Direkte til billederne
Te Anau (10. Marts)
Vi nød en sidste morgen i det store hus - i dag var solen fremme igen, så det blev morgenmad i huset med smuk udsigt, inden vi satte kursen syd på.
Det er rigtig nok, at vejene her er relativ smalle og snørklede, så man regner mere i køretid end i km, og det tog da også nogle timer at køre fra Lake Pukaki til Queenstown. Undervejs gjorde vi et lille frokost stop, inden vi nåede frem til Queenstown, som ikke var dagens mål, men blot en længere pause.
Vi kommer tilbage til byen senere, men da det var smukt vejr, benyttede vi vores stop til at tage byens Gondol op på et bjerg, hvorfra der er en smuk udsigt over byen og Lake Wakatipu.
Fra Queenstown gik turen videre syd på til Te Anau, som er hovedbyen nede omkring “Fiordland National Park”, og dermed vores base for de næste dage.
Det er en ret lille by, men vi fandt en god italiensk restaurant til aften, inden vi fik pakket vores rygsække til næste dags “Overnight cruise på Milford Sound”.
Milford Sound (11. - 12. Marts)
Turen fra Te Anau til Milford er en smuk tur, og da det foregik i bus, kunne vi begge to slappe af og bare nyde naturen. Buschaufføren/guiden gjorde også nogle stop undervejs, så vi kunne komme ud og se os lidt omkring.
Vel ombord på “Milford Wanderer” fik vi tjekket ind i vores lille kahyt, og så ellers ud på dækket og nyde det smukke syn.
Vi var, ifølge crew´et ombord, meget heldige med vejret. De får omkring 8-9 meter regn om året i Milford, og det regner mere end 200 dage om året - men denne dag var det både tørvejr, delvis sol og ret vindstille. Så da vi nåede ud til det Tasmanske hav, var der tid til lidt vandaktivitet, som for Anja bød på en sejltur i en mindre motorbåd med guide, mens jeg var en tur i kajak, og sluttede af med en badetur (helt planlagt, og efter jeg var kommet planmæssigt ud af kajakken). Nu er jeg ikke vinterbader, så de ca. 16 grader var rimelig frisk for mig - heldigvis var der tid til en tur under bruseren inden aftensmaden.
Vi var, ifølge crew´et ombord, meget heldige med vejret. De får omkring 8-9 meter regn om året i Milford, og det regner mere end 200 dage om året - men denne dag var det både tørvejr, delvis sol og ret vindstille. Så da vi nåede ud til det Tasmanske hav, var der tid til lidt vandaktivitet, som for Anja bød på en sejltur i en mindre motorbåd med guide, mens jeg var en tur i kajak, og sluttede af med en badetur (helt planlagt, og efter jeg var kommet planmæssigt ud af kajakken). Nu er jeg ikke vinterbader, så de ca. 16 grader var rimelig frisk for mig - heldigvis var der tid til en tur under bruseren inden aftensmaden.
Aftenen blev brugt på udmærket mad, samt et lille foredrag/billedeshow om Milford/Fiordland.
Om morgenen var der søløve aktivitet rundt om båden - og en enkelt lå stadig og sov på båden, hvor de ynder at overnatte. Det flotte vejr fra dagen før, var blevet afløst af det mere typiske semi-våde tågede vejr, som tilføjede en flot mystik.
Vi kom forbi flere smukke vandfald og delfiner der legede i vandet, inden vi var i land.
Doubtful Sound (13. Marts)
Vækkeuret var sat til kl. 6 så vi kunne være tjekket ud og klar til afhentning i hotellets lobby kl. 7, hvorefter turen gik til Doubtful Sound. Modsat Milford, så er det ikke muligt selv at komme til Doubtful, der ligger noget mere isoleret, og krævede først en lille bustur, derefter en times sejlads tværs over en sø, og efterfølgende endnu en lille bustur på New Zealands dyreste vej (regnet i pris pr. meter) - en vej der i sin tid blev bygget, for at kunne bygge et stort transformer anlæg i søen, som den dag i dag stadig producerer en masse strøm.
Herefter var vi ude i Doubtful Sound på en båd i knap 3 timer. Det regner 2 ud af 3 dage i Doubtful, og det fik vi også glæde af. Heldigvis var der tørvejr indimellem, og takket være regnen, var der godt gang i mange vandfald. Doubtful er uden tvivl mere unik end Milford - mere isoleret, flere vandfald og klippeformationer, så vi er glad for at have oplevet begge. Vi var også så heldige at komme forbi en lille flok legesyge Delfiner.
Vel tilbage i Te Anau, fik vi pakket bilen og satte derefter kursen tilbage mod Queenstown, hvor vi sluttede dagen af med en lækker bøf.








Ingen kommentarer:
Send en kommentar