Den 9. december startede dagen med en hotel overraskelse. Da vi stod op og skulle i bad, var der ikke koldt vand i hanen - kun varmt. Det betød, at vi ikke lige kunne komme i bad, og toilettet virkede heller ikke.
Jeg ringede til receptionen, der var meget undskyldende. "Do you have a meeting this morning Mr. Frydenholm"?? "No, but I have a long flight home"....Hilton er nok mere business end turister :-) Men som en del af undskyldningen gav de gratis morgenmad - det var ikke helt dårligt, da deres store buffet kostede 38$ pr. person. Vi havde planer om at finde en cafe uden for hotellet, men de planer ændrede vi hurtigt :-)
Og 5 min. efter jeg havde ringet var der igen koldt vand!
Herefter gik turen ud til et par nærliggende boghandlere, da jeg havde læst alle de bøger vi havde slæbt med hjemmefra. Det blev til et par (nørd)blade og en bog.
500 meter fra hotellet ligger Central Station - herfra tog vi med toget direkte til lufthavnen - nemt og forholdsvis billigt.
Flyet fra Brisbane til Singapore fløj til tiden, og bortset fra lidt turbulens gik det som planlagt. Dog var der lidt knas med "On-Demand Entertainment Systemet", så man kunne ikke selv vælge film, men skulle i stedet fange den rigtige kanal når en film startede. Men det lykkedes da at få set en enkelt film.
Ventetiden i Singapore gik forholdsvis hurtigt. Den lufthavn er let at finde rundt i og flot pyntet med blomsterbede hist og her. Og så var der gratis Wi-Fi.
Flyet fra Singapore kom en time senere afsted end planlagt - men det var fordi vi ikke måtte ankomme til London før kl. 6. Jeg ved ikke om der var medvind der gjorde, at vi vil nå hurtigere frem, men i hvert fald blev vi nødt til at vente lidt med afgangen.
Vi nåede London 5.50, så vi måtte lige flyve rundt i 10 min. ekstra før vi måtte lande....
Og nu sidder vi i London og venter på flyet til København, efterfulgt af lidt ventetid, og så den sidste flyvetur til Aarhus.
Nå...tilbage til den sidste tår Starbucks kaffe i denne omgang.....
torsdag den 10. december 2009
tirsdag den 8. december 2009
8. december - Brisbane
Feriens sidste dag....øv! Men vi har haft en fantastisk tur, så vi skal vist ikke brokke os :-)
Dagen i dag har været afsat til at se nærmere på centrum af Brisbane - nærmere bestemt alle butikkerne. Anja har nu, efter eget udsagn, været udsat for mange spændene udfordringer så som at dykke, white water rafting, sove i telt ude i "ingenting" og meget andet, så det var på tide at få lov at lufte hendes shoppe-gen.
Jeg er faktisk lidt imponeret over, at hun har kunnet holde dét gen i ro så længe. Men Brisbane var vist ikke et dårligt sted at lufte det - der er temmelig mange butikker samlet på et lille område - både direkte ud til gaden samt i et af mange centrer der også er i centrum. Og det lykkedes (som forventet) for Anja at få Visakortet til at gløde lidt, og skabe lidt omsætning i en håndfuld butikker :-)
Det lykkedes også at finde en kombineret fødselsdags- og julegave til hende fra mig ;-)
Så det har været en hyggelig dag, hvor vi bare har slentret rundt i byen. Og da der har været temmelig varmt, har det passet fint at blive kølet af i butikkerne med ret jævne mellemrum.
Der er lidt billeder fra Brisbane her.
Her i aften skal vi have pakket det hele, så vi er klar til afrejse i morgen.
Kl. 11.11 går turen med tog til lufthavnen, og så venter der en lang rejse forude!
Dagen i dag har været afsat til at se nærmere på centrum af Brisbane - nærmere bestemt alle butikkerne. Anja har nu, efter eget udsagn, været udsat for mange spændene udfordringer så som at dykke, white water rafting, sove i telt ude i "ingenting" og meget andet, så det var på tide at få lov at lufte hendes shoppe-gen.
Jeg er faktisk lidt imponeret over, at hun har kunnet holde dét gen i ro så længe. Men Brisbane var vist ikke et dårligt sted at lufte det - der er temmelig mange butikker samlet på et lille område - både direkte ud til gaden samt i et af mange centrer der også er i centrum. Og det lykkedes (som forventet) for Anja at få Visakortet til at gløde lidt, og skabe lidt omsætning i en håndfuld butikker :-)
Det lykkedes også at finde en kombineret fødselsdags- og julegave til hende fra mig ;-)
Så det har været en hyggelig dag, hvor vi bare har slentret rundt i byen. Og da der har været temmelig varmt, har det passet fint at blive kølet af i butikkerne med ret jævne mellemrum.
Der er lidt billeder fra Brisbane her.
Her i aften skal vi have pakket det hele, så vi er klar til afrejse i morgen.
Kl. 11.11 går turen med tog til lufthavnen, og så venter der en lang rejse forude!
mandag den 7. december 2009
6. og 7. december - Tangalooma Resort på Moreton Island
Tangalooma Resort er det eneste resort på Moreton Island, som er verdens 3. største sandø (Fraser Island er den største, jeg ved ikke hvilken en der er nr 2). Trods lidt gode bølger nåede vi frem til øen uden problemer. Ved ankomsten fik vi en masse info om øen og de mange aktiviteter der er mulighed for, (Af en guide på speed! Han egner sig bedre som underholdning i Disneyland!)
Efter at have fundet frem til vores hotelværelse, fik vi planlagt et par aktiviteter. Første udfordring var en tur på 4-hjuls crossere rundt i nogle af sandklitterne. Det var ret underholdende, selvom farten godt måtte have været lidt højere indimellem :-)
Efter en tidlig aftensmad var det tid til at fodre de vilde delfiner – det er det Tangalooma Resort er mest kendt fra. Der er pt. Op til 11 vildtlevende delfiner der hver aften kommer ind til stranden for at få fisk. De er ikke tamme og trænede – men er dog så tamme, at man kan holde en fisk ned til dem under vandet, som de så snupper. Men man må ikke røre dem. Og de bliver også kun fodret med hvad der svarer til 10% af deres daglige behov, så de stadig selv er tvunget til at finde føde.
Som en del af opholdet på Tangalooma er der inkluderet muligheden for at deltage i fodringen – så det gjorde vi selvfølgelig.
Så snart der ikke var flere fisk, stak de af ud på det dybe vand igen – klar til at komme tilbage næste aften til endnu en lille snack.
7. december
Jeg havde glemt at ændre alarmen på min telefon, så vi blev vækket kl. 5.45 igen. Normalt vil det ikke være et problem for nogen af os bare at falde i søvn igen, men underligt nok lykkedes det ikke for Anja. Så hun stod faktisk op allerede kl. 6 og begyndte at pakke og rydde lidt op i papirer m.v.
Men ellers blev dagen på Tangalooma brugt på ren afslapning. Det blæste lidt - en dejlig brise på en meget varm dag, så sandet på stranden føg lidt. Derfor endte vi ved en pool i stedet for stranden - indtil vi skulle om bord på færgen kl. 15.30.
Tilbage i Brisbane fik vi tjekket ind på turens sidste hotel. Der har Anja været så snedig at booke Hilton lige i centrum - faktisk er der en lille bagudgang lige ned til en af de centrale shopping-gader!! Jeg tvivler på at det er et tilfælde, selvom hun jo siger, at det er så lang tid siden hun bookede det, at hun ikke lige kan huske hvorfor det blev her ;-)
Vi har fra vores værelse udsigt til det store fine officielle juletræ i Brisbane. Men det virker stadig lidt forkert at gå rundt i sommertøj, så selvom vi efterhånden har set masser af julepynt og hørt julemusik i butikker og radio, så kniber det lidt med julestemningen. Det er faktisk de vilde kalkuner vi har set, der har fået mig tættest på julestemning - men det skyldes nok tanken om de brune kartofler og den gode sovs der normalt følger med en kalkun ;-)
Se billeder fra Tangalooma
Efter at have fundet frem til vores hotelværelse, fik vi planlagt et par aktiviteter. Første udfordring var en tur på 4-hjuls crossere rundt i nogle af sandklitterne. Det var ret underholdende, selvom farten godt måtte have været lidt højere indimellem :-)
Efter en tidlig aftensmad var det tid til at fodre de vilde delfiner – det er det Tangalooma Resort er mest kendt fra. Der er pt. Op til 11 vildtlevende delfiner der hver aften kommer ind til stranden for at få fisk. De er ikke tamme og trænede – men er dog så tamme, at man kan holde en fisk ned til dem under vandet, som de så snupper. Men man må ikke røre dem. Og de bliver også kun fodret med hvad der svarer til 10% af deres daglige behov, så de stadig selv er tvunget til at finde føde.
Som en del af opholdet på Tangalooma er der inkluderet muligheden for at deltage i fodringen – så det gjorde vi selvfølgelig.
Så snart der ikke var flere fisk, stak de af ud på det dybe vand igen – klar til at komme tilbage næste aften til endnu en lille snack.
7. december
Jeg havde glemt at ændre alarmen på min telefon, så vi blev vækket kl. 5.45 igen. Normalt vil det ikke være et problem for nogen af os bare at falde i søvn igen, men underligt nok lykkedes det ikke for Anja. Så hun stod faktisk op allerede kl. 6 og begyndte at pakke og rydde lidt op i papirer m.v.
Men ellers blev dagen på Tangalooma brugt på ren afslapning. Det blæste lidt - en dejlig brise på en meget varm dag, så sandet på stranden føg lidt. Derfor endte vi ved en pool i stedet for stranden - indtil vi skulle om bord på færgen kl. 15.30.
Tilbage i Brisbane fik vi tjekket ind på turens sidste hotel. Der har Anja været så snedig at booke Hilton lige i centrum - faktisk er der en lille bagudgang lige ned til en af de centrale shopping-gader!! Jeg tvivler på at det er et tilfælde, selvom hun jo siger, at det er så lang tid siden hun bookede det, at hun ikke lige kan huske hvorfor det blev her ;-)
Vi har fra vores værelse udsigt til det store fine officielle juletræ i Brisbane. Men det virker stadig lidt forkert at gå rundt i sommertøj, så selvom vi efterhånden har set masser af julepynt og hørt julemusik i butikker og radio, så kniber det lidt med julestemningen. Det er faktisk de vilde kalkuner vi har set, der har fået mig tættest på julestemning - men det skyldes nok tanken om de brune kartofler og den gode sovs der normalt følger med en kalkun ;-)
Se billeder fra Tangalooma
4. - 6. december O'Reillys i Lamington National Park
Vi forlod Noosa Heads tidligt om morgenen, og havde planlagt at køre direkte til O'Reillys – et Resort i Lamington National Park. Men de planer ændrede vi lidt undervejs. Himlen var igen helt skyfri, så da vi kom længere sydpå, slog vi et smut ned til Surfers Paradise, hvor vi tilbragte et par timer på stranden.
Efter strandturen satte gik turen op i bjergene til O'Reillys. Det resort ligger i omkring 1000 meters højde, og vejen derop var lidt udfordrende. Masser af sving, en del strækninger med kun ét spor og det sidste stykke igennem skoven er lidt slalom, da vejen er ført pænt uden om en del træer. Men vi nåede da frem og fik tjekket ind.
Vi blev lidt overrasket over at se hvad vi havde fået booket. Vi fik en lækker stor hytte! 2 badeværelser, stue/køkken, og et stort soveværelse, hvor der i hjørnet var et lækkert spabad – selvfølgelig med vinduer i samme retning som terrassen, hvorfra der var en fantastisk udsigt udover bjergene.
Vi kom sidst på eftermiddagen, og på græsplænen lige uden for vores hytte var der en del aktive dyr. Små Wallaby's (faktisk var det ikke Wallaby's, men et andet dyr af samme art – men jeg har glemt navnet), papegøjer og andre fugle. Så vi tog en lille slapper på terrassen/verandaen og så på dyrerne, så den smukke solnedgang og fik planlagt næste dags aktiviteter.
Efter aftensmaden var vi også lige en tur i spabadet – det skulle jo prøves når det nu var i hytten :-)
5. december
Efter morgenmaden havde vi meldt os på en guided gåtur. Turen gik igennem en del af regnskoven og endte med en flot udsigt udover dalen. Undervejs fortalte guiden en masse om dyrelivet og planterne.
Efter frokost var det tid til at prøve ”The Flying Fox”. Det er en svævebane på 180 meter, hvor man det højeste sted er 28 meter oppe i luften (okay, på grund af tyngdekraften var jeg måske kun 25 meter oppe ;-)). Vi fik 3 ture hver, og det var ganske underholdende.
Herefter tog vi selv en gåtur i O'Reillys ”Tree Top Walk”. Det er en række sammenhængende hængebroer, så man pludselig går højt oppe og kan se livet i trætoppene. Vi så dog ikke så mange fugle på vores tur. Undervejs var der også mulighed for at kravle videre op af nogle fastspændte jernstiger, og dermed komme op til et par små platforme henholdsvis 24 og 30 meter oppe i et træ. Der var en vældig flot udsigt fra den øverste platform!
Sidst på eftermiddagen var vi tilbage i vores hytte, så vi endnu engang kunne nyde dyrernes eftermiddags aktivitet på græsplænen. Vi havde også en lille pose chips, og da der pludselig dukkede et par papegøjer op, kom vil til at lade dem smage. Og så skal vi love for at rygtet blev spredt hurtigt, så lige pludselig havde vi besøg af mange papegøjer på vores terrasse :-)
Samtidig kunne vi nyde en fabelagtig blanding af smuk solnedgang og uvejr. Til den ene side var solen i gang med de flotte røde farver, og til den anden var der mørke skyer, regn, torden og lyn. Det så rigtig godt ud.
Heldigvis drog uvejret hurtigt videre, så vi kunne komme afsted på den guidede aftentur vi havde tilmeldt os. Det var lige efter mørkets frembrud, hvor vi med en guide gik en lille tur med lommelygter. Guiden fandt frem til forskellige dyr, der først dukker op når det er mørkt.
Efter en lang oplevelsesrig dag, stod den på ren afslapning efter aftensmaden.
6. december
Vi stod op rigtig tidligt for at komme afsted på en morgen gåtur (kl. 6.45), hvor vi var rundt med en guide for at se på de mange forskellige morgenfriske fugle. Selvom hverken Anja eller jeg er nogen natureksperter, har det været spændende at være på en del ture med guider, der har udpeget ting vi aldrig selv ville have set, og fortalt en masse fakta. Vi kan næppe huske det bagefter, men det gav god mening lige i nuet :-)
Efter den morgentur var det tid til at tage den spændende køretur ned af bjerget igen. Det gik lige så godt som på vej derop.
Herfra gik turen til Brisbane, hvor vi skulle aflevere bilen hos Hertz. Det gik heldigvis også uden problemer – ingen buler eller andre skrammer. Vi tog en lille pause på en cafe, inden vi fandt en taxa der kunne køre os ud til den del af havnen, hvorfra vi skulle sejle til Moreton Island – nærmere bestemt til Tangalooma Resort.
Se billeder fra O'Reillys
Efter strandturen satte gik turen op i bjergene til O'Reillys. Det resort ligger i omkring 1000 meters højde, og vejen derop var lidt udfordrende. Masser af sving, en del strækninger med kun ét spor og det sidste stykke igennem skoven er lidt slalom, da vejen er ført pænt uden om en del træer. Men vi nåede da frem og fik tjekket ind.
Vi blev lidt overrasket over at se hvad vi havde fået booket. Vi fik en lækker stor hytte! 2 badeværelser, stue/køkken, og et stort soveværelse, hvor der i hjørnet var et lækkert spabad – selvfølgelig med vinduer i samme retning som terrassen, hvorfra der var en fantastisk udsigt udover bjergene.
Vi kom sidst på eftermiddagen, og på græsplænen lige uden for vores hytte var der en del aktive dyr. Små Wallaby's (faktisk var det ikke Wallaby's, men et andet dyr af samme art – men jeg har glemt navnet), papegøjer og andre fugle. Så vi tog en lille slapper på terrassen/verandaen og så på dyrerne, så den smukke solnedgang og fik planlagt næste dags aktiviteter.
Efter aftensmaden var vi også lige en tur i spabadet – det skulle jo prøves når det nu var i hytten :-)
5. december
Efter morgenmaden havde vi meldt os på en guided gåtur. Turen gik igennem en del af regnskoven og endte med en flot udsigt udover dalen. Undervejs fortalte guiden en masse om dyrelivet og planterne.
Efter frokost var det tid til at prøve ”The Flying Fox”. Det er en svævebane på 180 meter, hvor man det højeste sted er 28 meter oppe i luften (okay, på grund af tyngdekraften var jeg måske kun 25 meter oppe ;-)). Vi fik 3 ture hver, og det var ganske underholdende.
Herefter tog vi selv en gåtur i O'Reillys ”Tree Top Walk”. Det er en række sammenhængende hængebroer, så man pludselig går højt oppe og kan se livet i trætoppene. Vi så dog ikke så mange fugle på vores tur. Undervejs var der også mulighed for at kravle videre op af nogle fastspændte jernstiger, og dermed komme op til et par små platforme henholdsvis 24 og 30 meter oppe i et træ. Der var en vældig flot udsigt fra den øverste platform!
Sidst på eftermiddagen var vi tilbage i vores hytte, så vi endnu engang kunne nyde dyrernes eftermiddags aktivitet på græsplænen. Vi havde også en lille pose chips, og da der pludselig dukkede et par papegøjer op, kom vil til at lade dem smage. Og så skal vi love for at rygtet blev spredt hurtigt, så lige pludselig havde vi besøg af mange papegøjer på vores terrasse :-)
Samtidig kunne vi nyde en fabelagtig blanding af smuk solnedgang og uvejr. Til den ene side var solen i gang med de flotte røde farver, og til den anden var der mørke skyer, regn, torden og lyn. Det så rigtig godt ud.
Heldigvis drog uvejret hurtigt videre, så vi kunne komme afsted på den guidede aftentur vi havde tilmeldt os. Det var lige efter mørkets frembrud, hvor vi med en guide gik en lille tur med lommelygter. Guiden fandt frem til forskellige dyr, der først dukker op når det er mørkt.
Efter en lang oplevelsesrig dag, stod den på ren afslapning efter aftensmaden.
6. december
Vi stod op rigtig tidligt for at komme afsted på en morgen gåtur (kl. 6.45), hvor vi var rundt med en guide for at se på de mange forskellige morgenfriske fugle. Selvom hverken Anja eller jeg er nogen natureksperter, har det været spændende at være på en del ture med guider, der har udpeget ting vi aldrig selv ville have set, og fortalt en masse fakta. Vi kan næppe huske det bagefter, men det gav god mening lige i nuet :-)
Efter den morgentur var det tid til at tage den spændende køretur ned af bjerget igen. Det gik lige så godt som på vej derop.
Herfra gik turen til Brisbane, hvor vi skulle aflevere bilen hos Hertz. Det gik heldigvis også uden problemer – ingen buler eller andre skrammer. Vi tog en lille pause på en cafe, inden vi fandt en taxa der kunne køre os ud til den del af havnen, hvorfra vi skulle sejle til Moreton Island – nærmere bestemt til Tangalooma Resort.
Se billeder fra O'Reillys
torsdag den 3. december 2009
2. og 3. december: Noosa Heads
Vi forlod Hervey Bay om morgenen, og havde knap 200 km. kørsel til Noosa Heads.
Noosa og Noosa Heads har muligvis rekorden i flest rundkørsler - vi kom i hvert fald igennem utrolig mange før vi var ved hotellet. Vores hotel ligger på den meget centrale Hasting Street i Noosa Heads. En hyggelig lille by, og Hasting Street har en god blanding af små butikker, caféer og restauranter. Og lige omme bag bygningerne er stranden.
Der var lidt overskyet den første dag, så dagen blev brugt på Hasting Street. Vi fik også glæde af et dejligt skybrud hen på eftermiddagen - hold da op der kom meget vand.
Nationalpark og stranden
Dagen startede med bedre vejr - der var stadig lidt skyer, men ikke umiddelbart tegn på regn. For enden af Hasting Street er der en lille vej op til Noosa National Park. Der startede vi dagen med en flot 5 km. gåtur langs kysten. Der er en del små bugte, hvor bl.a. surferne holder til. Det lykkedes også at se delfiner i vandet. Desværre fik vi ikke spottet nogle Koalaer, selvom de også holder til i det område.
Efter den gåtur var solen kommet helt frem, så eftermiddagen blev brugt med at slappe af på stranden. Efter strandturen var der tid til en kop kaffe på en hyggelig cafe, efterfulgt af en is (Copenhagen Icecream) til Niels og en hotdog til Anja :-)
Billeder kan ses her
Vi sidder i øvrigt ude på gaden og skriver dette indlæg - og er koblet på noget offentligt tilgængeligt trådløs (mod betaling). På vej ud af vores værelse, lige uden for vores dør, så vi den største edderkop! Vi var ikke modige nok til at holde noget op ved siden af den for at se størrelsen - men det var stor - og ulækker :-)
Noosa og Noosa Heads har muligvis rekorden i flest rundkørsler - vi kom i hvert fald igennem utrolig mange før vi var ved hotellet. Vores hotel ligger på den meget centrale Hasting Street i Noosa Heads. En hyggelig lille by, og Hasting Street har en god blanding af små butikker, caféer og restauranter. Og lige omme bag bygningerne er stranden.
Der var lidt overskyet den første dag, så dagen blev brugt på Hasting Street. Vi fik også glæde af et dejligt skybrud hen på eftermiddagen - hold da op der kom meget vand.
Nationalpark og stranden
Dagen startede med bedre vejr - der var stadig lidt skyer, men ikke umiddelbart tegn på regn. For enden af Hasting Street er der en lille vej op til Noosa National Park. Der startede vi dagen med en flot 5 km. gåtur langs kysten. Der er en del små bugte, hvor bl.a. surferne holder til. Det lykkedes også at se delfiner i vandet. Desværre fik vi ikke spottet nogle Koalaer, selvom de også holder til i det område.
Efter den gåtur var solen kommet helt frem, så eftermiddagen blev brugt med at slappe af på stranden. Efter strandturen var der tid til en kop kaffe på en hyggelig cafe, efterfulgt af en is (Copenhagen Icecream) til Niels og en hotdog til Anja :-)
Billeder kan ses her
Vi sidder i øvrigt ude på gaden og skriver dette indlæg - og er koblet på noget offentligt tilgængeligt trådløs (mod betaling). På vej ud af vores værelse, lige uden for vores dør, så vi den største edderkop! Vi var ikke modige nok til at holde noget op ved siden af den for at se størrelsen - men det var stor - og ulækker :-)
onsdag den 2. december 2009
30. nov og 1. dec - Fraser Island
Vi havde booket en to-dages tur med Fraser Explorer. Vi havde godt nok også overvejet selv at leje en 4-hjulstrækker, og køre rundt på egen hånd, men det er jeg egentlig ganske tilfreds med, at vi ikke gjorde. Vi har ikke rigtig erfaring i at køre i 4-hjulstrækker, og da vi var så heldige at få det første regnvejr i 3 måneder, så var vejene på øen, som jo er ren sand, blevet temmelig dårlige, så vi kunne hurtigt have brugt det meste af tiden på at sidde fast :-)
Dag 1
Vi blev hentet på hotellet om morgenen og kørt til færgen. Der var godt nok en del mørke skyer fra morgenstunden, men det var stadig dejlig varmt. Men undervejs på færgen – en tur på ca. en halv time, begyndte det at regne. Og det gjorde det også da vi nåede frem til øen. Heldigvis skulle vi kun gå et lille stykke fra færgen og hen til den lastbil-bus som turen foregik i.
Vores guide, Steve, var en lokal fyr, der, på trods af regnen, var indstillet på at vi skulle få det bedste ud af turen alligevel. Han lavede bl.a. om på det program han normalt kører efter. Så i stedet for at starte med at besøge nogle af de lækre søer på øen, så startede vi i regnskoven – et ganske passende navn til det vejr vi havde.
Mens vi gik i regnskoven, stoppede det med at regne, og solen kiggede lidt frem i ny og næ. Regnskoven var flot – bl.a. med en lille bæk (Wanggoolba Creek) der løb igennem den. Steve fortalte også lidt om de forskelllige træer og andre planter, samt lidt af øens historie, hvor bl.a. træ-industrien har været rigtig udbredt. I dag er Fraser Island fredet.
Efter regnskoven gik turen videre af de meget ujævne små veje hen til Eurong Beach Resort, hvor vi fik frokost.
Eftermiddagen blev brugt på 75 Mile Beach, som er den østvendte side af øen – og fungerer også som øens motorvej. I normalt føre kan må man faktisk køre 80 km. I timen, men det var ikke muligt i disse dage pga. vejret.
Vi startede med at køre et godt stykke nordpå op til Indian Heads, som er en 60 meter høj klippe. Fra toppen var der en rigtig flot udsigt. Man kan ofte se en del dyreliv i vandet lige nedenfor. Vi så dog kun en skildpadde og en Stringray – ingen hajer.
På vej sydpå langs stranden havde vi 3 stop. Først ved Coloured Sands, som er farvet sand (surprise!). Der skulle være 72 forskellige farver – dog mest i røde og gule nuancer. Dvs. for en mand er der altså kun 2 farver – rød og gul ;-)
Herfra gik det videre til Maheno Shipwreck – et gammelt vrag der blev ramt af en cyklon og gik på grund i 1935. En stor del af skibet er begravet under sandet – og det synlige er mest bare et stort stykke rustent jern. Men vraget blev også brugt til militær øvelser under 2. verdenskrig, så der er ikke noget at sige til, at der ikke er voldsomt meget tilbage af skibet.
Det var i øvrigt begyndt at klare godt op i vejret hen på eftermiddagen – så vi fik også hilst på solen.
Fra vraget kørte vi lidt videre til Eli Creek. En lille bæk hvor der hver time løber 4,2 millioner liter vand ud i havet. Der er lavet en fin lille træ-sti langs bækken, så man kan komme nogle hundrede meter væk fra stranden, og så gå i bækken tilbage til stranden. Vandet har en konstant temperatur på omkring 18 grader, så det var dejligt forfriskende.
Det var dagens sidste stop- herefter kørte vi tilbage til Eurong Beach Resort, hvor vi skulle spise aftensmad og overnatte.
Vi faldt forholdsvis tidligt i søvn, men blev vækket kort tid efter (omkring kl. 23) pga. brandalarmen. Vi var lidt forvirret, kiggede ud af døren, og så at andre gæster også så forvirret ud. Efter nogle minutter kom der en melding om at det var falsk alarm, så vi kunne roligt sove videre.
Dag 2
Vi droppede at stå op og se solopgangen, hvilket var ganske fornuftigt eftersom der alligevel var overskyet. Dagens begivenheder stod på badning i 2 søer samt en 5 km. Vandretur.
Så efter morgenmaden satte vi afsted mod Lake Wabby. Vi blev sat af på stranden, og derfra er der 2,4 km. Ind til selve søen – en del af turen går bl.a. op over Hammerstone Sandblow – en kæmpe klitte.
Vi var så heldige at starte endnu en dag med regn. Steve prøvede at være positiv og sige at det måske næsten var en fordel. Ugen forinden havde der været 38 grader og en luftfugtighed på 85 – der var mange på dén tur, der undlod at gå ind til søen. Så måske havde han ret med at vores vejr var bedre ;-)
Vi gik i hvert fald afsted – den første del af turen foregik på en sandsti igennem en skov – så træerne tog en del af regnen. Desuden havde vi jo badetøj på, og da det ikke var koldt gjorde regnen ikke så meget. De 2,4 km. Føltes i øvrigt noget længere, da sandstien var ret blød, så man sank godt i. Men vi nåede frem til den flotte Lake Wabby – en sø der på den ene side har Hammerstone Sandblow, og på den anden en skov. Vandet havde en indbydende grøn farve, og samtidig var det dejligt varmt. Vi havde god tid til at svømme rundt i søen, inden vi skulle gå tilbage til bussen.
Vi var herefter en smuttur tilbage til Eurong Beach Resort for at spise frokost.
Eftermiddagen stod på afslapning ved den flotte Lake McKenzie. På samme måde som dagen før begndte det at klare op i vejret efter frokost, hvilket passede helt perfekt med besøget ved Lake McKenzie. Det er en sø, hvor der er en dejlig sandstrand, og vandet er helt klart. Vandet i søen er kun regnvand – derfor er det så klart. Vandet var knap så varmt som Lake Wabby, men havde en dejlig indbydende blå farve. Her tilbragte vi et par timer inden turen gik mod færgen.
Der er rigtig mange søer og andre spændende ting på Fraser Island, og man vil nemt kunne bruge 5 dage på at se det hele. Men vi nåede at se nogle af de gode highlights på de 2 dage vil tilbragte der. Og på trods af lidt regn i nogle timer begge dage, så var det en rigtig god tur. Ikke helt så hyggelig og personlig som de 3 dages safari fra Alice Springs, men det skyldes nok at der var en del flere med på denne tur.
Tilbage i Hervey Bay fik vi vasket alt sandet af os, hvorefter den stod på afslapning.
Se billeder fra dagene på Fraser Island
Dag 1
Vi blev hentet på hotellet om morgenen og kørt til færgen. Der var godt nok en del mørke skyer fra morgenstunden, men det var stadig dejlig varmt. Men undervejs på færgen – en tur på ca. en halv time, begyndte det at regne. Og det gjorde det også da vi nåede frem til øen. Heldigvis skulle vi kun gå et lille stykke fra færgen og hen til den lastbil-bus som turen foregik i.
