tirsdag den 21. juli 2015

Banff og Sunshine Village/Meadows

Vi stod tidligt op, og havde planer om, at køre nord på til en af parkens store turistmagneter - Lake Louise. Men efter vi havde spist morgenmad, og kiggede ud af vinduet, var det begyndt at regne en del, og vejrudsigten sagde pludselig høj risiko for tordenbyger. Da Lake Louise med sin flotte farve, skulle gøre sig bedst i sollys, ændrede vi planerne lidt.

Små 10 km fra Banff er ligger Sunshine Village, der er et skisportssted - om sommeren er der mulighed for at blive kørt op til "Sunshine Meadows" i 2300 meters højde, hvorfra der er nogle gode vandreture.
Uheldigvis begyndte det at regne, netop som vi stod af shuttlebussen oppe i "ski byen".

Jer der kender Anja...prøv at forestille jer, at hun har været tidligt oppe, og i en helt fyldt gammel skolebus, hvor der var mange flerdags-vandrere med store rygsække med, kom hun til at sidde ved siden af en snaksaglig ældre mand, der både spurgte og fortalte en masse - kl. 9 om morgenen! Samtidig ved hun, at hun skal ud at vandre 7-8 km (i naturen, ikke i et shoppingcenter), og så begynder det samtidig at regne bedst som vi er klar til at påbegynde gåturen....dét sætter de rigtige tordenbyger lidt i perspektiv! ;-)

Nå, men vi er da gift endnu, og det var faktisk kun lige den første halve times tid det regnede (og vi fik købt et par regnslag, inden vi begyndte gåturen). Det var et flot område at gå rundt i - vi kom omkring 3 små søer, inden vi retur ved "ski byen på toppen", fik spist frokost, mens vi ventede på at komme med næste shuttlebus ned igen.

På vej retur til Banff (i egen bil) kom vi forbi en lille flok bjerggeder, der over en længere distance ikke synes vi skulle overhale dem :-/ Retur i Banff slappede vi lidt af, inden vi gik ud for at finde lidt aftensmad.

Vi har før, på ret overraskende/uventede steder, mødt nogen vi kender, og Banff er nu med på listen hvor det er sket. På en restaurant stort set lige uden for vores hotel, fik vi pludselig øje på vores gamle HH kammerat, Jesper, og hans kæreste Maria. Verden er sgu lille :-)

Der er kommet flere billeder

Ingen kommentarer:

Send en kommentar