Cu Chi tunnelsystemet var Vietcongernes højborg, hvorfra de kæmpede bravt mod amerikanerne, der trods overlegent udstyr ikke kunne få bekæmpet dem. Og det forstår man til dels når man ser hvad vietnameserne gjorde for at forsvare deres land.
Vi så et hav af forskellige simple fælder primært lavet med bambus og lidt jern. Derudover var der selve tunnelsystemet, hvor de i op til 3 etager har haft mere end 200 km tunneller, inkl. større rum til køkken, våben, kamprum (med skydehuller), bombebeskyttelsesrum osv. Derudover har de haft ufattelige mange ind/udgange, lufthuller (ofte gemt i forbindelse med et termitbo). Og det hele var selvfølgelig bygget til den fysiske fremtoning de fleste vietnamesere havde på det tidspunkt.
Men selvom de var små så skulle de ikke lide af klaustrofobi for at kravle rundt i de gange - ofte måtte de opholde sig under jorden i flere dage hvis der f.eks. blev bombet. Og under jorden var der varmt, fyldt med myrer, skorpioner og andet kryb.
Men de havde tænkt på "alt" - f.eks. lavede de kun mad én gang i døgnet (tidlig morgen), og de havde lavet specielle skorstene, der ledte røget langsomt ud langs jorden, så det faldt i med morgendisen. Deres sandaler havde de to varianter af - ét par til når jorden var tør, hvor de havde blade spændt under sålen for ikke at lave fodspor. Til den våde sæson havde de "omvendte sandaler", så fodsporene gik modsat af den retning de egentlig gik i - ret smart!
Fra Cu Chi kørte vi til en lille flække Tay Ninh, tæt på grænsen til Cambodia. Her har trosretninge Ca Dai deres hovedtempel, og vi nåede frem lige til middagsmessen. Som Anja tørt bemærkede - det kan godt ske en dansk gudstjeneste kan virke kedelig - men den her virkede alligevel mere kedelig. De sad bare på gulvet, mens et børnekor nynnede (eller var det sang?), den samme rille igen og igen. En gang imellem blev der slået på en gong-gong, og så bukkede de sig frem og bad en bøn (tror vi nok).
Du kan læse mere om Cao Dai her
Det tog omkring to en halv time at køre tilbage til hotellet - deres veje uden for byerne er ikke noget at skrive hjem om! Det sidste af eftermiddagen brugte vi på at kigge lidt på butikkerne i nærheden af hotellet.
Til aftensmad fik Anja mig overtalt til at spise et sted, hvor jeg desværre ikke kunne få noget med mynte i - så vi endte på Hard Rock cafe´en :-)
Se alle billeder
Ingen kommentarer:
Send en kommentar