Vores guide, Steve, var en lokal fyr, der, på trods af regnen, var indstillet på at vi skulle få det bedste ud af turen alligevel. Han lavede bl.a. om på det program han normalt kører efter. Så i stedet for at starte med at besøge nogle af de lækre søer på øen, så startede vi i regnskoven – et ganske passende navn til det vejr vi havde.
Mens vi gik i regnskoven, stoppede det med at regne, og solen kiggede lidt frem i ny og næ. Regnskoven var flot – bl.a. med en lille bæk (Wanggoolba Creek) der løb igennem den. Steve fortalte også lidt om de forskelllige træer og andre planter, samt lidt af øens historie, hvor bl.a. træ-industrien har været rigtig udbredt. I dag er Fraser Island fredet.
Efter regnskoven gik turen videre af de meget ujævne små veje hen til Eurong Beach Resort, hvor vi fik frokost.
Eftermiddagen blev brugt på 75 Mile Beach, som er den østvendte side af øen – og fungerer også som øens motorvej. I normalt føre kan må man faktisk køre 80 km. I timen, men det var ikke muligt i disse dage pga. vejret.
Vi startede med at køre et godt stykke nordpå op til Indian Heads, som er en 60 meter høj klippe. Fra toppen var der en rigtig flot udsigt. Man kan ofte se en del dyreliv i vandet lige nedenfor. Vi så dog kun en skildpadde og en Stringray – ingen hajer.
På vej sydpå langs stranden havde vi 3 stop. Først ved Coloured Sands, som er farvet sand (surprise!). Der skulle være 72 forskellige farver – dog mest i røde og gule nuancer. Dvs. for en mand er der altså kun 2 farver – rød og gul ;-)
Herfra gik det videre til Maheno Shipwreck – et gammelt vrag der blev ramt af en cyklon og gik på grund i 1935. En stor del af skibet er begravet under sandet – og det synlige er mest bare et stort stykke rustent jern. Men vraget blev også brugt til militær øvelser under 2. verdenskrig, så der er ikke noget at sige til, at der ikke er voldsomt meget tilbage af skibet.
Det var i øvrigt begyndt at klare godt op i vejret hen på eftermiddagen – så vi fik også hilst på solen.
Fra vraget kørte vi lidt videre til Eli Creek. En lille bæk hvor der hver time løber 4,2 millioner liter vand ud i havet. Der er lavet en fin lille træ-sti langs bækken, så man kan komme nogle hundrede meter væk fra stranden, og så gå i bækken tilbage til stranden. Vandet har en konstant temperatur på omkring 18 grader, så det var dejligt forfriskende.
Det var dagens sidste stop- herefter kørte vi tilbage til Eurong Beach Resort, hvor vi skulle spise aftensmad og overnatte.
Vi faldt forholdsvis tidligt i søvn, men blev vækket kort tid efter (omkring kl. 23) pga. brandalarmen. Vi var lidt forvirret, kiggede ud af døren, og så at andre gæster også så forvirret ud. Efter nogle minutter kom der en melding om at det var falsk alarm, så vi kunne roligt sove videre.
Dag 2
Vi droppede at stå op og se solopgangen, hvilket var ganske fornuftigt eftersom der alligevel var overskyet. Dagens begivenheder stod på badning i 2 søer samt en 5 km. Vandretur.
Så efter morgenmaden satte vi afsted mod Lake Wabby. Vi blev sat af på stranden, og derfra er der 2,4 km. Ind til selve søen – en del af turen går bl.a. op over Hammerstone Sandblow – en kæmpe klitte.
Vi var så heldige at starte endnu en dag med regn. Steve prøvede at være positiv og sige at det måske næsten var en fordel. Ugen forinden havde der været 38 grader og en luftfugtighed på 85 – der var mange på dén tur, der undlod at gå ind til søen. Så måske havde han ret med at vores vejr var bedre ;-)
Vi gik i hvert fald afsted – den første del af turen foregik på en sandsti igennem en skov – så træerne tog en del af regnen. Desuden havde vi jo badetøj på, og da det ikke var koldt gjorde regnen ikke så meget. De 2,4 km. Føltes i øvrigt noget længere, da sandstien var ret blød, så man sank godt i. Men vi nåede frem til den flotte Lake Wabby – en sø der på den ene side har Hammerstone Sandblow, og på den anden en skov. Vandet havde en indbydende grøn farve, og samtidig var det dejligt varmt. Vi havde god tid til at svømme rundt i søen, inden vi skulle gå tilbage til bussen.
Vi var herefter en smuttur tilbage til Eurong Beach Resort for at spise frokost.
Eftermiddagen stod på afslapning ved den flotte Lake McKenzie. På samme måde som dagen før begndte det at klare op i vejret efter frokost, hvilket passede helt perfekt med besøget ved Lake McKenzie. Det er en sø, hvor der er en dejlig sandstrand, og vandet er helt klart. Vandet i søen er kun regnvand – derfor er det så klart. Vandet var knap så varmt som Lake Wabby, men havde en dejlig indbydende blå farve. Her tilbragte vi et par timer inden turen gik mod færgen.
Der er rigtig mange søer og andre spændende ting på Fraser Island, og man vil nemt kunne bruge 5 dage på at se det hele. Men vi nåede at se nogle af de gode highlights på de 2 dage vil tilbragte der. Og på trods af lidt regn i nogle timer begge dage, så var det en rigtig god tur. Ikke helt så hyggelig og personlig som de 3 dages safari fra Alice Springs, men det skyldes nok at der var en del flere med på denne tur.
Tilbage i Hervey Bay fik vi vasket alt sandet af os, hvorefter den stod på afslapning.
Se billeder fra dagene på Fraser Island
28. og 29. november: Airlie Beach – Rockhampton – Hervey Bay
Airlie Beach - Rockhampton
Vi startede med endnu et rigtig lækkert morgenmåltid i Airlie Beach. Mens vi spiste og nød udsigten, var der god mulighed for at sidde og iagttage papegøjerne, der også var i gang med deres morgenmad. Uden på nogen måde at være fugle-kyndig, var det alligevel ret nemt at se forskel på hunner og hanner blandt papegøjerne– de minder åbenbart meget om mennesker. Når der en sjælden gang kun sad hanner i madkurven og spiste, var der stille mens de bare nød deres mad. Men så snart der dukkede nogle hunner op, blev der en vældig skræppen, hvilket som regel endte med, at hannerne fløj en tur, mens hunnerne larmede videre...!! ;-)
Vi fik sagt pænt farvel i Airlie Beach, og begyndte den lange tur mod Rockhampton – en tur på knap 500 km.
De første mange kilometer var igennem frodigt område, men det ændrede sig jo længere sydpå vi kom. En del af turen var igennem ret tørt, øde landskab. Vi kom også forbi lidt mindre skovbrande helt ud til vejen – det lignede dog nogle af de kontrollerede brande som naturen har brug for.
Sidst på eftermiddagen nåede vi frem til Rockhampton. Vi gik en tur i centrum, som lå helt øde hen sådan en sen lørdag eftermiddag. Vi fandt en restaurant, hvor vi fik noget rigtig lækkert kød, og en dejlig stor dessert. Så en lang transport dag startede og sluttede med lækker mad – lækkert!
Rockhampton – Hervey Bay
Rockhamton var kun et mellemstop på turen mod Hervey Bay, så vi fik hurtigt gjort os klar, pakket bilen for derefter at fortsætte sydpå. Dagens tur var knap 400 km. I forhold til dagen før, begyndte der at dukke lidt små byer op langs ruten, og landskabet blev begyndte også at blive lidt frodigt igen.
Vi nåede frem først på eftermiddage, og fandt frem til hotellet – dog ikke uden at køre lidt rundt i byen først, da gps´en ikke kunne finde den præcise adresse. Ved tjek-in spurgte vi om muligheden for at have bilen parkeret og vores kufferter opbevaret, da vi de efterfølgende dage skulle på tur til Fraser Island. Da de ikke var fuldt booket, fik vi lov til bare at beholde vores lille lejlighed i 3 dage, men kun betale for de 2 hvor vi rent faktisk overnattede der.
Dagen i Hervey blev brugt på at hande lidt ind i det lokale supermarked, slå et smut forbi stranden lige overfor hotellet, afprøve poolen og slappe af.
Aftenen blev brugt til at gøre klar til de næste par dages udflugt til Fraser Island.
Så alt i alt blev det til knap 1000 km. Fordelt på 2 dage. Det lyder måske ikke af vildt meget, men det hele foregår på landevej. De kalder den godt nok Bruce Highway, men når man ser på størrelsen af vejen minder den om en dansk landevej. Hastighedsgrænsen er 100 km/t, og så kommer der med (u)jævne mellemrum nogle korte strækninger hvor der er 2 spor, så man kan overhale hvis det skulle være nødvendigt.
Det er begrænset hvad vi har taget af billeder på de lange køreture - men de få der er, er lagt i dette album
Vi startede med endnu et rigtig lækkert morgenmåltid i Airlie Beach. Mens vi spiste og nød udsigten, var der god mulighed for at sidde og iagttage papegøjerne, der også var i gang med deres morgenmad. Uden på nogen måde at være fugle-kyndig, var det alligevel ret nemt at se forskel på hunner og hanner blandt papegøjerne– de minder åbenbart meget om mennesker. Når der en sjælden gang kun sad hanner i madkurven og spiste, var der stille mens de bare nød deres mad. Men så snart der dukkede nogle hunner op, blev der en vældig skræppen, hvilket som regel endte med, at hannerne fløj en tur, mens hunnerne larmede videre...!! ;-)
Vi fik sagt pænt farvel i Airlie Beach, og begyndte den lange tur mod Rockhampton – en tur på knap 500 km.
De første mange kilometer var igennem frodigt område, men det ændrede sig jo længere sydpå vi kom. En del af turen var igennem ret tørt, øde landskab. Vi kom også forbi lidt mindre skovbrande helt ud til vejen – det lignede dog nogle af de kontrollerede brande som naturen har brug for.
Sidst på eftermiddagen nåede vi frem til Rockhampton. Vi gik en tur i centrum, som lå helt øde hen sådan en sen lørdag eftermiddag. Vi fandt en restaurant, hvor vi fik noget rigtig lækkert kød, og en dejlig stor dessert. Så en lang transport dag startede og sluttede med lækker mad – lækkert!
Rockhampton – Hervey Bay
Rockhamton var kun et mellemstop på turen mod Hervey Bay, så vi fik hurtigt gjort os klar, pakket bilen for derefter at fortsætte sydpå. Dagens tur var knap 400 km. I forhold til dagen før, begyndte der at dukke lidt små byer op langs ruten, og landskabet blev begyndte også at blive lidt frodigt igen.
Vi nåede frem først på eftermiddage, og fandt frem til hotellet – dog ikke uden at køre lidt rundt i byen først, da gps´en ikke kunne finde den præcise adresse. Ved tjek-in spurgte vi om muligheden for at have bilen parkeret og vores kufferter opbevaret, da vi de efterfølgende dage skulle på tur til Fraser Island. Da de ikke var fuldt booket, fik vi lov til bare at beholde vores lille lejlighed i 3 dage, men kun betale for de 2 hvor vi rent faktisk overnattede der.
Dagen i Hervey blev brugt på at hande lidt ind i det lokale supermarked, slå et smut forbi stranden lige overfor hotellet, afprøve poolen og slappe af.
Aftenen blev brugt til at gøre klar til de næste par dages udflugt til Fraser Island.
Så alt i alt blev det til knap 1000 km. Fordelt på 2 dage. Det lyder måske ikke af vildt meget, men det hele foregår på landevej. De kalder den godt nok Bruce Highway, men når man ser på størrelsen af vejen minder den om en dansk landevej. Hastighedsgrænsen er 100 km/t, og så kommer der med (u)jævne mellemrum nogle korte strækninger hvor der er 2 spor, så man kan overhale hvis det skulle være nødvendigt.
Det er begrænset hvad vi har taget af billeder på de lange køreture - men de få der er, er lagt i dette album
fredag den 27. november 2009
27. november - Airlie Beach / Whitsunday Islands
Hvis jeg havde en liste over de bedste morgenmåltider jeg nogensinde har fået (hvilket jeg selvfølgelig ikke har), så er jeg helt sikker på, at morgenmaden her hos Whitsunday Moorings Bed & Breakfast vil være med helt i toppen!
Vi havde aftalt med værten/ejeren, Peter, at vi gerne vil have morgenmad 7.30. Egentlig var det ham der foreslog det tidspunkt, så vi havde god tid til at spise, inden vi blev hentet til dagens sejltur kl. 8.30.
Og der var en god grund til at vi skulle have god tid til maden.
Da vi rullede gardinet fra og gik ud på terrassen, stod der det fineste opdækket morgenbord. Glas med friskpresset juice, lidt isvand og så en tallerken med en række udskåret friske frugter. Da Peter havde et dansk flag stående i entreen da vi kom, lånte vi det til pynt på bordet. Det var jo stadig den 26. november i Danmark, så vi kunne godt tillade os at fejre Anjas fødselsdag med det lækre morgenbord.
Efter frugterne kunne vi vælge mellem lidt forskellige lune retter, samt en række forskellige cereals. Anja fik scrambled eggs med bacon, tomater m.v. Jeg fik røget Tasmansk laks med scrambled eggs. Dertil var der lækkert brød med hjemmelavet marmelade - bl.a. var der lidt whiskey i den ene slags, og det smagte faktisk godt :-)
Når man til den lækre mad så lægger en fantastisk udsigt, solskin og papegøjer der fløj lidt rundt i haven, så bliver morgenmad vist ikke meget bedre :-)
Det gav i hvert fald en perfekt start på dagen!
Vi blev som skrevet hentet 8.30 og kørt ned til marinaen hvorfra vi skulle på tur til Whitsunday Islands. Turen havde 3 stop. Først ved en lille udkigspost, hvorfra vi kunne nyde synet af Whithaven Beach. Derefter gik turen til selve stranden. En virkelig lækker strand med klart turkis vand og det blødeste hvide strandsand. Desværre var der lidt overskyet, så selvom der stadig var dejlig varmt, så manglede vi lige solens klare lys. Men det var en mindre detalje, der ikke ødelagde glæden ved denne perfekte strand.
Vi fik også en lækker "Stinger suit" på, for at undgå nærkontakt med brandmænd. Vi så dog ikke nogen af dem - men "better safe than sorry". Efter en times tid på stranden fik vi en god BBQ frokost.
Herefter sejlede vi videre til "Mantaray Bay", hvor vi fik mulighed for at snorkle. Det var et flot område med koraller på ret lavt vand, så der var masser at se på.
Og selvfølgelig forsvandt skyerne da vi sejlede videre fra stranden...
Sidst på eftermiddagen var vi tilbage i Airlie Beach, og blev kørt tilbage til vores Bed & Breakfast. Her havde vi tid til en tur i poolen, mens solen stadig var oppe.
Aftensmaden blev nydt på en god fiskerestaurant, hvor det også blev til en god Mojito.
Nu ser vi frem til endnu et lækkert morgenmåltid i morgen..... :-)
Se billeder fra Airlie Beach (og turen hertil)
Vi havde aftalt med værten/ejeren, Peter, at vi gerne vil have morgenmad 7.30. Egentlig var det ham der foreslog det tidspunkt, så vi havde god tid til at spise, inden vi blev hentet til dagens sejltur kl. 8.30.
Og der var en god grund til at vi skulle have god tid til maden.
Da vi rullede gardinet fra og gik ud på terrassen, stod der det fineste opdækket morgenbord. Glas med friskpresset juice, lidt isvand og så en tallerken med en række udskåret friske frugter. Da Peter havde et dansk flag stående i entreen da vi kom, lånte vi det til pynt på bordet. Det var jo stadig den 26. november i Danmark, så vi kunne godt tillade os at fejre Anjas fødselsdag med det lækre morgenbord.
Efter frugterne kunne vi vælge mellem lidt forskellige lune retter, samt en række forskellige cereals. Anja fik scrambled eggs med bacon, tomater m.v. Jeg fik røget Tasmansk laks med scrambled eggs. Dertil var der lækkert brød med hjemmelavet marmelade - bl.a. var der lidt whiskey i den ene slags, og det smagte faktisk godt :-)
Når man til den lækre mad så lægger en fantastisk udsigt, solskin og papegøjer der fløj lidt rundt i haven, så bliver morgenmad vist ikke meget bedre :-)
Det gav i hvert fald en perfekt start på dagen!
Vi blev som skrevet hentet 8.30 og kørt ned til marinaen hvorfra vi skulle på tur til Whitsunday Islands. Turen havde 3 stop. Først ved en lille udkigspost, hvorfra vi kunne nyde synet af Whithaven Beach. Derefter gik turen til selve stranden. En virkelig lækker strand med klart turkis vand og det blødeste hvide strandsand. Desværre var der lidt overskyet, så selvom der stadig var dejlig varmt, så manglede vi lige solens klare lys. Men det var en mindre detalje, der ikke ødelagde glæden ved denne perfekte strand.
Vi fik også en lækker "Stinger suit" på, for at undgå nærkontakt med brandmænd. Vi så dog ikke nogen af dem - men "better safe than sorry". Efter en times tid på stranden fik vi en god BBQ frokost.
Herefter sejlede vi videre til "Mantaray Bay", hvor vi fik mulighed for at snorkle. Det var et flot område med koraller på ret lavt vand, så der var masser at se på.
Og selvfølgelig forsvandt skyerne da vi sejlede videre fra stranden...
Sidst på eftermiddagen var vi tilbage i Airlie Beach, og blev kørt tilbage til vores Bed & Breakfast. Her havde vi tid til en tur i poolen, mens solen stadig var oppe.
Aftensmaden blev nydt på en god fiskerestaurant, hvor det også blev til en god Mojito.
Nu ser vi frem til endnu et lækkert morgenmåltid i morgen..... :-)
Se billeder fra Airlie Beach (og turen hertil)
torsdag den 26. november 2009
Lidt levende billeder
Jeg har lavet et lille sammenkog af noget af det video vi har optaget indtil videre.
Hvis din forbindelse er hurtig nok, bør du kunne vælge HD i fuld skærm.
Linket direkte til youtube
Hvis din forbindelse er hurtig nok, bør du kunne vælge HD i fuld skærm.
Linket direkte til youtube
26. november - Anjas fødselsdag og kørsel til Airlie Beach
Anjas 4. 25 års fødselsdag!! :-)
Vi spiste en god morgenmad på hotellet, inden vi tjekkede ud. Herefter gik vi en lille tur i Townsville, da Anja gerne vil have lavet negle. Heldigvis lå der en internet cafe lige ved siden af "negle-biksen", så jeg kunne også få tiden til at gå. Det gjorde det bl.a. muligt at få uploadet billeder og skrevet lidt her på bloggen for de seneste manglende dage. (50 cent pr. minut på hotellet for at være på nettet var lige dyrt nok synes vi).
Omkring middagstid forlod vi Townsville og satte kursen sydpå mod Airlie Beach. Vi har indtil nu kørt på Bruce Highway som er hovedvejen i nord/syd retningen i Queensland. Vi er lidt overrasket over hvor lidt trafik der rent faktisk er på sådan en hovedvej! Til gengæld har de en del strækninger med vejarbejde, der sikrer at vi bliver sløvet lidt ned indimellem....
Vi nåede frem til Airlie Beach hen på eftermiddagen og fandt let frem til den Bed & Breakfast vi havde reserveret. Det er et meget lille B & B, der faktisk kun består af 2 lejligheder i underetagen, mens ejeren selv bor ovenpå. Vores lille lejlighed er lækker. Fra terrassen er der en fantastisk udsigt udover Marinaen og de nærmeste øer - det samme er gældende fra den lille pool der er lige ved siden af vores terrasse.
Vi blev mødt af ejeren da vi ringede på - jeg havde godt nok læst, at han sørger for de mange små detaljer, men vi blev lidt overrasket, da vi så han havde stillet et lille dansk flag frem lige indenfor døren :-) Han var også yderst hjælpsom med at få arrangeret morgendagens sejltur, med anbefalinger af enkelte firmaer, samt forskellene i de tilbud de hver især har. På den måde kunne vi vælge det der passede os bedst.
Den flotte udsigt, flot solnedgang, papagøjer i baghaven m.v., er i følge tidligere gæster ikke engang det bedste. Det skulle efter sigende være morgenmaden der bliver serveret på vores egen terrasse - tidspunktet vælger man selv.
Så vi glæder os til i morgen tidligt for at se om det er så godt som tidligere gæster skriver :-)
Se mere om denne skønne B & B her
Vi spiste en god morgenmad på hotellet, inden vi tjekkede ud. Herefter gik vi en lille tur i Townsville, da Anja gerne vil have lavet negle. Heldigvis lå der en internet cafe lige ved siden af "negle-biksen", så jeg kunne også få tiden til at gå. Det gjorde det bl.a. muligt at få uploadet billeder og skrevet lidt her på bloggen for de seneste manglende dage. (50 cent pr. minut på hotellet for at være på nettet var lige dyrt nok synes vi).
Omkring middagstid forlod vi Townsville og satte kursen sydpå mod Airlie Beach. Vi har indtil nu kørt på Bruce Highway som er hovedvejen i nord/syd retningen i Queensland. Vi er lidt overrasket over hvor lidt trafik der rent faktisk er på sådan en hovedvej! Til gengæld har de en del strækninger med vejarbejde, der sikrer at vi bliver sløvet lidt ned indimellem....
Vi nåede frem til Airlie Beach hen på eftermiddagen og fandt let frem til den Bed & Breakfast vi havde reserveret. Det er et meget lille B & B, der faktisk kun består af 2 lejligheder i underetagen, mens ejeren selv bor ovenpå. Vores lille lejlighed er lækker. Fra terrassen er der en fantastisk udsigt udover Marinaen og de nærmeste øer - det samme er gældende fra den lille pool der er lige ved siden af vores terrasse.
Vi blev mødt af ejeren da vi ringede på - jeg havde godt nok læst, at han sørger for de mange små detaljer, men vi blev lidt overrasket, da vi så han havde stillet et lille dansk flag frem lige indenfor døren :-) Han var også yderst hjælpsom med at få arrangeret morgendagens sejltur, med anbefalinger af enkelte firmaer, samt forskellene i de tilbud de hver især har. På den måde kunne vi vælge det der passede os bedst.
Den flotte udsigt, flot solnedgang, papagøjer i baghaven m.v., er i følge tidligere gæster ikke engang det bedste. Det skulle efter sigende være morgenmaden der bliver serveret på vores egen terrasse - tidspunktet vælger man selv.
Så vi glæder os til i morgen tidligt for at se om det er så godt som tidligere gæster skriver :-)
Se mere om denne skønne B & B her
25. november - Townsville & Magnetic Island
Vi startede dagen med et besøg på Reef HQ, et akvarium med fokus på livet i Great Barrier Reef. Her kunne vi, uden at blive våd, se det dyreliv vi dykkede rundt blandt for nogle dage siden. Det var ganske interessant – og samtidig kunne vi læse lidt info om nogle af de mange forskellige fisk m.v. vi havde set.
Efter det besøg tog vi en lille færge ud til Magnetic Island. Den ø levede ikke helt op til vores forventninger. Vi startede med at spise i den lille by hvor færgen kom ind. Herefter tog vi bussen til modsatte side af øen – til Horseshoe Bay. Herfra var det meningen at vi ville gå en tur til et par små strande/bugte. Men kort efter gåturens start skulle vi, hvis vi ville fortsætte, forcere vand der ville nå Anja næsten til livet. Da vi ikke lige havde tøj på til det, vendte vi om og slappede i stedet af med en is og den flotte udsigt.
Herefter tog vi bussen og færgen tilbage til Townsville.
Der var andre ture vi kunne have gået, men da det var godt henne på eftermiddagen, valgte vi at droppe det.
Se billeder fra dagen.
Efter det besøg tog vi en lille færge ud til Magnetic Island. Den ø levede ikke helt op til vores forventninger. Vi startede med at spise i den lille by hvor færgen kom ind. Herefter tog vi bussen til modsatte side af øen – til Horseshoe Bay. Herfra var det meningen at vi ville gå en tur til et par små strande/bugte. Men kort efter gåturens start skulle vi, hvis vi ville fortsætte, forcere vand der ville nå Anja næsten til livet. Da vi ikke lige havde tøj på til det, vendte vi om og slappede i stedet af med en is og den flotte udsigt.
Herefter tog vi bussen og færgen tilbage til Townsville.
Der var andre ture vi kunne have gået, men da det var godt henne på eftermiddagen, valgte vi at droppe det.
Se billeder fra dagen.
24. november - White Water Rafting
Vi stod tidligt op for at gøre klar til at blive hentet til dagens aktivitet – White Water Rafting på Tully floden. Da bussen dukkede op for at hente os, aftalte vi med chaufføren, at vi i stedet for at køre med i bussen, selv tog vores bil og fulgte efter ham. På den måde vil vi spare turen tilbage til Misssion Beach, da basen for rafting firmaet var tættere på den rute vi skulle fortsætte på om eftermiddagen.
Rafting turen var rigtig god – der var både tid til at nyde lidt flot natur igennem regnskoven, samtidig med der var godt med aktion. Turen var 14 km. Lang og tog omkring 5 timer. Vi var i båd med 2 danske piger samt et koreansk par. Og det gik godt, så guiden sørgede for at vi fik masser af udfordringer undervejs. På nogle af de stille passager var der også mulighed for at hoppe i vandet og selv flyde med – det var dejligt afkølende og sjovt (når man altså nåede at reagere før man ramte de store sten :-))
Der var mange ”rapids” - nogle vildere end andre. ”Rapids” (Strømfald er umiddelbart det bedste danske ord, tror jeg) tildeles en kategori på en skala fra 1 – 6, hvor 1 er kedeligt, og 6 er hvor man skal håbe at klare den med livet i behold. Den tur vi var på havde op til kategori 4. En af de mange ”rapids” blev kaldt for ”Guides revenge”. Her fik Sonny, vores guide, os samlet i den ene ende af båden – siddende på kanten i en halvcirkel. Han sad selv i den anden ende. Herefter røg vi ud over et lille vandfald på 1 – 1,5 meters højde, hvilket betød at vi selvfølgelig alle røg i vandet i stor tumult. Jeg mistede bl.a. den ene kontaktlinse, og Anja fik smagt lidt på vandet i floden :-)
Senere spurgte Sonny også, om vi ville prøve at vende båden på hovedet (på det tidspunkt havde de to andre danskere begge haft en tur i vandet hvor det ikke lige var planlagt). Bortset fra den koreanske pige, der fik lov at svømme væk først, synes vi at det kunne være sjovt at prøve. Så vi padlede tilbage mod et stærkt fald og hoppede over i den samme side. Og vupti, så var bunden i vejret. Desværre røg vi ud i den side hvor Anja sad, så udover båden fik hun også mig nedover sig. Og da hun nåede overfladen igen var hun under båden. Derfor fik hun endnu engang smagt lidt vand – heldigvis sørgede redningsvestene for at man hurtigt kom til overfladen, så helt panisk nåede hun ikke at blive.
Det er lidt svært at beskrive hele turen på skrift. Heldigvis har vi en del billeder – dog ikke fra hele ruten, men fra nogle udvalgte ”rapids”, hvor firmaets fotograf var på plads. Efter turen blev der holdt en lille fundraising for prostatakræft. Det foregik ved at man kunne købe lodder til en lille lodtrækning om deres store foto-pakke. Den pakke består af alle billeder af ens båd på en cd, og værdien er $100. Vi købte 3 billetter hver, men vandt desværre ikke. Til gengæld vandt den ene af de danske piger vi var i båd med, så vi lånte cd´en og fik hurtigt kopieret alle billederne ind på Mac´en :-)
Efter turen satte vi kursen mod Townsville – en tur på omkring 250 km.
Vel fremme Townsville fandt vi hotellet, fik tjekket ind, og gik derefter ud for at finde noget mad. Det blev på en Mexicansk bar/restaurant med god mad og stemning.
Billeder kan ses her
Rafting turen var rigtig god – der var både tid til at nyde lidt flot natur igennem regnskoven, samtidig med der var godt med aktion. Turen var 14 km. Lang og tog omkring 5 timer. Vi var i båd med 2 danske piger samt et koreansk par. Og det gik godt, så guiden sørgede for at vi fik masser af udfordringer undervejs. På nogle af de stille passager var der også mulighed for at hoppe i vandet og selv flyde med – det var dejligt afkølende og sjovt (når man altså nåede at reagere før man ramte de store sten :-))
Der var mange ”rapids” - nogle vildere end andre. ”Rapids” (Strømfald er umiddelbart det bedste danske ord, tror jeg) tildeles en kategori på en skala fra 1 – 6, hvor 1 er kedeligt, og 6 er hvor man skal håbe at klare den med livet i behold. Den tur vi var på havde op til kategori 4. En af de mange ”rapids” blev kaldt for ”Guides revenge”. Her fik Sonny, vores guide, os samlet i den ene ende af båden – siddende på kanten i en halvcirkel. Han sad selv i den anden ende. Herefter røg vi ud over et lille vandfald på 1 – 1,5 meters højde, hvilket betød at vi selvfølgelig alle røg i vandet i stor tumult. Jeg mistede bl.a. den ene kontaktlinse, og Anja fik smagt lidt på vandet i floden :-)
Senere spurgte Sonny også, om vi ville prøve at vende båden på hovedet (på det tidspunkt havde de to andre danskere begge haft en tur i vandet hvor det ikke lige var planlagt). Bortset fra den koreanske pige, der fik lov at svømme væk først, synes vi at det kunne være sjovt at prøve. Så vi padlede tilbage mod et stærkt fald og hoppede over i den samme side. Og vupti, så var bunden i vejret. Desværre røg vi ud i den side hvor Anja sad, så udover båden fik hun også mig nedover sig. Og da hun nåede overfladen igen var hun under båden. Derfor fik hun endnu engang smagt lidt vand – heldigvis sørgede redningsvestene for at man hurtigt kom til overfladen, så helt panisk nåede hun ikke at blive.
Det er lidt svært at beskrive hele turen på skrift. Heldigvis har vi en del billeder – dog ikke fra hele ruten, men fra nogle udvalgte ”rapids”, hvor firmaets fotograf var på plads. Efter turen blev der holdt en lille fundraising for prostatakræft. Det foregik ved at man kunne købe lodder til en lille lodtrækning om deres store foto-pakke. Den pakke består af alle billeder af ens båd på en cd, og værdien er $100. Vi købte 3 billetter hver, men vandt desværre ikke. Til gengæld vandt den ene af de danske piger vi var i båd med, så vi lånte cd´en og fik hurtigt kopieret alle billederne ind på Mac´en :-)
Efter turen satte vi kursen mod Townsville – en tur på omkring 250 km.
Vel fremme Townsville fandt vi hotellet, fik tjekket ind, og gik derefter ud for at finde noget mad. Det blev på en Mexicansk bar/restaurant med god mad og stemning.
Billeder kan ses her
23. november - Cairns til Mission Beach
Dagens plan var at komme fra Cairns til første stop sydpå, Mission Beach. Men først skulle vi lige have hentet lejebilen. Det var dog ret nemt, da Hertz kontoret i Cairns ligger lige overfor det hotel vi har boet på.
Hos Hertz spurgte de, om vi ville have en gratis opgradering af bilen. Nu er det sjældent man får noget gratis, så jeg blev lidt mistroisk og spurgte hvilken skjult dagsorden der var i sådan et tilbud. Det viste sig, at det bare var fordi de havde en større bil der alligevel skulle til Brisbane, hvor vores tur slutter. Så det var rent faktisk gratis – derfor sagde vi ja, og er nu kørende i en Toyota Kruger V6, i stedet for en Toyota Camry.
Vi fik læsset bilen, og jeg fandt også førersædet og fik indstillet det hele. Vi fik også den medbragte gps i gang og fundet ruten sydover. Første udfordring lå 300 meter fra parkeringspladen hos Hertz. Her dukkede den første rundkørsel op. Vi skulle bare lige over, men når man aldrig har kørt i den forkerte side før, så er der lige et par ting man skal vænne sig til. Så i stedet for at blinke på vej ud af rundkørslen (vi kørte den rigtige vej rundt :-)) satte jeg gang i viskerne. Men bortset fra den lille svipser er det faktisk gået overraskende godt indtil nu. Men det virker stadig lidt underligt, og jeg har da indtil flere gange gået til den forkerte side af bilen, når jeg skal stige ind.
Der var indtil flere steder vi kunne have stoppet undervejs, men vi valgte at køre ret direkte for at nå frem tidligt på dagen. I Mission Beach havde vi nemlig en lille ”luksus-overnatning” der ventede. Vi havde booket vores egen lille hytte så tæt på stranden som muligt.
Vi nåede frem omkring 13.30. Tjek ind bestod i at læse instrukserne vi havde fået på mail. Gå hen til den rigtige hytte (der er 3 hytter i alt), og gå ind. Døren var ikke låst, og nøglen lå klar på bordet indenfor. Det var en ganske hyggelig hytte – og der var kun 20 meter til stranden. Faktisk var det kun lige et par rækker der adskilte os fra stranden. Og stranden var ikke på nogen måde overbefolket, så der valgte vi at tilbringe eftermiddagen – rigtig afslappende. Der var en lille indhegnet ”pool” i vandet, så man kunne bade uden at støde på de farlige brandmænd.
Aftenen tilbragte vi i hytten med lidt chips og øl, og havets brusen i baggrunden.
Hos Hertz spurgte de, om vi ville have en gratis opgradering af bilen. Nu er det sjældent man får noget gratis, så jeg blev lidt mistroisk og spurgte hvilken skjult dagsorden der var i sådan et tilbud. Det viste sig, at det bare var fordi de havde en større bil der alligevel skulle til Brisbane, hvor vores tur slutter. Så det var rent faktisk gratis – derfor sagde vi ja, og er nu kørende i en Toyota Kruger V6, i stedet for en Toyota Camry.
Vi fik læsset bilen, og jeg fandt også førersædet og fik indstillet det hele. Vi fik også den medbragte gps i gang og fundet ruten sydover. Første udfordring lå 300 meter fra parkeringspladen hos Hertz. Her dukkede den første rundkørsel op. Vi skulle bare lige over, men når man aldrig har kørt i den forkerte side før, så er der lige et par ting man skal vænne sig til. Så i stedet for at blinke på vej ud af rundkørslen (vi kørte den rigtige vej rundt :-)) satte jeg gang i viskerne. Men bortset fra den lille svipser er det faktisk gået overraskende godt indtil nu. Men det virker stadig lidt underligt, og jeg har da indtil flere gange gået til den forkerte side af bilen, når jeg skal stige ind.
Der var indtil flere steder vi kunne have stoppet undervejs, men vi valgte at køre ret direkte for at nå frem tidligt på dagen. I Mission Beach havde vi nemlig en lille ”luksus-overnatning” der ventede. Vi havde booket vores egen lille hytte så tæt på stranden som muligt.
Vi nåede frem omkring 13.30. Tjek ind bestod i at læse instrukserne vi havde fået på mail. Gå hen til den rigtige hytte (der er 3 hytter i alt), og gå ind. Døren var ikke låst, og nøglen lå klar på bordet indenfor. Det var en ganske hyggelig hytte – og der var kun 20 meter til stranden. Faktisk var det kun lige et par rækker der adskilte os fra stranden. Og stranden var ikke på nogen måde overbefolket, så der valgte vi at tilbringe eftermiddagen – rigtig afslappende. Der var en lille indhegnet ”pool” i vandet, så man kunne bade uden at støde på de farlige brandmænd.
Aftenen tilbragte vi i hytten med lidt chips og øl, og havets brusen i baggrunden.
søndag den 22. november 2009
22. november - Great Barrier Reef
En af Australiens helt store attraktion er placeret til vands, og her nordpå i Queensland er der hvor det er lettest at komme ud til Great Barrier Reef. Det er det vi har brugt dagen i dag på.
Vi skulle afsted med "Ocean Free" kl. 7.30, så det var endnu en dag hvor vi var tidligt oppe (jeg tror snart Anja har vænnet sig til det :-))
Herefter sejlede vi omkring halvanden timen inden vi nåede frem til Green Island. Vi tog dog ikke ind til øen, men lå for anker et stykke derfra. Vi havde bestilt turen inkl. prøvedyk, så vi fik udstyr på og gjorde klar til at komme i vandet.
Her startede vi med at øve os i de få teknikker vi havde lært om på vej derud - at tømme masken og mundstykke for vand under vandet.
Vi var kun 15 turister med båden, og der var kun 5 der skulle dykke. Den ene havde certifikat mens vi andre 4 kun skulle have prøvedyk - dvs. instruktøren er tæt på hele tiden, man kommer ikke så dybt m.v.
Nede i vandet øvede vi også det at trække vejret roligt under vandet - man skal lige overbevise sin hjerne om, at det er helt ok at trække vejret med hovedet under vandet. Anjas hjerne var ikke helt overbevist mens vi lå og holdt ved et stativ på båden. Faktisk var hun efter de små øvelser klar til at droppe det, og bare nøjes med at snorkle rundt.
Men instruktøren, som gik under navnet Tiger, formåede at overbevise hende om, at hun skulle prøve det (jeg gad godt lære den overtalelsesevne overfor hende :-)). Der var også en tysk pige med, og hun var heller ikke helt tryg ved situationen. Men de komme begge med. Tiger lovede at føre dem hele vejen ved at holde dem i hånden - og det gjorde han også. Så afsted kom vi. Jeg havde fortalt om min træning med Navy Seals i Spanien, så han mente jeg godt kunne klare mig selv, ved bare at følge efter.
Vi var under vand i omkring 30 min., og nåede ned på 4-5 meters dybde. Anja var med hele vejen - temmelig koncentreret om at trække vejret roligt, men havde også overskud til at se både koralrev, fisk m.v.
Det var fantastisk flot - men Anja mente dog alligevel, at én tur måtte være nok. Jeg havde på forhånd valgt 2 dyk, så jeg skulle afsted en gang mere - dog først efter frokost.
Vi fik en god frokost på båden, hvorefter vi blev sejlet ind til Green Island. Her havde vi knap et par timer. Vi gik lidt rundt og kiggede på øen, inden vi lagde os lidt på stranden.
Tilbage på båden var det for mit vedkommende tid til endnu et dyk, mens Anja skulle ud at snorkle. Der var en del mindre hajer rundt om båden da vi kom tilbage fra Green Island, men de forsvandt heldigvis da vi dukkede op. Anja konstaterede også, at de vist ikke var store nok til at kunne spise hende :-)
På tur nr. 2 var jeg den eneste uerfarne (så meget tæller den Navy Seal træning heller ikke) - dvs. der var pigen med certifikatet, instruktøren og mig. Vi kom ret hurtigt nedad, og jeg havde lige lidt startvanskeligheder med at få udlignet trykket i ørerne. Det lykkdes dog, og vi kom afsted på en lidt længere tur.
Vi nåede 11 meters dybde og var afsted omkring 40 min. Endnu en rigtig flot tur - det var fascinerende at svømme rundt i "Nemo-land" - og Nemo var endda hjemme!
Anja købte et engangs-undervandskamera som hun brugte på snorkelturen - den film må vi få fremkaldt når vi kommer hjem. Jeg havde ikke kamera med under vand. Jeg valgte at koncentrere mig om at trække vejret, undgå at ramme korallerne, tømme masken for vand indimellem osv. Og så god er jeg heller ikke til det der multi-tasking ;-)
På vej tilbage til land fik vi serveret vin, ost og kiks, samt kage. Alt i alt var det (endnu) en rigtig lækker dag hernede!
Billeder kan ses her
Vi skulle afsted med "Ocean Free" kl. 7.30, så det var endnu en dag hvor vi var tidligt oppe (jeg tror snart Anja har vænnet sig til det :-))
Herefter sejlede vi omkring halvanden timen inden vi nåede frem til Green Island. Vi tog dog ikke ind til øen, men lå for anker et stykke derfra. Vi havde bestilt turen inkl. prøvedyk, så vi fik udstyr på og gjorde klar til at komme i vandet.
Her startede vi med at øve os i de få teknikker vi havde lært om på vej derud - at tømme masken og mundstykke for vand under vandet.
Vi var kun 15 turister med båden, og der var kun 5 der skulle dykke. Den ene havde certifikat mens vi andre 4 kun skulle have prøvedyk - dvs. instruktøren er tæt på hele tiden, man kommer ikke så dybt m.v.
Nede i vandet øvede vi også det at trække vejret roligt under vandet - man skal lige overbevise sin hjerne om, at det er helt ok at trække vejret med hovedet under vandet. Anjas hjerne var ikke helt overbevist mens vi lå og holdt ved et stativ på båden. Faktisk var hun efter de små øvelser klar til at droppe det, og bare nøjes med at snorkle rundt.
Men instruktøren, som gik under navnet Tiger, formåede at overbevise hende om, at hun skulle prøve det (jeg gad godt lære den overtalelsesevne overfor hende :-)). Der var også en tysk pige med, og hun var heller ikke helt tryg ved situationen. Men de komme begge med. Tiger lovede at føre dem hele vejen ved at holde dem i hånden - og det gjorde han også. Så afsted kom vi. Jeg havde fortalt om min træning med Navy Seals i Spanien, så han mente jeg godt kunne klare mig selv, ved bare at følge efter.
Vi var under vand i omkring 30 min., og nåede ned på 4-5 meters dybde. Anja var med hele vejen - temmelig koncentreret om at trække vejret roligt, men havde også overskud til at se både koralrev, fisk m.v.
Det var fantastisk flot - men Anja mente dog alligevel, at én tur måtte være nok. Jeg havde på forhånd valgt 2 dyk, så jeg skulle afsted en gang mere - dog først efter frokost.
Vi fik en god frokost på båden, hvorefter vi blev sejlet ind til Green Island. Her havde vi knap et par timer. Vi gik lidt rundt og kiggede på øen, inden vi lagde os lidt på stranden.
Tilbage på båden var det for mit vedkommende tid til endnu et dyk, mens Anja skulle ud at snorkle. Der var en del mindre hajer rundt om båden da vi kom tilbage fra Green Island, men de forsvandt heldigvis da vi dukkede op. Anja konstaterede også, at de vist ikke var store nok til at kunne spise hende :-)
På tur nr. 2 var jeg den eneste uerfarne (så meget tæller den Navy Seal træning heller ikke) - dvs. der var pigen med certifikatet, instruktøren og mig. Vi kom ret hurtigt nedad, og jeg havde lige lidt startvanskeligheder med at få udlignet trykket i ørerne. Det lykkdes dog, og vi kom afsted på en lidt længere tur.
Vi nåede 11 meters dybde og var afsted omkring 40 min. Endnu en rigtig flot tur - det var fascinerende at svømme rundt i "Nemo-land" - og Nemo var endda hjemme!
Anja købte et engangs-undervandskamera som hun brugte på snorkelturen - den film må vi få fremkaldt når vi kommer hjem. Jeg havde ikke kamera med under vand. Jeg valgte at koncentrere mig om at trække vejret, undgå at ramme korallerne, tømme masken for vand indimellem osv. Og så god er jeg heller ikke til det der multi-tasking ;-)
På vej tilbage til land fik vi serveret vin, ost og kiks, samt kage. Alt i alt var det (endnu) en rigtig lækker dag hernede!
Billeder kan ses her
21. november - afslappende dag i Cairns
Vi havde på forhånd ikke de vilde planer for denne dag. Faktisk havde vi regnet med en dag ved poolen - altså ren afslapning. Men da vi vågnede, efter at have sovet dejligt længe, var der temmelig overskyet, så det var ikke helt vejr til at ligge ved poolen og tage sol. Ikke at det på nogen måde var koldt - bare overskyet.
Det er, på trods af lidt skyer og enkelte dråber indimellem, stadig meget varmt her. Sådan en herlig fugtig varme.... Nu forstår vi bedre, hvorfor Dave (vores guide på Safari-turen) sagde "At least it is a dry heat", hver gang vi snakkede om hvor varmt det var i Red Centre. Den "dry heat" er nu afløst af "humid heat"!
Jeg havde samtidig foreslået Anja, at vi skulle på en White Water Rafting tur en af de nærmeste dage. Efter lidt betænkningstid gik hun med til det - men det ville kræve nogle badeshorts, da pigerne på de billeder vi fandt af rafting, ikke havde bikini på. Så det var en undskyldning for at bruge en del af dagen i Cairns shopping center.
Og det lykkedes at finde et par badeshorts (samt andre ting selvfølgelig ;-))
Da tøjet var på plads tog vi hen til "Raging Thunder" og fik booken selve rafting turen - så det skal vi på tirsdag når vi er i Mission Beach.
Aftensmaden blev nydt på en god restaurant, hvor Anja fik en lækker stor steak. Jeg prøvede en "Outback sample" med Struds, Kænguru og krokodille. Det hele kunne spises, men det var Kænguru kødet der smagte bedst.
Herefter tog vi en tur ned af Esplanaden, inden vi sluttede af med is fra Baskin Robbins - Anja fik en lækker bananasplit.
Det er, på trods af lidt skyer og enkelte dråber indimellem, stadig meget varmt her. Sådan en herlig fugtig varme.... Nu forstår vi bedre, hvorfor Dave (vores guide på Safari-turen) sagde "At least it is a dry heat", hver gang vi snakkede om hvor varmt det var i Red Centre. Den "dry heat" er nu afløst af "humid heat"!
Jeg havde samtidig foreslået Anja, at vi skulle på en White Water Rafting tur en af de nærmeste dage. Efter lidt betænkningstid gik hun med til det - men det ville kræve nogle badeshorts, da pigerne på de billeder vi fandt af rafting, ikke havde bikini på. Så det var en undskyldning for at bruge en del af dagen i Cairns shopping center.
Og det lykkedes at finde et par badeshorts (samt andre ting selvfølgelig ;-))
Da tøjet var på plads tog vi hen til "Raging Thunder" og fik booken selve rafting turen - så det skal vi på tirsdag når vi er i Mission Beach.
Aftensmaden blev nydt på en god restaurant, hvor Anja fik en lækker stor steak. Jeg prøvede en "Outback sample" med Struds, Kænguru og krokodille. Det hele kunne spises, men det var Kænguru kødet der smagte bedst.
Herefter tog vi en tur ned af Esplanaden, inden vi sluttede af med is fra Baskin Robbins - Anja fik en lækker bananasplit.
fredag den 20. november 2009
19. - 20. november - Cairns & Kuranda
Sidste indlaeg sluttede lidt brat, da vi skulle ud af doeren i Alice Springs.
Dette indlaeg er skrevet paa en computer i hotellets Lobby - derfor er der ingen danske vokaler.
Det er temmelig dyrt at koble sig paa nettet fra vores vaerelse, men der er gratis adgang fra lobbyen - maerkeligt princip!
Vi brugte et par timer paa at slendre rundt i Alice Springs samt spise lidt frokost, inden vi tog ud til lufthavnen. Der var ingen forsinkelser undervejs, saa vi landede omkring kl. 19 i Cairns.
Der var en billig lufthavnsbus til hotellet, hvor vi fik tjekket ind. Om aftenen gik vi en lille tur ud for at inspicere omraadet lige omkring hotellet. Det ligger ret centralt i forhold til turist-centrum. Bl.a. taet paa et center med en masse smaa turist-boder. Her lod vi os friste af 40 min. kinesisk massage fra fod til nakke for $15 pr. person - det var laekkert at faa loesnet lidt op oven paa de lange ture de foregaaende dage.
Der flyver i oevrigt rigtig mange flagermus rundt om aftenen. I Sydney var der en anden slags, men de floej ud af byen naar det blev moerkt. Det goer de ikke her - i stedet larmer de og flyver rundt over gaderne udenfor hotellet.
Dagsudflugt til Kuranda
Vi blev hentet paa hotellet og koert til togstationen for "Scenic Railway Kuranda". En flot togtur op i bjerge der er daekket af regnskov. Undervejs kom vi igennem 15 tunneller. Samtidig var der nogle vandfald undervejs - dog ikke med fuld kraft endnu, da regnsaesonen foerst er ved at starte.
Kuranda er mere eller mindre en stor turistby med en masser boder, cafeer m.v. Vi brugte det meste af tiden i en lille Koala-zoo. Her fik Anja opfyldt sit oenske om at holde en Koala - og jeg vil da heller ikke snydes for den oplevelse. Den er faktisk ret bloed saadan en lille bamse. Derudover var der mulighed for at snakke og fodre Kaenguruer og Wallabys. Faktisk gad de kun "snakke" med en hvis man havde mad i haanden.
Efter et par timer i Kuranda tog vi med Skyrail ned fra bjerget igen. Det er en ca. 7 km. lang lift henover regnskoven - med et par stop undervejs, hvor vi kunne gaa en lille tur i skoven og kigge.
Da vi kom ned havde vi nogle timer i "Tjapukai Aboriginal Cultural Park". Der var lidt show med Aboriginals, demo af hvordan man spiller paa en Didgeridoo, mulighed for at kaste med Boomerang osv. Nogle af tingene var lige for turistet, mens andet var ok.
Vi var tilbage paa hotellet sent paa eftermiddagen. Her var vi en tur i hotellets store pool, der bl.a. har sandstrand og sandbund i den ene ende. Herefter gik vi en tur ned paa Esplanaden i byen - turistmekka i byen med tur-arrangoerer, spisesteder, boder med skrammel osv.
Billederne fra i dag er klar til upload, men hotellets forbindelse er ret langsomt, saa det er tvivlsomt om de naar ud i dag.
Dette indlaeg er skrevet paa en computer i hotellets Lobby - derfor er der ingen danske vokaler.
Det er temmelig dyrt at koble sig paa nettet fra vores vaerelse, men der er gratis adgang fra lobbyen - maerkeligt princip!
Vi brugte et par timer paa at slendre rundt i Alice Springs samt spise lidt frokost, inden vi tog ud til lufthavnen. Der var ingen forsinkelser undervejs, saa vi landede omkring kl. 19 i Cairns.
Der var en billig lufthavnsbus til hotellet, hvor vi fik tjekket ind. Om aftenen gik vi en lille tur ud for at inspicere omraadet lige omkring hotellet. Det ligger ret centralt i forhold til turist-centrum. Bl.a. taet paa et center med en masse smaa turist-boder. Her lod vi os friste af 40 min. kinesisk massage fra fod til nakke for $15 pr. person - det var laekkert at faa loesnet lidt op oven paa de lange ture de foregaaende dage.
Der flyver i oevrigt rigtig mange flagermus rundt om aftenen. I Sydney var der en anden slags, men de floej ud af byen naar det blev moerkt. Det goer de ikke her - i stedet larmer de og flyver rundt over gaderne udenfor hotellet.
Dagsudflugt til Kuranda
Vi blev hentet paa hotellet og koert til togstationen for "Scenic Railway Kuranda". En flot togtur op i bjerge der er daekket af regnskov. Undervejs kom vi igennem 15 tunneller. Samtidig var der nogle vandfald undervejs - dog ikke med fuld kraft endnu, da regnsaesonen foerst er ved at starte.
Kuranda er mere eller mindre en stor turistby med en masser boder, cafeer m.v. Vi brugte det meste af tiden i en lille Koala-zoo. Her fik Anja opfyldt sit oenske om at holde en Koala - og jeg vil da heller ikke snydes for den oplevelse. Den er faktisk ret bloed saadan en lille bamse. Derudover var der mulighed for at snakke og fodre Kaenguruer og Wallabys. Faktisk gad de kun "snakke" med en hvis man havde mad i haanden.
Efter et par timer i Kuranda tog vi med Skyrail ned fra bjerget igen. Det er en ca. 7 km. lang lift henover regnskoven - med et par stop undervejs, hvor vi kunne gaa en lille tur i skoven og kigge.
Da vi kom ned havde vi nogle timer i "Tjapukai Aboriginal Cultural Park". Der var lidt show med Aboriginals, demo af hvordan man spiller paa en Didgeridoo, mulighed for at kaste med Boomerang osv. Nogle af tingene var lige for turistet, mens andet var ok.
Vi var tilbage paa hotellet sent paa eftermiddagen. Her var vi en tur i hotellets store pool, der bl.a. har sandstrand og sandbund i den ene ende. Herefter gik vi en tur ned paa Esplanaden i byen - turistmekka i byen med tur-arrangoerer, spisesteder, boder med skrammel osv.
Billederne fra i dag er klar til upload, men hotellets forbindelse er ret langsomt, saa det er tvivlsomt om de naar ud i dag.
torsdag den 19. november 2009
15. - 19. november: Alice Springs & Outback safari
Vi er nu nået tilbage til civilisationen (og en internet forbindelse) efter en 3 dages safari-tur i "The Red Centre".
Vi forlod Sydney om morgenen søndag den 15. november, og fløj mod Alice Springs. Det første der mødte os da vi steg ud af flyet var en utrolig varme - en varme vi hurtigt fandt ud af, at vi lige så godt kunne vænne os til.
Søndagen blev brugt i Alice Springs - ikke fordi der sker så meget i den by en søndag, men der var da et nogle butikker der havde åbent. Så vi fik købt lidt ind til safari-turen - bl.a. fluenet som viste sig at være en god ide. Samtidig fik vi købt ind til en let gang morgenmad - turen startede nemlig mandag kl. 6, så det var ikke muligt at finde morgenmad før vi skulle afsted.
Vi gik også en tur op på toppen af Anzac Hill - en lille bakke med udsigt over byen, samt et lille mindesmærke for diverse krige. En fin måde at opdage hvor varmt der rent faktisk var!
Mandag den 16. november - safarituren starter
Mandag morgen kl. 5 var vi oppe og i gang med at gøre os klar - og det skulle vise sig, at det var den dag på turen hvor vi fik lov at sove længe (til jer der kender Anja og hendes lyst til at stå tidligt op, vil I vide at det var lidt en udfordring :-))
Den lille "bus" fra Adventure Tours var på hotellet præcis kl. 6 - vi fik hilst på guiden og kokken (yes, det var jo Safari'n'Style, så vi slap for selv at bruge tid på madlavning), hvorefter vi var rundt og samle lidt flere op.
Vi var lige en tur forbi firmaets kontor, så dem der manglede at betale kunne få styr på det. På kontoret havde en af de ansatte en lille kænguru-unge (Joey) svøbt i et håndklæde og gemt på maven. De havde fundet den ved vejen, hvor dens mor var blevet offer for en bil. Så de sørger nu for omsorg mens den er lille, hvorefter de slipper den løs i naturen.
Herefter gik turen mod Uluru. Det er en tur på omkring 450 km., så vi havde også et par stop undervejs. De stop undervejs hvor man rent faktisk kan finde andre mennesker, er oftest kvægfarme der har udvidet deres forretning til også at omfatte service af turister. Bortset fra de stoppesteder, er det godt nok et temmelig øde område.
Efter en lang køretur nåede vi frem til telt lejren. Lejren ligger lige udenfor nationalparken, og var ikke så primitiv endda - der var bl.a. udmærket bad- og toilet forhold. Vi blev sat af ved en lille udkigspost, hvorfra vi kunne få de første glimt af Uluru (Ayers Rock) og Kata Tjuta (The Olgas). I mens vi nød det fik kokken styr på frokosten.
Efter frokost kørte vi til Kata Tjuta, hvor det pga. varmen kun var én af de to mulige stier der var åben. Så den tur tog vi - og det var virkelig varmt. Samtidig skulle man lige vænne sig til, at vandet hele tiden var lunkent - også det der kom ud af hanen i lejren. Måske endda lidt varmere end lunkent! Men væske skulle der til - minimum én liter i timen. Det var også på denne første gåtur, at vi fandt glæden ved vores nyindkøbte fluenet - der var nemlig utrolig mange irriterende fluer. Og de går efter fugten ved øjne, næse og ører samtidig med de er ret ligeglade med at blive viftet væk konstant. Heldigvis fungerede fluenettet helt som forventet!
Efter den varme gåtur kørte vi fra Kata Tjuta tilbage til Uluru. Her gjorde vi klar til solnedgangen - dvs. vi fandt et fint lille sted at stille ost, kiks og champagne an, og så, sammen med alle de andre turister, vente på at solen forsvandt. Desværre var dagens eneste skyer lidt i vejen da solen endelig var på vej væk i horisonten, så det blev ikke til den helt flotte solnedgang.
Tilbage i lejren blev der serveret aftensmad og slappet lidt af. Klokken var dog ikke ret mange før de fleste var klar til at gå til ro - specielt ikke da vi fik at vide, at vi skulle op igen kl. 3.50.
Anja sov i telt, mens jeg prøvede en nat i det fri i en Swag. Det var en rigtig flot stjernehimmel der var udsigt til, og jeg fik ikke besøg af kryb eller andre dyr i løbet af natten (i hvert fald ikke hvad jeg mærkede til).
Tirsdag den 17. november - Uluru
Som nævnt, så skulle vi op igen midt om natten. Vi fik pakket vores ting sammen, spist "morgen"mad og forlod lejren kl. 4.50 for at køre til Uluru. Her ventede vi, igen sammen med en del andre turister, på at solen stod op over Uluru.
Efter veloverstået solopgang kørte vi helt hen til den lille sten. Herfra var der mulighed for enten en halv eller hel base-walk (en gåtur rundt om den). Der var lukket for Uluru-Climb - om det var varmen eller pga. for meget vind på toppen (der var ingen vind ved bunden!) ved jeg ikke helt. Men vi tog "the full base-walk" hvilket er lige knap 10 km. Selvom vi startede tidligt på dagen var det en rigtig varm tur, men vi havde jo dejlig lunken vand med og nåede da også hele vejen rundt!
Efter en pause tog vi en lille gåtur med guiden (han var ikke med hele vejen rundt), hvor han fortalte en masse om forskellige planter, jorden og Aboriginals kultur.
Historier og fakta om områderne var noget vores guide, David, sørgede for at fortælle på hele turen, hvad enten det var når vi kørte, havde pauser, eller gik ture, hvilket var et stort plus for hele turen!
Da vi var ved at nærme os middagstid var det ekstra varmt, så det var rart, at der var lidt pauser i skyggen undervejs. Der var nemlig kun omkring 41 grader i skyggen - modsat de tæt på 60 grader der kunne måles direkte i solen!!
Efter gåturen kørte vi tilbage til lejren for at spise frokost. Herefter var der en lang køretur til Kings Canyon. Igen igennem øde landskab med nogle pauser undervejs.
Sidst på eftermiddagen nåede vi frem til Kings Canyon resort, hvilket var ret tæt på den lejr vi skulle bo i. Mens David og Markus (kokken) kørte op og gjorde lejren klar, fik vi mulighed for at komme en tur i pool´en på det resort - det var dejligt at blive kølet godt af efter de meget varme gåture i løbet af dagen.
Efter den pause blev vi hentet og kørt til lejren. Den var lidt mere primitiv end den første lejr, men stadig ok forhold. Den lå også noget mere øde, så der var større chance for at møde en Dingo i løbet af natten - derfor valgte jeg teltet fremfor endnu en nat i en Swag :-)
Vi fik også lov at sove længe - helt til kl. 4.50!
Onsdag den 18. november - Kings Canyon
Endnu en tidlig morgenmad, pakke sammen og så afsted mod Kings Canyon. Vi gik "Rim Walk" turen hvilket er omkring 6 km. Starten var den hårdeste, da vi skulle fra p-pladsen og op til toppen. Heldigvis var vi heldige med vejret, da det modsat dagen før var overskyet. Og samtidig var der af og til en svag brise. Selve gåturen var både flot og spændende - David var med hele vejen og fortalte en masse undervejs. Vi nåede frem til "Garden of Eden", så det lille vandhul m.v. Alt i alt endnu en spændende og flot gåtur.
Herfra gik turen tilbage til lejren hvor frokosten blev indtaget. Herefter havde vi en pause på Kings Canyon resort, mens et par af dem der var med på turen skulle ud og flyve i helikopter.
Herefter gik turen tilbage mod Alice Springs - dog ikke samme vej som vi var kommet. I stedet tog vi en lille "grusvej" - det blev en dejlig rystetur på ca. 3,5 timer. Undervejs var der tid til at David kunne lege lidt med bilen - dvs. køre til 4-hjulstræk op over en lille stejl bakke - god underholdning :-)
Der var 4 fra turen der skulle fortsætte med en 4. dag på turen, mens vi var 6 der skulle tilbage til Alice Springs. Så da den lange grusvej endelig blev afløst af asfalt var vi fremme ved et lille resort. Her blev vi hentet i en anden bus der tog os de sidste 140 km. tilbage til Alice Springs.
Vi var tilbage på hotellet omkring 18.30 - godt trætte efter en rigtig god tur. Vi tog ud og spiste og faldt vist ellers ret tidligt i søvn.
Alt i alt har det været nogle rigtig spændende dage, og Adventure Tours kan varmt anbefales til andre.
Billeder fra det hele kan ses her
Torsdag den 19. november
Vi valgte at sove lidt længere end de foregående dage. Formiddagen er blevet brugt på billeder, dette indlæg, tøjvask og pakning af vores ting. Vi skal tjekke ud kl. 12, hvilket er lige om lidt, så jeg må hellere lukke ned....
Kl. 16 flyver vi til Cairns!
Vi forlod Sydney om morgenen søndag den 15. november, og fløj mod Alice Springs. Det første der mødte os da vi steg ud af flyet var en utrolig varme - en varme vi hurtigt fandt ud af, at vi lige så godt kunne vænne os til.
Søndagen blev brugt i Alice Springs - ikke fordi der sker så meget i den by en søndag, men der var da et nogle butikker der havde åbent. Så vi fik købt lidt ind til safari-turen - bl.a. fluenet som viste sig at være en god ide. Samtidig fik vi købt ind til en let gang morgenmad - turen startede nemlig mandag kl. 6, så det var ikke muligt at finde morgenmad før vi skulle afsted.
Vi gik også en tur op på toppen af Anzac Hill - en lille bakke med udsigt over byen, samt et lille mindesmærke for diverse krige. En fin måde at opdage hvor varmt der rent faktisk var!
Mandag den 16. november - safarituren starter
Mandag morgen kl. 5 var vi oppe og i gang med at gøre os klar - og det skulle vise sig, at det var den dag på turen hvor vi fik lov at sove længe (til jer der kender Anja og hendes lyst til at stå tidligt op, vil I vide at det var lidt en udfordring :-))
Den lille "bus" fra Adventure Tours var på hotellet præcis kl. 6 - vi fik hilst på guiden og kokken (yes, det var jo Safari'n'Style, så vi slap for selv at bruge tid på madlavning), hvorefter vi var rundt og samle lidt flere op.
Vi var lige en tur forbi firmaets kontor, så dem der manglede at betale kunne få styr på det. På kontoret havde en af de ansatte en lille kænguru-unge (Joey) svøbt i et håndklæde og gemt på maven. De havde fundet den ved vejen, hvor dens mor var blevet offer for en bil. Så de sørger nu for omsorg mens den er lille, hvorefter de slipper den løs i naturen.
Herefter gik turen mod Uluru. Det er en tur på omkring 450 km., så vi havde også et par stop undervejs. De stop undervejs hvor man rent faktisk kan finde andre mennesker, er oftest kvægfarme der har udvidet deres forretning til også at omfatte service af turister. Bortset fra de stoppesteder, er det godt nok et temmelig øde område.
Efter en lang køretur nåede vi frem til telt lejren. Lejren ligger lige udenfor nationalparken, og var ikke så primitiv endda - der var bl.a. udmærket bad- og toilet forhold. Vi blev sat af ved en lille udkigspost, hvorfra vi kunne få de første glimt af Uluru (Ayers Rock) og Kata Tjuta (The Olgas). I mens vi nød det fik kokken styr på frokosten.
Efter frokost kørte vi til Kata Tjuta, hvor det pga. varmen kun var én af de to mulige stier der var åben. Så den tur tog vi - og det var virkelig varmt. Samtidig skulle man lige vænne sig til, at vandet hele tiden var lunkent - også det der kom ud af hanen i lejren. Måske endda lidt varmere end lunkent! Men væske skulle der til - minimum én liter i timen. Det var også på denne første gåtur, at vi fandt glæden ved vores nyindkøbte fluenet - der var nemlig utrolig mange irriterende fluer. Og de går efter fugten ved øjne, næse og ører samtidig med de er ret ligeglade med at blive viftet væk konstant. Heldigvis fungerede fluenettet helt som forventet!
Efter den varme gåtur kørte vi fra Kata Tjuta tilbage til Uluru. Her gjorde vi klar til solnedgangen - dvs. vi fandt et fint lille sted at stille ost, kiks og champagne an, og så, sammen med alle de andre turister, vente på at solen forsvandt. Desværre var dagens eneste skyer lidt i vejen da solen endelig var på vej væk i horisonten, så det blev ikke til den helt flotte solnedgang.
Tilbage i lejren blev der serveret aftensmad og slappet lidt af. Klokken var dog ikke ret mange før de fleste var klar til at gå til ro - specielt ikke da vi fik at vide, at vi skulle op igen kl. 3.50.
Anja sov i telt, mens jeg prøvede en nat i det fri i en Swag. Det var en rigtig flot stjernehimmel der var udsigt til, og jeg fik ikke besøg af kryb eller andre dyr i løbet af natten (i hvert fald ikke hvad jeg mærkede til).
Tirsdag den 17. november - Uluru
Som nævnt, så skulle vi op igen midt om natten. Vi fik pakket vores ting sammen, spist "morgen"mad og forlod lejren kl. 4.50 for at køre til Uluru. Her ventede vi, igen sammen med en del andre turister, på at solen stod op over Uluru.
Efter veloverstået solopgang kørte vi helt hen til den lille sten. Herfra var der mulighed for enten en halv eller hel base-walk (en gåtur rundt om den). Der var lukket for Uluru-Climb - om det var varmen eller pga. for meget vind på toppen (der var ingen vind ved bunden!) ved jeg ikke helt. Men vi tog "the full base-walk" hvilket er lige knap 10 km. Selvom vi startede tidligt på dagen var det en rigtig varm tur, men vi havde jo dejlig lunken vand med og nåede da også hele vejen rundt!
Efter en pause tog vi en lille gåtur med guiden (han var ikke med hele vejen rundt), hvor han fortalte en masse om forskellige planter, jorden og Aboriginals kultur.
Historier og fakta om områderne var noget vores guide, David, sørgede for at fortælle på hele turen, hvad enten det var når vi kørte, havde pauser, eller gik ture, hvilket var et stort plus for hele turen!
Da vi var ved at nærme os middagstid var det ekstra varmt, så det var rart, at der var lidt pauser i skyggen undervejs. Der var nemlig kun omkring 41 grader i skyggen - modsat de tæt på 60 grader der kunne måles direkte i solen!!
Efter gåturen kørte vi tilbage til lejren for at spise frokost. Herefter var der en lang køretur til Kings Canyon. Igen igennem øde landskab med nogle pauser undervejs.
Sidst på eftermiddagen nåede vi frem til Kings Canyon resort, hvilket var ret tæt på den lejr vi skulle bo i. Mens David og Markus (kokken) kørte op og gjorde lejren klar, fik vi mulighed for at komme en tur i pool´en på det resort - det var dejligt at blive kølet godt af efter de meget varme gåture i løbet af dagen.
Efter den pause blev vi hentet og kørt til lejren. Den var lidt mere primitiv end den første lejr, men stadig ok forhold. Den lå også noget mere øde, så der var større chance for at møde en Dingo i løbet af natten - derfor valgte jeg teltet fremfor endnu en nat i en Swag :-)
Vi fik også lov at sove længe - helt til kl. 4.50!
Onsdag den 18. november - Kings Canyon
Endnu en tidlig morgenmad, pakke sammen og så afsted mod Kings Canyon. Vi gik "Rim Walk" turen hvilket er omkring 6 km. Starten var den hårdeste, da vi skulle fra p-pladsen og op til toppen. Heldigvis var vi heldige med vejret, da det modsat dagen før var overskyet. Og samtidig var der af og til en svag brise. Selve gåturen var både flot og spændende - David var med hele vejen og fortalte en masse undervejs. Vi nåede frem til "Garden of Eden", så det lille vandhul m.v. Alt i alt endnu en spændende og flot gåtur.
Herfra gik turen tilbage til lejren hvor frokosten blev indtaget. Herefter havde vi en pause på Kings Canyon resort, mens et par af dem der var med på turen skulle ud og flyve i helikopter.
Herefter gik turen tilbage mod Alice Springs - dog ikke samme vej som vi var kommet. I stedet tog vi en lille "grusvej" - det blev en dejlig rystetur på ca. 3,5 timer. Undervejs var der tid til at David kunne lege lidt med bilen - dvs. køre til 4-hjulstræk op over en lille stejl bakke - god underholdning :-)
Der var 4 fra turen der skulle fortsætte med en 4. dag på turen, mens vi var 6 der skulle tilbage til Alice Springs. Så da den lange grusvej endelig blev afløst af asfalt var vi fremme ved et lille resort. Her blev vi hentet i en anden bus der tog os de sidste 140 km. tilbage til Alice Springs.
Vi var tilbage på hotellet omkring 18.30 - godt trætte efter en rigtig god tur. Vi tog ud og spiste og faldt vist ellers ret tidligt i søvn.
Alt i alt har det været nogle rigtig spændende dage, og Adventure Tours kan varmt anbefales til andre.
Billeder fra det hele kan ses her
Torsdag den 19. november
Vi valgte at sove lidt længere end de foregående dage. Formiddagen er blevet brugt på billeder, dette indlæg, tøjvask og pakning af vores ting. Vi skal tjekke ud kl. 12, hvilket er lige om lidt, så jeg må hellere lukke ned....
Kl. 16 flyver vi til Cairns!
lørdag den 14. november 2009
14. november - Bondi Beach
Efter en lidt overskyet fredag, så var det gode vejr tilbage i dag lørdag. Og det var ganske heldigt eftersom vi havde planlagt at tage til stranden.
Vi droppede morgenmaden på hotellet, og tog i stedet bussen ud til Bondi Beach, som netop er blevet kåret til verdens bedste strand
Efter en god gang brunch, fandt vi et passende sted at smide os på den lækre sandstrand. Nu var det jo lørdag og dejligt vejr (omkring 26 grader), så vi var ikke de eneste der havde besluttet sig for en tur til stranden.
Men selvom stranden egentlig ikke er voldsom stor (kun omkring 1 km. lang), så var der egentlig ganske god plads - dvs. man lå ikke helt som sild i en tønde.
Det blev også tid til et par ture ud i bølgerne. Vandet var dog langt fra så varmt som vejret - til gengæld var der nogle gode store bølger. Og så er det også en dejlig sandbund man går på ude i vandet.
Vi sluttede af med en sen frokost ved en af strand cafeerne, inden vi tog bussen tilbage mod centrum.
Så alt i alt en afslappende dag på en lækker strand. Der er tilføjet lidt billeder her
Vi droppede morgenmaden på hotellet, og tog i stedet bussen ud til Bondi Beach, som netop er blevet kåret til verdens bedste strand
Efter en god gang brunch, fandt vi et passende sted at smide os på den lækre sandstrand. Nu var det jo lørdag og dejligt vejr (omkring 26 grader), så vi var ikke de eneste der havde besluttet sig for en tur til stranden.
Men selvom stranden egentlig ikke er voldsom stor (kun omkring 1 km. lang), så var der egentlig ganske god plads - dvs. man lå ikke helt som sild i en tønde.
Det blev også tid til et par ture ud i bølgerne. Vandet var dog langt fra så varmt som vejret - til gengæld var der nogle gode store bølger. Og så er det også en dejlig sandbund man går på ude i vandet.
Vi sluttede af med en sen frokost ved en af strand cafeerne, inden vi tog bussen tilbage mod centrum.
Så alt i alt en afslappende dag på en lækker strand. Der er tilføjet lidt billeder her
fredag den 13. november 2009
13. november - Zoo
Torsdag aften (den 12. nov) på vej hjem fra Blue Mountains, begyndte det at regne og tordne lidt. I dag var der ingen regn, men en del af de mørke skyer hang stadig i området. Det var derfor ikke nær så varmt som dagen før (hvor vi var omkring de 30 grader), hvilket passede helt fint til vores plan om at tage i Zoo.
Efter morgenmaden tog vi med færgen til Taronga Zoo. Og her tilbragte vi det meste af dagen med at se de mange forskellige dyr.
Se billeder fra dagens Zoo udflugt
Efter Zoo tog vi samme færge retur, men steg denne gang af i Darling Harbour. Det er et område der er ret fokuseret på turister - vi kiggede os lidt omkring og fik en lille eftermiddagssnack på en hyggelig cafe.
Aftensmaden blev indtaget på en restaurant tæt på hotellet - anbefalet af hotelejeren. Og han havde ret - det var virkelig god mad. Jeg er glad for at appetitten er tilbage, så jeg ikke skulle levne noget af den yderst lækre T-bone :-)
Efter morgenmaden tog vi med færgen til Taronga Zoo. Og her tilbragte vi det meste af dagen med at se de mange forskellige dyr.
Se billeder fra dagens Zoo udflugt
Efter Zoo tog vi samme færge retur, men steg denne gang af i Darling Harbour. Det er et område der er ret fokuseret på turister - vi kiggede os lidt omkring og fik en lille eftermiddagssnack på en hyggelig cafe.
Aftensmaden blev indtaget på en restaurant tæt på hotellet - anbefalet af hotelejeren. Og han havde ret - det var virkelig god mad. Jeg er glad for at appetitten er tilbage, så jeg ikke skulle levne noget af den yderst lækre T-bone :-)
torsdag den 12. november 2009
12. november - Blue Mountains
Det går fremad med at sove længe - jeg vågnede først kl. 4. Efter at have talt får i noget tid lykkedes det at falde i en god dyb søvn lige inden uret ringede kl. 6!
Kl. 7.35 blev vi afhentet foran et nærliggende hotel til en heldagsudflugt til Blue Mountains.
På vej til Blue Mountains kørte vi igennem "Sydney Olympic Park", hvor vi fik set stadion, haller m.v. fra OL i 2000 (vi så det kun udefra).
Vi gjorde et lille stop mere undervejs, hvor vi fik set vores 1. kænguru - og så var det endda en rigtig natur-kænguru og ikke bare en Zoo :-)
Herefter var vi forbi et udkigspunkt, hvorfra vi kunne se en del af Blue Mountains. Næste stop var Wentworth Falls. Det stop indebar en lille gåtur på omkring en times tid. En flot tur, og heldigvis var der lidt skygge på en del af turen!
