Billeder
Albummet er opdateret https://photos.app.goo.gl/4omQYa1W8s44lz3T2
Abel Tasman National Park (18. marts)
Albummet er opdateret https://photos.app.goo.gl/4omQYa1W8s44lz3T2
Abel Tasman National Park (18. marts)
Vi skulle tidligt op for at være i stand til at “tjekke ind” til den planlagte kajaktur i Kaiteriteri ved Abel Tasman kl. 8.45, og der var ca. en times kørsel fra Nelson.
Så vi snuppede en hurtig gang morgenmad med fra McD, og nåede frem i god tid.
Vi var en lille gruppe på 8 mand, der skulle afsted sammen, og efter en lille intro, var vi klar. Herefter gik de næste to timer rundt langs den flotte kystlinie i Abel Tasman - dog er det selvfølgelig begrænset, hvor langt vi rent faktisk kunne nå, da vi skulle slutte af samme sted som vi startede. Men vi nåede da bl.a. hen til “Split Apple Rock”.
Tilbage på land, var min bagdel blevet lidt våd, så jeg måtte lige skifte tøj, inden vi skulle ombord i en catamaran. Den tog os noget længere op ad kysten, forbi lækre små strande (i lavvande), og Tonga Island, hvor en flok sæler holder til.
Herefter blev vi sat af, og så var der en 4,5 km gåtur tilbage til “Medlands Beach”, hvor vi kunne slappe af en times tid, inden vi blev samlet op i båden igen, og sejlet retur til Kaiteriteri.
Alt I alt en dejlig dag i godt vejr i Abel Tasman. Vi sluttede af med aftensmad på en restaurant i Kaiteriteri - maden var god, men ventetiden på at få maden var enorm lang.
Nelson (19. marts)
Vi startede morgenen med lige at få vasket lidt tøj, inden vi gik en tur ud for at opleve byen.
Lige rundt om hjørnet fra hotellet ligger “Jens Hansen” - guldsmeden der står bag “The Ring” fra Ringenes Herre. Vi slog lige et smut ind for at kigge, og tage billeder af udstillingsmodellen, inden vi fandt et hyggeligt sted til morgenmad.
Efter maden ville vi lige op og se katedralen - undervejs blev jeg stoppet af et par amerikanske tursister, der spurgte om jeg lige ville tage et billede af dem. Jeg lagde mærke til, at de havde nye ringe på, og de forklarede, at de havde købt nogle (relativ) billige sølv-ringe (med samme form og indgravering som fra filmen) hos Jens Hansen.
Vi havde ikke kigget så grundigt på udbudet hos Jens Hansen, så vi ville lige en hurtig tur tilbage og kigge på sådan en fin souvenir…..ahem….det endte så med, at vi købte nye vielsesringe, som bliver sendt til et hotel vi bor på i næste uge.
Det blev en lidt dyrere “souvenir”, end jeg lige havde forestillet mig :-)
Resten af dagen tullede vi lidt rundt i byen, og da der er en lille øl-festival i byen, kom vi tilfældigvis også forbi et sted, hvor vi lige kunne få en god øl.
På vej tilbage til hotellet, var vi lige forbi Jens Hansen igen, for lige at dobbelt tjekke de størrelser vi var nået frem til. Da butikken, udover hende der havde ekspederet os tidligere (sublim service i øvrigt), var tom, fik vi lov til lige at komme ud og se deres værksted, hvor de laver det hele. Og så fik Anja også lige købt endnu en ring - denne gang “The Ring” med den rigtige indgravering (vi får et elver-love-poem på vielsesringene) samt en “Frodo kæde”.


Ingen kommentarer:
Send en kommentar