vores første stop var en gammel western by langs motorvejen - en slags "Den gamle by" med western tema. Udover at haven en god samling bygninger fra 1880 - 1920 var der også en masse rekvisitter fra "Danser med ulve". Vi fik også spist frokost her, så vi var klar til en tur igennem Badlands nationalparken.

Badlands var ganske imponerende. En række bløde klipper midt på prærien. En del steder mindede det lidt om Bryce Canyon i Utah, bortset fra farverne. Vi kørte igennem på "Loop road", og fik stoppet mange steder for at nyde udsigten.
Vi tog også en enkelt gåtur - ikke en voldsom lang en, men til gengæld med en god stigning. Der var mange skilte med advarsler om klapperslanger, men vi stødte ikke på nogen.
Vejen ud af Badlands førte os til den lille by Wall, hvor Wall Drugstore er. Den er en helt turistattraktion i sig selv - en "lille" butik der har vokset sig stor (blandt turister). Det startede med gratis isvand og kaffe til 5 cent for mange år siden, og nu er det en butik med alverdens tingel-tangel, samt mere seriøse ting som cowboy støvler m.v.

Fra Wall satte vi kursen mod Keystone - den nærmeste by på Mount Rushmore i Black Hills. Byen er ret lille, men hovedgaden er lavet som en rigtig turistfælde. Heldigvis har vi ikke planer om at det er i Keystone vi skal tilbringe tiden.

Vi fandt lidt at spise, inden vi kørte til Mt. Rushmore for at se deres aftenshow. Det meste af det var udmærket, men der gik lidt for meget amerikansk patriotisme i det til sidst. Alle amerikanere der enten var, eller havde været, i hæren skulle op på scenen og hyldes, og så skulle de hjælpe med at pille flaget ned af flagstangen. Den første del med en video omkring de 4 præsidenter var udmærket.

Mandag den 16. august - fra Minneapolis til Mitchell

Vi havde en forholdsvis lang køretur foran os, og havde derfor planer om at komme tidligt afsted. Men det lykkedes ikke helt :-)

Men vi kom da afsted og fik sat kursen vestpå. I stedet for at drøne afsted på I90, tog vi i stedet Hwy 14, hvilket førte os igennem et frodigt landbrugsområde, samt mindre byer.
Undervejs fik vi købt lidt snacks i en stor Walmart - snacks er vigtigt på sådan nogle lange køreture :-) Vi snakker kiks tilsat ost fra en dåse, en stor pose M & M´s, og andre lækkerier. Og så har vi selvfølgelig også vand med.

Udover nogle små pauser undervejs, var vores første mål Pipestone. Navnet har byen fået fra den bløde sten indianerne (Native americans) igennem mange mange år har gravet frem og bl.a. brugt til deres piber. De graver stadig i området i dag.
Vi besøgte deres National Monument, hvor der udover udstilling af piber m.v., også var en "Circle trail" rundt i området. Den tur gik vi, og det bragte os bl.a. forbi Winnewassa falls (vandfald) og leaping rock (en sten hvorfra de unge fyre skulle bevise deres mandsmod). Og så var der en lille sø "Lake Hiawatha" - her synes jeg det var imponerende, at Anja kunne huske, at det også er navnet på ham den lille indianerfyr fra Anders And (og selvfølgelig også navnet på en rigtig indianer :-)).

Fra Pipestone gik turen videre mod Mitchell, men inden vi nåede så langt, gjorde vi et lille stop ved "Devil's Gulch", som ifølge legenden var et sted hvor Jesse James undslap en gruppe forfølgere. Det var heldigvis ikke nogen omvej for os, fordi stedet kommer næppe ind på top 10 over mest seværdige steder. Så vi fortsatte ret hurtigt mod dagens endestation, Mitchell. Her tog vi en tur til byens "Corn palace" (en bygning de hvert år udsmykker med kunstbilleder lavet af majskolber), inden vi spiste en lækker aftensmad (kæmpe bøffer og bagte kartofler).

Søndag den 15. august - Minneapolis

Vi sov lidt længe (8.30), og tog en stille søndag morgen. Morgenmaden ville vi have spist på "Hell's Kitchen", men der var en times ventetid på et bord - så lang tid gad vi ikke vente på at få lidt morgenmad, så vi fandt en anden café.