Næste stop på turen var frokostpausen i en af de små byer der ligger lige ved Blue Mountains.
Sidste stop på turen var "Katoomba Scenic World", hvor der var mulighed for at komme ned i regnskoven i Blue Mountains. Modsat den stegende varme sol på den første gåtur, så var der en noget bedre temperatur nede i skoven. Men der var ikke så meget at se udover indgangen til en gammel mine samt en masse træer (surprise!) :-)
Billeder fra Blue Mountains
Mht. helbredet så går det heldigvis den rigtige vej. Anja hoster dog stadig en del, men får noget "dejligt" hostesaft.
Jeg mangler også at ramme en døgnrytme, så jeg rent faktisk kan sove hele natten - det har ikke været noget problem for Anja, men hun har også et godt sovehjerte :-)
Kl. 7.35 blev vi afhentet foran et nærliggende hotel til en heldagsudflugt til Blue Mountains.
På vej til Blue Mountains kørte vi igennem "Sydney Olympic Park", hvor vi fik set stadion, haller m.v. fra OL i 2000 (vi så det kun udefra).
Vi gjorde et lille stop mere undervejs, hvor vi fik set vores 1. kænguru - og så var det endda en rigtig natur-kænguru og ikke bare en Zoo :-)
Herefter var vi forbi et udkigspunkt, hvorfra vi kunne se en del af Blue Mountains. Næste stop var Wentworth Falls. Det stop indebar en lille gåtur på omkring en times tid. En flot tur, og heldigvis var der lidt skygge på en del af turen!
Næste stop på turen var frokostpausen i en af de små byer der ligger lige ved Blue Mountains.
Sidste stop på turen var "Katoomba Scenic World", hvor der var mulighed for at komme ned i regnskoven i Blue Mountains. Modsat den stegende varme sol på den første gåtur, så var der en noget bedre temperatur nede i skoven. Men der var ikke så meget at se udover indgangen til en gammel mine samt en masse træer (surprise!) :-)
Billeder fra Blue Mountains
Mht. helbredet så går det heldigvis den rigtige vej. Anja hoster dog stadig en del, men får noget "dejligt" hostesaft.
Jeg mangler også at ramme en døgnrytme, så jeg rent faktisk kan sove hele natten - det har ikke været noget problem for Anja, men hun har også et godt sovehjerte :-)
11. november - Operahuset og BridgeClimb
Da vi gik i seng tirsdag aften (den 10.), var vi lidt bekymrede for det lidt skrantende helbred vi havde oplevet. Vi var da heller ikke helt på toppen da vi vågnede - selvom jeg havde god tid til at blive frisk, da jeg vågnede første gang omkring kl. 2.30...
Men vi fik klemt lidt morgenmad ned, spist nogle af de piller vi havde købt på apoteket, og tog derefter med bussen ned til Operahuset. Her brugte vi formiddagen på en guided tur indenfor i huset. Det var ret interessant. Og så fik vi oplevet både lidt Symfoni og ballet, da der var formiddagsøvelser i gang i de respektive sale.
Det er en ret fascinerende bygning når man kommer tæt på den. Samtidig gør de en del ud af at fortælle historien med Utzon, og hvordan han aldrig selv fik set det færdige resultat direkte. De er også lidt flove over, at hans navn ikke blev nævnt ved indvigelsen i 73 (tror jeg nok det var). Det kalder de ligefrem en skamplet i husets historie. Til gengæld er de rigtig glade for, at han, før sin død, nåede at lave en del tegninger til at få rettet op på det indvendige design. Operahuset er nemlig på listen over "World Heritage", og derfor må man som udgangspunkt ikke ændre noget som helst på sådan en bygning - medmindre det er den oprindelige arkitekt der har designet ændringerne! De var for 8 uger siden netop blevet færdig med lobbyen i nyt Utzon design - det var de vældig glade for!
Efter turen rundt i Operahuset gik vi op igennem byen. Stadig ikke helt på toppen, men vi gjorde holdt i et shoppingcenter undervejs. Anja har nu konstateret, at prisniveauet på langt de fleste ting desværre er tæt på det danske - så det med shopping er ikke så interssant - derfor købte hun kun ét par knickers ;-)
Frokosten blev også indtaget i det center, og det var netop i forbindelse med frokosten jeg blev helt klar over, at kroppen ikke var helt på toppen - jeg havde nemlig ingen appetit!!
Vi tog derfor tilbage til hotellet, spiste lidt flere piller for helbredet, og begyndte at gøre klar til eftermiddagens/aftenens BridgeClimb.
BridgeClimb går, som navnet siger, ud på at kravle/gå op til toppen af Sydney Harbour Bridge. Men før man bliver sendt afsted på sådan en tur skal man have en masse udstyr på - og alt hvad man har på er spændt fast til en, så man ikke får skabt ulykker på broen ved at tabe f.eks. en pandelampe (vi skulle jo gå tilbage efter mørkets frembrud).
Selve turen foregår i en gruppe med 14, og 2 guider. Vi fik en masse historie undervejs, og en flot udsigt over byen. Samtidig så vi solnedgangen og efterfølgende "Sydney by night". På vej ned ad broen efter solnedgangen, kunne vi rigtig se hvordan byens flagermus fløj ud for at finde føde - et ret sjovt syn. Vi må se om vi kan fange det på nogle billeder inden vi tager herfra. Vi måtte ikke selv have kamera med op på broen, så vi har kun et par billeder som guiderne tog - og tjente stort på dem! :-)
Vi fik lidt aftensmad efter veloverstået tur (det tog omkring 3,5 time at gennemføre en Bridgeclimb), og tog derefter hjem til hotellet.
Der er tilføjet flere billeder til Sydney albummet
Men vi fik klemt lidt morgenmad ned, spist nogle af de piller vi havde købt på apoteket, og tog derefter med bussen ned til Operahuset. Her brugte vi formiddagen på en guided tur indenfor i huset. Det var ret interessant. Og så fik vi oplevet både lidt Symfoni og ballet, da der var formiddagsøvelser i gang i de respektive sale.
Det er en ret fascinerende bygning når man kommer tæt på den. Samtidig gør de en del ud af at fortælle historien med Utzon, og hvordan han aldrig selv fik set det færdige resultat direkte. De er også lidt flove over, at hans navn ikke blev nævnt ved indvigelsen i 73 (tror jeg nok det var). Det kalder de ligefrem en skamplet i husets historie. Til gengæld er de rigtig glade for, at han, før sin død, nåede at lave en del tegninger til at få rettet op på det indvendige design. Operahuset er nemlig på listen over "World Heritage", og derfor må man som udgangspunkt ikke ændre noget som helst på sådan en bygning - medmindre det er den oprindelige arkitekt der har designet ændringerne! De var for 8 uger siden netop blevet færdig med lobbyen i nyt Utzon design - det var de vældig glade for!
Efter turen rundt i Operahuset gik vi op igennem byen. Stadig ikke helt på toppen, men vi gjorde holdt i et shoppingcenter undervejs. Anja har nu konstateret, at prisniveauet på langt de fleste ting desværre er tæt på det danske - så det med shopping er ikke så interssant - derfor købte hun kun ét par knickers ;-)
Frokosten blev også indtaget i det center, og det var netop i forbindelse med frokosten jeg blev helt klar over, at kroppen ikke var helt på toppen - jeg havde nemlig ingen appetit!!
Vi tog derfor tilbage til hotellet, spiste lidt flere piller for helbredet, og begyndte at gøre klar til eftermiddagens/aftenens BridgeClimb.
BridgeClimb går, som navnet siger, ud på at kravle/gå op til toppen af Sydney Harbour Bridge. Men før man bliver sendt afsted på sådan en tur skal man have en masse udstyr på - og alt hvad man har på er spændt fast til en, så man ikke får skabt ulykker på broen ved at tabe f.eks. en pandelampe (vi skulle jo gå tilbage efter mørkets frembrud).
Selve turen foregår i en gruppe med 14, og 2 guider. Vi fik en masse historie undervejs, og en flot udsigt over byen. Samtidig så vi solnedgangen og efterfølgende "Sydney by night". På vej ned ad broen efter solnedgangen, kunne vi rigtig se hvordan byens flagermus fløj ud for at finde føde - et ret sjovt syn. Vi må se om vi kan fange det på nogle billeder inden vi tager herfra. Vi måtte ikke selv have kamera med op på broen, så vi har kun et par billeder som guiderne tog - og tjente stort på dem! :-)
Vi fik lidt aftensmad efter veloverstået tur (det tog omkring 3,5 time at gennemføre en Bridgeclimb), og tog derefter hjem til hotellet.
Der er tilføjet flere billeder til Sydney albummet
tirsdag den 10. november 2009
10. november Sejltur og lidt sløjhed....
Vi fik en udmærket nats søvn - det var rart igen at sove i en vandret stilling. Dog er der stadig lidt jetlag, da vi ikke plejer at vågne kl. 6 uden brug af en alarm.
Morgenmaden fik vi på hotellet, hvorefter vi tog bussen ned til Circular Quay for at snuppe en tur med "Captain Cook Cruises" rundt i Sydney Harbour. Det var en flot tur, der bragte os helt ud til indsejlingen fra havet. Undervejs kom vi forbi mange små strande, store spændende huse m.v.
Herefter var det meningen at vi vil have udforsket området omkring Circular Quay noget mere - bl.a. en gåtur i "The Rocks", samt en rundvisning inde i operahuset. Men vi valgte at kaste håndklædet i ringen og i stedet tage tilbage til hotellet. Helbredet har skrantet lidt i dag. En tør hoste, lidt hovedpine m.v., så vi har været forbi et apotek og købe lidt ting og sager.
Derfor blev en stor del af dagen brugt på at få hvilet endnu mere ud - vi satser på at det hurtigt vil få os tilbage på fuld energinivaeu.
Aftensmaden blev en let omgang fra Subway - mens vi lige slog et smut ned af hovedgaden i "Kings Cross" området - det skulle være Sydneys svar på Istegade, og er ikke så langt fra hvor vi bor. Der er nu ganske fredeligt.
Vi håber de ekstra timers afslapning i dag, samt en forhåbentligt god nats søvn gør, at vi er klar til at bestige Sydney Harbour Bridge i morgen.
Billeder fra dagens sejltur er tilføjet her
Morgenmaden fik vi på hotellet, hvorefter vi tog bussen ned til Circular Quay for at snuppe en tur med "Captain Cook Cruises" rundt i Sydney Harbour. Det var en flot tur, der bragte os helt ud til indsejlingen fra havet. Undervejs kom vi forbi mange små strande, store spændende huse m.v.
Herefter var det meningen at vi vil have udforsket området omkring Circular Quay noget mere - bl.a. en gåtur i "The Rocks", samt en rundvisning inde i operahuset. Men vi valgte at kaste håndklædet i ringen og i stedet tage tilbage til hotellet. Helbredet har skrantet lidt i dag. En tør hoste, lidt hovedpine m.v., så vi har været forbi et apotek og købe lidt ting og sager.
Derfor blev en stor del af dagen brugt på at få hvilet endnu mere ud - vi satser på at det hurtigt vil få os tilbage på fuld energinivaeu.
Aftensmaden blev en let omgang fra Subway - mens vi lige slog et smut ned af hovedgaden i "Kings Cross" området - det skulle være Sydneys svar på Istegade, og er ikke så langt fra hvor vi bor. Der er nu ganske fredeligt.
Vi håber de ekstra timers afslapning i dag, samt en forhåbentligt god nats søvn gør, at vi er klar til at bestige Sydney Harbour Bridge i morgen.
Billeder fra dagens sejltur er tilføjet her
mandag den 9. november 2009
9. november - Ankomst til Sydney
Endelig fremme!
35 timer - fra vi kørte hjemmefra til vi nåede frem til hotellet i Sydney. Heldigvis forløb turen herned uden problemer. Ingen forsinkelser, ingen problemer med at komme ind i landet - og bagagen var også med.
Vi tog toget/undergrundsbanen fra lufthavnen til hotellet - eller i hvert fald så tæt på vi kunne komme, og nåede frem til hotellet kl. 8.
Desværre var der ikke et ledigt værelse, så vi kunne først tjekke ind senere på dagen. Men vi kunne trods alt få opbevaret bagagen så vi ikke skulle slæbe rundt på den.
Det ellers længe ventede bad, og en seng så man lige kunne komme lidt på langs, blev derfor udsat. Vi gik i stedet en tur ned igennem Botanisk have, videre forbi Operahuset og tilbage op igennem byen, hvor det var blevet tid til lidt frokost.
Billeder fra gåturen kan ses her
Omkring kl. 13 fik vi vores værelse. Resten af dagen har stået på afslapning (læs: en god lang middagslur) og lidt overordnet planlægning for hvad vi vil se i Sydney.
Det er ved at være sengetid, så vi kan forsøge at finde en døgnrytme og være frisk til en ny dag i morgen. Jeg håber, at jeg kan falde lige så hurtigt i søvn som Anja - det er ca. 2 min siden hun børstede tænder, og nu er hun langt væk i drømmeland.
35 timer - fra vi kørte hjemmefra til vi nåede frem til hotellet i Sydney. Heldigvis forløb turen herned uden problemer. Ingen forsinkelser, ingen problemer med at komme ind i landet - og bagagen var også med.
Vi tog toget/undergrundsbanen fra lufthavnen til hotellet - eller i hvert fald så tæt på vi kunne komme, og nåede frem til hotellet kl. 8.
Desværre var der ikke et ledigt værelse, så vi kunne først tjekke ind senere på dagen. Men vi kunne trods alt få opbevaret bagagen så vi ikke skulle slæbe rundt på den.
Det ellers længe ventede bad, og en seng så man lige kunne komme lidt på langs, blev derfor udsat. Vi gik i stedet en tur ned igennem Botanisk have, videre forbi Operahuset og tilbage op igennem byen, hvor det var blevet tid til lidt frokost.
Billeder fra gåturen kan ses her
Omkring kl. 13 fik vi vores værelse. Resten af dagen har stået på afslapning (læs: en god lang middagslur) og lidt overordnet planlægning for hvad vi vil se i Sydney.
Det er ved at være sengetid, så vi kan forsøge at finde en døgnrytme og være frisk til en ny dag i morgen. Jeg håber, at jeg kan falde lige så hurtigt i søvn som Anja - det er ca. 2 min siden hun børstede tænder, og nu er hun langt væk i drømmeland.
mandag den 26. oktober 2009
Overblik over turen
Vi er ved at have godt styr på ruten - inkl. fly og hoteller - samt nogle guidede ture undervejs.
Se Rejseinfo
Turen i Australien kan ses på dette kort
Vis Australia 2009 på et større kort
Se Rejseinfo
Turen i Australien kan ses på dette kort
Vis Australia 2009 på et større kort
Bloggen oprettet
Så er bloggen oprettet - klar til at skrive små beretninger fra turen til Australien.
Abonner på:
Opslag (Atom)