mandag den 17. november 2014

Cape Point, Kap Det Gode Håb og Pingviner

Søndag den 16. november, 2014

Vi har selv fundet frem til et lokalt guide bureau, der skal hjælpe os rundt til de ting vi gerne vil opleve i og omkring Cape Town. Helt som aftalt blev vi hentet på hotellet kl. 9, hvorefter vi satte ud på dagens heldagsudflugt til Cape Point.

Vores guide, Rudi, har bestemt ikke skuffet efter denne første dag. Han har fortalt en masse ting om alt lige fra politik, fauna, historie osv., mens vi har gjort stop ved flotte udkigs-steder på turen mod Cape Point. Det gik op for mig, at jeg jo faktisk har kørt noget af turen fra Cape Town til Cape Point -  den smukke scenic route ud af byen har jeg nemlig som træningstur til min hometrainer :-)

Vel fremme ved Cape Point, havde Rudi sørget for at bestille bord på restauranten, så vi kunne nyde en god frokost med en formidabel udsigt. Herefter tog vi turen op til det game fyrtårn, og nød en lidt kølende brise og den smukke udsigt. Fra Cape Point gjorde vi også et lille stop ved Kap det gode håb (de to steder ligger ret tæt), hvor der dog ikke er meget andet end et skilt med navnet, og nogle koordinator - og så selvfølgelig bølgerne der rammer de farlige klipper i vandet.



Fra disse sydlige punkter kørte vi nord på igen, hvor næste mål var Simon’s Town - her er der et afspærret sted på stranden, hvor der bor en pokkers masse pingviner - så dem var vi lige en tur nede og se på. Sjove dyr :-)


Tilbage i byen gik vi ned til The Waterfront, hvor der bl.a. er et stort shoppingcenter. Så det var Anja og jeg rundt og se på, inden vi spiste en masse lækkert mad på en restaurant vores guide havde anbefalet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar