onsdag den 19. november 2014

Rundt i Cape Town samt Langa Township

Mandag den 17. november, 2014

Rudi, vores guide, kom og hentede os på hotellet kl. 9, og første stop på dagens tur var “Table Mountain”. Himlen var helt klar, hvilket skulle give en fantastisk udsigt, men desværre har det blæst så meget i dag, at svævebanen derop har været lukket hele dagen. 
I stedet kørte vi til Signal Hill, hvorfra der også er en flot udsigt over dele af byen, samt flot udsyn til Table Mountain.



Herfra fortsatte turen ind mod centrum, hvor vi kørte rundt i forskellige kvarterer, mens vi fik en masse info om forskellige bygninger og områder. Lidt før frokost tid parkerede vi i midtbyen, og gik en tur rundt i områder, vi måske ikke lige var nået frem til alene. 

Efter frokost var det tid til at besøge Langa Township, hvor en lokal Langa guide viste os rundt. Det var noget af en kontrast til nogle af de store udsigtsvillaer vi ellers havde set rundt i byen. Regeringen river stille og roligt blikskuerne ned, når nye huse/lejligheder er klar. Et kæmpe skridt, for de mange fattige, som startede da Mandela kom til magten.
Vi var indenfor i et par huse/værelser, og det var noget af et syn. Ét sted boede der 3 i samme værelse, hvor alt hvad de hver især ejer kunne være på deres seng, samt små hjemmelavede hylder over sengen. Udover de 3 senge i værelset, var der et køleskab, et TV (hvor der kørte Wrestling kampe), og ca. gulvplads nok til at man lige kunne stå 2-3 personer ved siden af hinanden. 
Vi kom også igennem Langa’s “Beverly Hills” (det kalder de det selv), hvor nogle huse faktisk ligende ganske fornuftige huse, med plads til at alle i familien kunne få sit eget værelse.


Dagens byrundtur var lidt hurtigere færdig end ventet, da vi jo ikke havde været på toppen af bjerget om morgenen. Så Rudi kørte os, på opfordring fra turens kvindelige deltagere, ud til et stort shoppingcenter lidt uden for byen. Her brugte vi resten af eftermiddagen og aftenen…

Ingen kommentarer:

Send en kommentar