Hue til Hoi An (via Da Nang) (2. november 2011)

Vi blev hentet på hotellet kl. 8.30 og satte derefter kursen sydpå mod Hoi An. Det er en tur på omkring 120 km, så efter danske forhold burde det jo ikke tage så lang tid. Men hovedvejen, som vi kørte på, har på langt de fleste strækninger (hvis ikke det er hele vejen, men så bliver det bare ikke overholdt overalt?) en hastighedsbegrænsning på 40 km, så det tog sin tid.
Heldigvis var der flot landskab at kigge på, og der var også indlagt små pauser undervejs, hvor vi lige kunne komme ud og strække ben (og tage lidt billeder :-)).

Første større pause var i byen Da Nang, hvor vi besøgte et Cham museum (i følge vores "Turen går til..." bog er det verdens største samling af Cham kunst). Læs lidt mere om Cham folket.

Det var et museum der var ret hurtigt overstået, hvilket passede fint da vi var ved at være sultne, og frokosten ventede lige rundt om hjørnet. Endnu engang fik vi en stor lækker flerretters menu, og til stor morskab for servetricerne forsøgte vi også at spise med pinde. Maden smagte godt - men vi blev vist ikke rigtig eksperter i det med pindene.

På vej videre mod Hoi An gjorde vi et lille stop ved et marmorværksted, hvor vi så lidt på hvordan de arbejder med det, og efterfølgende havde vi selvfølgelig mulighed for at købe alverdens ting lavet i marmor - vi har dog ikke rigtig plads i kufferterne til noget der vejer så meget.

Vi nåede frem til Hoi An først på eftermiddagen, hvorefter den stod på byrundtur med vores guide.
I vores rejsebog bliver Hoi An kaldt for "Vietnams Skagen", og det rammer nok meget godt. Byen er ret lille, og i den gamle del af byen er der lukket af for biler, og der kører ikke voldtsomt mange scootere. Til gengæld er der mange turister - og mange butikker (specielt skrædderbutikker). På grund af byens beskedne størrelse kunne rundturen for at se deres største seværdigheder klares på en eftermiddag. Det indebare bl.a. et kig indenfor hos en familie (som måske mere bar præg af en butik), en tur over "Den Japanske Bro", et kig indenfor hos en skrædderbutik for at se hvordan de arbejder, samt hvordan de dyrker silkeorme.

Aftensmaden spiste vi på en lokal restaurant med en svensk ejer. Maden var endnu engang lækker - selvom Anja havde lidt problemer med hovedretten, som bestod af et spyd med lidt grøntsager og stykker af tunfisk, rejer (ikke på Anjas), blæksprutte og muligvis andre ting vi ikke helt hvad var!
Da hun nåede til et stykke blæksprutte kunne hun ikke få det ned pga. konsistensen, men hun nægtede at spytte stykket ud - først da hun ligefrem fik opkastbevægelser og tårer i øjnene gav hun op og spyttede det (kontrolleret) ud! Magen til stædighed skal man sgu lede længe efter! :-)

Aftenen har vi brugt på at slappe af på det lækre hotel - det har været en lang dag, og i morgen venter endnu en guided tur, inden vi har to dage på egen hånd her i byen.