Vi stod tidligt op for at gøre klar til at blive hentet til dagens aktivitet – White Water Rafting på Tully floden. Da bussen dukkede op for at hente os, aftalte vi med chaufføren, at vi i stedet for at køre med i bussen, selv tog vores bil og fulgte efter ham. På den måde vil vi spare turen tilbage til Misssion Beach, da basen for rafting firmaet var tættere på den rute vi skulle fortsætte på om eftermiddagen.
Rafting turen var rigtig god – der var både tid til at nyde lidt flot natur igennem regnskoven, samtidig med der var godt med aktion. Turen var 14 km. Lang og tog omkring 5 timer. Vi var i båd med 2 danske piger samt et koreansk par. Og det gik godt, så guiden sørgede for at vi fik masser af udfordringer undervejs. På nogle af de stille passager var der også mulighed for at hoppe i vandet og selv flyde med – det var dejligt afkølende og sjovt (når man altså nåede at reagere før man ramte de store sten :-))
Der var mange ”rapids” - nogle vildere end andre. ”Rapids” (Strømfald er umiddelbart det bedste danske ord, tror jeg) tildeles en kategori på en skala fra 1 – 6, hvor 1 er kedeligt, og 6 er hvor man skal håbe at klare den med livet i behold. Den tur vi var på havde op til kategori 4. En af de mange ”rapids” blev kaldt for ”Guides revenge”. Her fik Sonny, vores guide, os samlet i den ene ende af båden – siddende på kanten i en halvcirkel. Han sad selv i den anden ende. Herefter røg vi ud over et lille vandfald på 1 – 1,5 meters højde, hvilket betød at vi selvfølgelig alle røg i vandet i stor tumult. Jeg mistede bl.a. den ene kontaktlinse, og Anja fik smagt lidt på vandet i floden :-)
Senere spurgte Sonny også, om vi ville prøve at vende båden på hovedet (på det tidspunkt havde de to andre danskere begge haft en tur i vandet hvor det ikke lige var planlagt). Bortset fra den koreanske pige, der fik lov at svømme væk først, synes vi at det kunne være sjovt at prøve. Så vi padlede tilbage mod et stærkt fald og hoppede over i den samme side. Og vupti, så var bunden i vejret. Desværre røg vi ud i den side hvor Anja sad, så udover båden fik hun også mig nedover sig. Og da hun nåede overfladen igen var hun under båden. Derfor fik hun endnu engang smagt lidt vand – heldigvis sørgede redningsvestene for at man hurtigt kom til overfladen, så helt panisk nåede hun ikke at blive.
Det er lidt svært at beskrive hele turen på skrift. Heldigvis har vi en del billeder – dog ikke fra hele ruten, men fra nogle udvalgte ”rapids”, hvor firmaets fotograf var på plads. Efter turen blev der holdt en lille fundraising for prostatakræft. Det foregik ved at man kunne købe lodder til en lille lodtrækning om deres store foto-pakke. Den pakke består af alle billeder af ens båd på en cd, og værdien er $100. Vi købte 3 billetter hver, men vandt desværre ikke. Til gengæld vandt den ene af de danske piger vi var i båd med, så vi lånte cd´en og fik hurtigt kopieret alle billederne ind på Mac´en :-)
Efter turen satte vi kursen mod Townsville – en tur på omkring 250 km.
Vel fremme Townsville fandt vi hotellet, fik tjekket ind, og gik derefter ud for at finde noget mad. Det blev på en Mexicansk bar/restaurant med god mad og stemning.
Billeder kan ses her
Ingen kommentarer:
Send en kommentar