Efter morgenmaden satte vi kursen mod "Sculpture garden". Undervejs kom vi forbi en stor kirke, som vi lige ville kigge ind i. Det var en katolsk kirke, og søndagens 3. gudstjeneste skulle netop til at i gang - så det tog vi lidt med som en oplevelse (i hvert faldt en stor del af det - vi listede ud igen efter tre kvarter). Kirken var egentlig meget flot og ret velbesøgt.

Videre derfra nåede vi til Sculpture Garden, og gik en lille tur rundt og så de forskellige kunstværker. Tilbage mod centrum gik det op for os, at Minneapolis måske har lidt for meget skandinavisk islæt over sig - i hvert fald var der relativ dødt sådan en søndag (modsat f.eks. Chicago hvor man ikke rigtig kunne se forskel på dagene). Der var kun et fåtal af butikker der var åbne, og de lokale så vi ikke meget til.
Det sidste kan måske hænge sammen med at Minnesota Twins (byens baseball hold) spillede kamp på hjemmebane denne dag. Det så vi, da vi indtog frokosten på Hard Rock Caféen, der er placeret ret tæt på deres stadion. Men da voksne mænd der spiller rundbold ikke siger os så meget, tog vi ikke ind for at se kampen.
Til frokosten på Hard Rock caféen ville vi have haft en øl. Vi blev spurgt om id, og tog det som et kompliment :-) Men vores kørekort var ikke godt nok - de må kun godtage pas, fordi de siger at alle kan kopiere et udenlandsk id-kort. Men vi går ikke rundt med vores pas, så de ville ikke servere alkohol til os! Enten ser vi meget unge ud, eller også insisterer Hard Rock (i Minneapolis) på at alle turister skal vise pas for at må købe alkohol. Jeg har svært ved at tro, at de også vil bede en ældre gråhåret mand om id, så konklusionen må være, at vi ligner nogen på 20 år... ;-)

Efter maden tog vi en tur hen til den gamle del af byen, der ligger ned til Mississippi floden hvor "Saint Anthony Falls" bl.a. kan ses. Efter en gåtur i det område bestemte vi os for at bruge lidt af eftermiddagen på at få vasket tøj.

Og nu er vi ved at gøre klar til at køre videre vestpå i morgen tidlig.

Der er nye billeder her.

14. august - fra Madison til Minneapolis

Dagens køretur var på godt 500 km. fra Madison, Wisconsin til Minneapolis i Minnesota. Men inden vi startede på den tur, tog vi om morgenen ind til centrum af Madison igen.
Fredagens regnvejr var afløst af herlig solskin. Og lørdag er dagen for Madisons "Farmers market", hvilket var gunden til at vi tog derind. Der var stillet boder op hele vejen rundt om State Capitol, og der blev solgt alverdens friske hjemmedyrkede råvarer, samt oste, brød m.v. Der var mange mennesker, og en hyggelig stemning. Vi købte et par kager af nogle Amish folk, og gik ellers bare rundt og kiggede. Vi tog også en tur ind i State Capitol for at komme op og se udsigten fra deres "udsigtsplatform" - den var lukket dagen før pga. vejret.

Godt mættet med de sidste indtryk fra Madison satte vi kursen mod Minneapolis. De første mange kilometer holdt vi os på Interstate 90, men da vi nåede La Crosse, skiftede vi kurs, og tog Highway 61, der køber langs Mississippi floden. Det var en flot tur, hvor vi gjorde et par udkigsstop undervejs. Frokosten var i bedste amerikaner stil, da vi havde "leftovers" med fra fredagens mexikanske aftensmad, hvor vi ikke kunne spise op, og den blev nydt på en rasteplads med udsigt over floden.

Da vi nærmede os Minneapolis sidst på eftermiddagen, slog vi et smut forbi byen (forstad) Bloomington. Her har de placeret USAs største shoppingcenter - Mall of America. Og da de har åbent til 21.30 fra mandag til lørdag, kunne vi fint nå ind forbi.
Og hold da op et stort center - 520 butikker og mere end 50 spisesteder. Og i midten er der et helt tivoli med indendørs rutschebaner og anden underholdning. Et par facts fra deres egen reklame: Det vil tage 86 timer at nå igennem det, hvis man bruger 10 min. i hver butik. Der kan ligge 258 frihedsgudinder eller 32 Boeing 747 fly inden i centret.
Vi nåede lidt rundt, og var bl.a. (selvfølgelig!) også i en kæmpe skobutik :-)

Fra Mall of America kørte vi direkte til hotellet i Downtown Minneapolis.

12. og 13. august - Outlet shopping og Madison, Wisconsin

Torsdag
Med en hel dag i Chicago Premium Outlet Mall har vi nu udsat behovet for en tøjvask med et par dage. Der var mange butikker, og da det var ret varmt, var det jo nødvendigt at opholde sig i butikkerne det meste af tiden.
Aftensmaden blev en indtaget på en lækker italiensk restaurant.

Fredag
Dagens køretur var fra Aurora, lige udenfor Chicago, og til Madison i Wisconsin. Vi var kommet forholdsvis tidligt afsted, og nåede derfor frem til middagstid. Vi fandt let et parkeringshus i centrum, og gik derfra en tur på hovedgaden, som førte lige hen til Wisconsins State Capitol - en stor flot bygning der har mange ligheder med "The Capitol" i Washington D.C.
Bygningen var åben for alle, men i stedet for selv at gå rundt, tog vi en times tur rundt med guide.
Vi havde godt nok luret på lidt mørke skyer inden vi gik ind i State capitol, og da vi kom ud var de skyer blevet til en god omgang torden inkl. en del regn. Så vi gik/løb tilbage langs hovedgaden i små etaper mellem de mange markiser udenfor butikkerne. Undervejs gjorde vi et par stop for at spise frokost, og senere for at få lidt varm kakao.
Pga. vejret blev gåturen knap så fornøjelig som byen ellers indbyder til, så vi tog hen til vores hotel for at slappe lidt af.

Geek's corner update
Jeg glemte helt at følge op på mine problemer med min GPS Logger i går, men på køreturen i onsdags på vej tilbage fra Amish county i Indiana virkede den pludselig. Men på det sted var vi også i en anden tidszone, og da vi kom nærmere Chicago gik det igen galt....så problemet er ikke løst, men det tyder stadig på en udfordring med tidszoner.

De første billeder

De første billeder fra turen kan ses her:

http://picasaweb.google.dk/nfrydenholm/USA2010#

11. august - Amish County, Indiana

Vi startede dagen med at få tjekket ud af hotellet i Chicago. Herfra gik vi den korte tur hen til Hertz, som ironisk nok havde kontor i sammenhæng med det Westin hotel vi boede på den første nat.

Alle papirerne var i orden, så det tog ingen tid at få udleveret bilen. Bilen er en større model end vi egentlig havde booket, men det var den eneste SUV de havde. Så nu kører vi rundt i en temmelig stor Chevrolet Traverse. Der er vist plads til 7 personer i den, hvis alle sæder er rejst op, så for 2 personer med lidt bagage virker det som en hel balsal. Men den er skam udmærket at køre i, og er vi heldige kan vi nok få den til at køre 9-10 km. pr. liter....!

Vi kom ud af Chicago, selvom der var lidt GPS signal problemer inde i centrum pga. de mange høje bygninger. Herfra satte vi kursen mod staten Indiana - nærmere bestemt Elkhart. Ved deres visitor center fik vi udleveret et par cd´er, så vi kunne blive guidet rundt langs deres "Heritage Trail" - en tur på 90 miles i "Amish County".

Det var en flot og seværdig tur, men hold da op det virker surrealistisk at køre forbi den ene hestevogn efter den anden, når man ved, at det rent faktisk er deres rigtige transport, og ikke bare nogle turister på tur.

Vi gjorde stop ved "Das Dutchman Essenhaus" - en lidt moderne Amish restaurant, hvor menuen var typiske Amish retter. Vi fik en "all you can eat" family dinner style. Rigtig lækker mad - ikke mindst deres dessert tærter - i hyggelige omgivelser.
Herefter fortsatte turen rundt på mindre veje igennem små lokal samfund, hvor Amish folk bor dør om dør med mere almindelige amerikanere.
En fornøjelig tur!

Efter "Heritage Trail" gik turen tilbage mod Chicago området, hvor vi nu sidder på et hotel i forstaden Aurora - sjovt nok er det hotel placeret lige ved Chicago Premium Outlet Mall (det er Anja der har booket hoteller.... ;-))

9. og 10. august - Chicago

Vi har brugt de sidste par dage på at trave og cykle rundt i Chicago (eller i hvert fald det der betegnes som centrum af byen).

Mandag den 9. august
Vi startede med en hurtig morgenmad (en bagel og en kop kaffe), hvorefter vi gik hen til Chicago Cultural Center, hvor turistinformationen også har hovedkontor. Der skulle vi mødes med vores "Chicago greeter", Wally. Han startede med at forklare lidt om byen, vise os lidt steder på et kort, samt fortæller hvad han havde planlagt vi skulle rundt og se.
Lige omkring det tidspunkt kom der en let gang regn, men det stoppede heldigvis ret hurtigt, så Wallys plan om en cykeltur var ikke noget problem. Vi fik hentet nogle cykler ved nærmeste cykeludlejning, hvilket var på byens regning som en del af det Chicago greeter program. Herefter kørte vi rundt i de store park områder der ligger ud til Lake Michigan. Wally forklarede en del undervejs, og vidste generelt en masse om byen. Fra parkerne kørte vi lidt nordpå langs vandet, og så et par af byens strande.
Alt i alt var vi rundt på med Wally i knap 3 timer, og det var en positiv oplevelse med en lokal til at vise rundt - og så var det tilmed gratis :-)

Efter den tur gik vi rundt og så nogle af de seværdigheder Wally havde hjulpet med at tegne ind på et kort, men som vi ikke nåede at se sammen med ham. Vi var blandt andet en tur oppe i "Willys Tower" (bedre kendt som Sears Tower, men det har skiftet navn for et års tid siden). Der var en flot udsigt fra 103. etage, hvor de også har lavet et "sky-deck" - en lille glas balkon, så man "svæver" over byen.

Rundt i centrum af byen er der, udover en masse fantastisk store bygninger, en del skulpturer som vi har fået set. Derudover er der en del gratis musikunderholdning - specielt omkring frokosttid, så de lokale kan gå en tur ud fra deres kontor og nyde frokostpausen med en lille picnic og livemusik - et ret smart koncept.

Senere på eftermiddagen tog vi en sejltur - en kombineret tur på Lake Michigan og Chicago river. En guide fortalte undervejs om de mange forskellige specielle bygninger byen har - hvornår de er bygget, hvem der har bygget dem, hvilken stil de er bygget i osv.

Aftensmaden blev indtaget på en Weber restaurant - i et åbent køkken var der fuld gang i en masse kæmpe store weber grills (en kraftig udsugning sørgede for at der stadig var ilt til os andre) - og bøfferne var også til den gode side i størrelse - og smagte tilmed rigtig godt!


Tirsdag den 10. august
Vi var lidt trætte efter en lang mandag, så vi kom lidt senere i gang. Efter en lidt let gang morgenmad gik vi tilbage til en del af det område vi havde været i dagen før, og så et par seværdigheder vi ikke havde nået. Frokosten nød vi på en cafe i parkområdet.
Hefter gik vi en tur ud på Navy Pier - noget der vist mest minder om en turistfælde ala "Fishermans Wharf" i San Francisco. Men vi var gået derud for at tage en tur i biografen - her så vi "Inception" i en stor IMAX biograf - en god film i kæmpe omgivelser. Vi nåede også lige en tur i pariserhjulet, hvorfra man havde en udmærket udsigt over byens skyline.

Efter filmen gik vi lidt nordpå, og var bl.a. på besøg i et par butikker, inden vi tog en tur op på 96. etage i John Hancock bygningen. På den etage er der en bar, hvor vi nød en øl med udsigt over byen "by night".

Alt i alt har det været nogle rigtig gode dage i Chicago - en spændende by der godt kan anbefales at besøge.

Geeks corner :-)
Vi har endnu ikke fået lagt nogle billeder ud - men det forventer vi at nå en af de nærmeste dage. Desværre bliver de ikke "geotagget" (så man kan se på et kort hvor de er taget). Min fine hjemmelavede GPS-logger til telefonen kører nemlig ikke helt efter hensigten - hverken på min eller Anjas telefon. Men den virkede i Danmark lige inden vi tog afsted....øv.
Min mistanke går på en eller anden ændring vedr. Tidszoner og Android 2.1 - telefonen giver i hvert fald ikke mit program besked om at koordinaterne har ændret sig, selvom den har forbindelse til GPS´en.
Skulle der være en Android nørd der læser dette, så hører jeg gerne om en mulig løsning - jeg har selvfølgelig koden med så jeg kan lave en ny version ;-)

7. og 8. august - rejsen, lidt hotel problemer samt Museum of Science and Industry

Turen fra Billund til Chicago gik næsten som planlagt. Det var kun den sidste lille tur fra Detroit til Chicago der var lidt forsinket - men ikke ret meget - det var vist kun med 20 mins forsinkelse vi landede i Chicago.

Første lufthavn i USA var Detroit, hvilket betød, at det var der vi skulle igennem immigrationen og tolden - det gik uden problemer, selvom det tog sin tid. Godt at vi havde knap 2 timers ventetid, da det meste af den gik med ovenstående.

Fra lufthavnen tog vi toget ind til byen - vi kom dog af et par stop for tidligt, så der skulle lige en taxa til at klare de sidste par kilometer. Og så troede vi ellers vi var klar til at få et værelse og en seng, da vi var godt trætte efter turen.
Men nej.....hotellet havde ikke et værelse til os. De var fuldt booket, og havde nogle værelse der var i stykker - bl.a det vi skulle have haft. Det er ikke lige det man ønsker at høre 22 timer efter man sidst har sovet i en seng.
Men hotellet havde i stedet booket et værelse til os på det fine Westin hotel (lige ved John Hancock bygningen - en af byens højeste). Og de sørgede for penge til taxaen derhen.
Vi kunne lige holde os vågne til at komme hen til Westin hotellet, få et værelse, samt finde lidt at spise. Men så var vi også klar til at sove - og vi sov begge helt til kl. 8.30 i dag - vi håber det er et tegn på minimalt jeglag.

I dag brugte vi formiddagen på lidt brunch samt besøge et par butikker lige omkring Westin hotellet, inden vi tog en taxa til det rigtige hotel. For at kompensere for besværet med at skifte hotel for en nat har de opgraderet os til et større værelse, givet gratis internet, og refunderer den første nat helt (mens de samtidig har betalt for Westin). Så vi undlader at klage over det ;-)

Efter dagens morgenmad, som ellers blev nydt udenfor, begyndte det pludseligt at blæse op og regne. Det var ikke koldt, men for at undgå regnen besluttede vi at tage en tur ud til Museum of Science and Industry, hvor eftermiddagen blev brugt. Der var mange facts om alt muligt, maskiner man kunne prøve, knapper man kunne trykke på osv... - en del var nok mest rettet mod børn, men vi blev skam også klogere - og kunne konstatere at det er lang tid siden vi har haft fysik i skolen :-)

Da vi var færdige på museet havde det klaret op udenfor så solen varmede godt igennem. Dejligt!

Aftensmaden blev en rigtig lækker Deep pan pizza på et meget populært lokalt pizzaria - så populært at vi lige skulle vente en halv times tid på at få et bord. Vi fik et bord udenfor, hvilket var fint nok i forhold til vejret. Men efter kort tid udenfor havde jeg fået de første 9-10 myggestik, så vi fik tillusket os et bord indenfor i stedet for. Det ødelagde dog ikke glæden ved den gode pizza :-)

Nu er det blevet sengetid - i morgen skal vi mødes med vores "Chicago Greeter" - en smart ordning her i byen, hvor lokale stiller op frivilligt og tager turister med rundt nogle timer. Det glæder vi os til. Men nu kalder sengen vist.....

Sommerferien 2010 står for døren

Så er det vist på tide at få støvet denne rejseblog lidt af.

Sommerens første store uforglemmelige oplevelse var vores bryllup - en dejlig dag med masser af billeder.

Efter brylluppet var vi en smuttur i Barcelona. En dejlig by, og turen var en herlig måde lige at komme lidt væk på, så vi kunne fordøje de mange indtryk fra brylluppet - en slags mini-bryllupsrejse.

Og nu venter "den rigtige bryllupsrejse" på os. Turen går til USA hvor vi skal køre fra Chicago til Seattle.
Vi tager af sted lørdag den 7. august og kommer hjem igen mandag den 30. august.

Turen ser nogenlunde sådan her ud

Vis Chicago-Seattle august 2010 på et større kort