På trods af at ingen af os har forstand på vin, eller drikker meget af den for den sags skyld, så havde vi alligevel bestilt en tur til vinlandet (med samme firma, som havde taget os med rundt de første par dage). I dag var det ejeren selv, Peter, der var vores guide.
Vi havde mulighed for at sammensætte dagen helt efter eget ønske, men da han jo hurtigt forstod, at vores kendskab var nærmest ikke-eksisterende, satte han et rigtig godt program sammen.
På vej ud til vinområdet, fik vi en god snak om tiden før og efter apartheid, hvor han delte mange personlige erfaringer fra tiden før styret blev væltet. Rigtig interessant, og noget af det vi havde håbet Robben island havde fortalt om.
Vi fik besøgt to vingårde om formiddagen - for os var en stor del af dagen mere at nyde den fantastisk flotte natur i området - hvilket til fulde var muligt, mens vi sad og smagte forskellige vine.
Peter forsøgte også at lære os lidt om vinsmagning, så vi om ikke andet så ud som om vi vidste, hvad vi lavede. Det havde vi meget sjov ud af.
Inden frokost nåede vi også en lille gåtur i centrum af hyggelige Stellenbosch - bare for lige at opleve den hyggelig, rolige by. Frokosten havde Peter sørget for blev indtaget på en rigtig lækker restaurant, med en bjergtagende udsigt - mums!
Efter frokost var vi forbi en sidste vingård til lidt mere vinsmagning, inden vi satte kursen retur mod byen. Peter havde foreslået forskellige restauranter vi kunne prøve til aften, og vi valgte en tæt på hotellet, som han sørgede for at booke bord på. Og vi blev bestemt ikke skuffet over maden - virkelig lækkert kød!
Hvis der skulle være nogle vin eksperter, så besøgte vi følgende vingårde
- Crede en lust
- Glen Carlou
- Ernie Els

Ingen kommentarer:
Send en kommentar