Vi sov længe og brugte også en del af formiddagen på bare at slappe af i huset, snakke med Linda (og hundene), og finde ud af hvad vi skulle fordrive dagen med.
Det endte med en tur til Las Cruces på jagt efter en lidt større taske til håndbagagen, da vi kun har en rygsæk og en kamerataske - og for at undgå overvægt i kufferterne vil vi godt have lidt mere med i håndbagagen.
Efter at have kiget forskellige steder lykkedes det at finde en god billig en. Derudover var vi (Anja) en tur i Hobby Lobby - en kæmpe butik med alverdens hobby-ting-og-sager.
Vi sluttede af med en tur i Walmart hvor vi fik købt ind, så vi (Anja) kunne lave koldskål til dessert til aftensmaden.
Mens Anja lavdede koldskål fik jeg mig en lille lur - jeg har været så heldig at få en god omgang forkølelse (sikkert for meget AC et eller andet sted), så jeg var lidt sløj.
Linda havde inviteret min gamle historielære Vicky Lopez, samt et andet vennepar, over til aftensmad, så det blev endnu en hyggelig aften.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar