lørdag den 24. marts 2018

Napier

Billeder

Wellington til Napier (23. marts)
Efter en rolig morgen, med endnu en god omgang morgenmad, forlod vi Wellington omkring kl. 11, og satte mod Napier. Vi gjorde et par stop undervejs - bl.a. i den lille by Otaki, hvor der langs hovedvejen er en række Outlet shops. Her fik vi også købt lidt proviant med, så vi senere kunne holde en lille frokostpause.
Landskabet vi kom igennem er stadig flot, men ikke helt så spektakulært som mange steder på sydøen.


Vi var først fremme i Napier sidst på eftermiddagen, så efter at være tjekket ind og lige slappet lidt af efter køreturen, fandt vi noget aftensmad. På restauranten faldt vi i snak med et lokalt par, der kunne give os et par ideer til at opleve byen dagen efter.

Napier (24. marts)
Efter morgenmaden var vi en tur forbi byens turistinformation for at få fat i et kort til en selv-guided “Art Deco” tur. Det er netop Art Deco stilen byen er kendt for, så det ville vi da ikke gå glip af. I vores eget tempo kunne vi gå en tur rundt i den hyggelige midtby, og læse lidt info om de bygninger vi fandt mest interessant. 
Der var en hyggelig stemning i gaderne i byens centrum - flot vejr med høj sol gjorde det kun endnu bedre, og Anja var da også lige forbi en butik eller to undervejs.




Hen på eftermiddagen lejede vi et par cykler, og havde som mål at cykle lidt nord for byen til en vingård med tilhørende restaurant. Desværre lukkede de kl. 15 (normalt kl. 17), pga. et bryllup, og vi nåede frem kl. 16 - men så vendte vi da bare om og cyklede de 10-12 km. retur igen. Modsat turen ved Queenstown var den her ret flad - til gengæld var der en god vind langs vandet. På vejen retur fandt vi en anden bar, hvor vi kunne nyde en øl og en snack.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar